Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Strækningen (Aarhus)-Aalborg Lufthavn er nu uden sikringsanlæg (og togtrafik)
Gå ned Sider: 1 ... 4 5 [6] 7
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 14/10-24, 17:20
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 14/10-24, 14:51Der er ikke rigtig kommet knald på - endnu

Jeg har modtaget følgende:

"Der var en lokofører der sagde at der skulle passere
et vist antal aksler og tons før de måtte køre hurtigt.
Om det er rigtigt ved jeg ikke, men jeg synes det
lyder sandsynligt
".

Jeg synes faktisk også, det lyder sandsynligt. Men det finder vi dødelige aldrig ud af, da der jo ikke udgives LA for ETCS-strækninger.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen



Er det ikke "bare" samme scenarie som på Østbanen?
At det hele lige skal have lov til at sætte sig, inden man laver den sidste justering og derefter kan sætte hastigheden op.

Jeg har en "mistanke" om, at der er etableret en (midlertidig?) trafikleder-arbejdsplads i den tidligere kommandopost i Aalborg. Mon det har noget på sig eller er det bare julenisser, der kigger på skærme?

M.v.h.
Thomas

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 14/10-24, 20:08Jeg har en "mistanke" om, at der er etableret en (midlertidig?) trafikleder-arbejdsplads i den tidligere kommandopost i Aalborg. Mon det har noget på sig eller er det bare julenisser, der kigger på skærme?

M.v.h.
Thomas

Du har vel en lysfølsom tele, som kan sandsynliggøre mistanken. Men du må måske ikke komme ud om aftenen.

vh
-ivar

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 14/10-24, 20:08Jeg har en "mistanke" om, at der er etableret en (midlertidig?) trafikleder-arbejdsplads i den tidligere kommandopost i Aalborg. Mon det har noget på sig eller er det bare julenisser, der kigger på skærme?
Der er vistnok satellit-betjeningspladser i både Aalborg og Aarhus et par år endnu. Det vil sige at betjening af en strækning kan flyttes fra Fredericia til enten Aalborg eller Aarhus på få sekunder, og det samme den anden vej.

Hilsen Mikkel

Citat fra: Mikkelhk Dato 15/10-24, 08:47Der er vistnok satellit-betjeningspladser i både Aalborg og Aarhus et par år endnu. Det vil sige at betjening af en strækning kan flyttes fra Fredericia til enten Aalborg eller Aarhus på få sekunder, og det samme den anden vej.

Kan betjeningspladserne i Aalborg/Aarhus gøre noget, hvis datamaterne/softwaren i Fredericia er "nede"?

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 14/10-24, 17:20Jeg synes faktisk også, det lyder sandsynligt. Men det finder vi dødelige aldrig ud af, da der jo ikke udgives LA for ETCS-strækninger.


Hvad er LA en forkortelse af?

Strækningen (Aarhus)-Aalborg Lufthavn er nu uden sikringsanlæg (og togtrafik)
Af Niels Munch. 15/10-24, 10:47.
Seneste redigering: 15/10-24, 10:51 af Niels Munch
Citat fra: Amanda Graven Dato 15/10-24, 10:31
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 14/10-24, 17:20Jeg synes faktisk også, det lyder sandsynligt. Men det finder vi dødelige aldrig ud af, da der jo ikke udgives LA for ETCS-strækninger.


Hvad er LA en forkortelse af?

"Instruks for langsom kørsel/sporspærring", en oversigt over strækninger/strækningsafsnit, som er "belagt med restriktioner". Måske dette leksikon kan være til nytte: https://www.jernbanen.dk/leksikon.php ?

Citat fra: Overbanemesteren Dato 15/10-24, 10:26
Citat fra: Mikkelhk Dato 15/10-24, 08:47Der er vistnok satellit-betjeningspladser i både Aalborg og Aarhus et par år endnu. Det vil sige at betjening af en strækning kan flyttes fra Fredericia til enten Aalborg eller Aarhus på få sekunder, og det samme den anden vej.

Kan betjeningspladserne i Aalborg/Aarhus gøre noget, hvis datamaterne/softwaren i Fredericia er "nede"?
Så meget ved jeg ikke om det, da jeg ikke selv arbejder med ERTMS/Signalprogrammet.
Jeg kan dog forestille mig at hvis det er den enkelte PC i Fredericia der ikke virker, kan denne betjeningsplads flyttes til Aalborg/Aarhus - eller en anden plads i Fredericia. Er det derimod systemerne ude i marken der ikke virker, er der mig bekendt ikke så meget at gøre. Så holder det hele stille, hvilket man har set et par gange i de sidste måneder.

Hilsen Mikkel

Citat fra: Amanda Graven Dato 15/10-24, 10:31Hvad er LA en forkortelse af?

Det er der vist ingen nulevende, der kan huske eller ved med sikkerhed. Men La er en daglig oversigt over midlertidige hastighedsnedsættelser og planlagt venstresporskørsel.

Det hedder også retteligt "La" og ikke "LA". Sikkerhedsreglement af 1975 omtaler det i hvert fald konsekvent som "La".

https://bane.dk/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler/SR/SR
§53, den findes på side 309.

Jeg ved ikke, hvor længe afstandsmærkerne syd for Aalborg får lov til at overleve jf. SSB 2024-501 ORF. Her har fotografen fanget 800 meters- og 400 meters-afstandsmærket i ét foto i flot efterårsferiesolskin.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


15. oktober 2024. Aalborg stations 800-meters afstandsmærke og 400-meters afstandsmærke mod syd fotograferet fra Hobrovej (tidligere Indkildevej). Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Det har ikke været den bedste start. Jeg synes det er hver dag der har været signal-problemer.

Citat fra: Mads Dato 16/10-24, 07:01Det har ikke været den bedste start. Jeg synes det er hver dag der har været signal-problemer.

Strækningen mellem Aarhus og Aalborg har helt sikkert været en øjenåbner, hvor det er blevet meget tydelig, at Thales/Hitachi også har store udfordringer med ERTMS og det slet ikke går så smertefrit, som man havde håbet.

Det er svært at blive klog på, hvad der fejler, men iflg. de udmeldinger der komme fra bl.a. DSB, så tyder det på, at de er de centrale computere, der skal styre systemet, der fejler gang på gang og alt skal lukkes ned.

Den situation er fuldstændig uholdbar, da den smadre trafikken fuldstændig. Hvis de ikke snart bliver bedre, så er udrulningen mellem Lunderskov og Esbjerg formentlig i fare for at blive udsat, da det nye system ikke giver nogle trafikale fordele i forhold til nu - og slet ikke, hvis det kun virker sådan 'nogenlunde'.

Aalborg statation ombygges i småbidder
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 19/10-24, 13:54.
I Aalborg nåede man at blive færdig til 7. oktober 2024 som planlagt. Man er lige nu i gang med nogle mindre færdiggørelsesarbejder, der ikke har noget med den daglige toggang som sådan at gøre.

Bl.a. er man ved at retablere adgangen til Banedanmarks "maskindepot". Det betyder bl.a., at man har fjernet det gamle spor 96 og nu er ved at etablere et nyt. Det nye spor kommer til at hedde spor 95. På nedenstående billeder ses spor 95 længst til venstre. Man benytter her en lidt spøjs fremgangsmåde: Man lægger det nye spor ned i små bidder, der består af 12 sveller med tilhørende skinner pr. bid. Jeg går ud fra, at det hele så skal svejses sammen til sidst. Det giver godt nok en h....... masse svejsninger. Men det må åbenbart være den mest effektive og økonomiske fremgangsmåde - må man gå ud fra. Men "sjovt" ser det ud. Bemærk alle de gule "skruetvinger" (eller hvad de nu hedder).

Billederne er klikbare.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


19. oktober 2024. NJJ Desiro DM 506 under indkørsel til Aalborg. Yderst til venstre ses spor 95 (tidligere benævnt spor 96) under genopbygning. Der er lavet ny sporkasse og lagt nye skærver, sveller og skinner. Billedet er klikbart. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Som ovenfor. Billedet er klikbart.




Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 19/10-24, 13:54..... Man lægger det nye spor ned i små bidder, der består af 12 sveller med tilhørende skinner pr. bid. .....

Måske man lægger brugte, genanvendelige sporrammer, der ved optagningen blev skåret i "transportlængder"?

Bedste hilsener
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato 19/10-24, 15:05
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 19/10-24, 13:54..... Man lægger det nye spor ned i små bidder, der består af 12 sveller med tilhørende skinner pr. bid. .....

Måske man lægger brugte, genanvendelige sporrammer, der ved optagningen blev skåret i "transportlængder"?

Bedste hilsener
Niels


Næppe. Betonsvellerne ser alt for nye ud til at de kan have ligget et andet sted i sporet.
Efter et stykke tid tilsmudses de jo af bremsestøv og andet godt, men de pågældende er jo helt rene.

Men måske har de præfabrikeret sporrammerne på brugte skinner, som de kan flytte med to-vejs gravemaskine, og senere udveksle skinnerne med nye?
Med 12 sveller per ramme får man 4,5 ton, hvilket vel ikke er utænkeligt at en gravemaskine kan løfte.

/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Gå op Sider: 1 ... 4 5 [6] 7
Veterantog kalender
Jernbanehumør
Jernbanehumør

´Og så var der den om …´. Morten Flindt Larsen har samlet en lang række historier og vittigheder fra jernbanernes univers ved at gennemgå tusindvis af gamle jernbaneblade, tidsskrifter, dagblade m.v.. Tilføj selv dine egne bedste jernbanevittigheder.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak