Citat fra: andersj Dato 27/08-24, 23:57Egentlig giver det ikke længere mening at tale om regionaltogskørsel til Hobro efter den nævnte beslutning i regionsrådet.
At forlænge et af de to regionaltog i timen fra Skørping til Arden og Hobro vil jo koste regionen knap 4 mio. kr. årligt, men det giver ingen gevinster for nogle passagerer i forhold til at lade IC-togene fortsætte med at standse i Arden samt enten Støvring eller Skørping. Faktisk giver det Arden en ulempe i og med at de mister IC-togene. Hvis Nordjyske Jernbaner ikke kører til Hobro vil DSB fortsat være forpligtet til at betjene Arden en gang i timen, som basis-løsningen vedtaget i 2015 foreskriver.
Det kommer an på...
Regionen er meget fokuseret på forbindelsen til Aalborg, men en stor fordel ved det oprindelige scenarie 2 (og tildels 1+) er at stationerne mellem Hobro og Aalborg vil få halvtimesdrift mod Randers-Aarhus (mod timedrift i dag).
Hvis IC-stoppet i den forhandlede model flyttes fra Arden til Skørping og
hvis køreplanen kan lægges så der bliver skiftemulighed fra Skørping-toget til IC-toget i Skørping, så vil der også blive halvtimedrift mod syd. Undtagelsen vil så være Arden, som unægteligt vil være taberen i den model. Men hvis skiftet ikke er en mulighed (det kan jeg ikke se af de sparsomme oplysninger i bilagene til regionsrådsmødet), så vil alle være bedre tjent med basismodellen.
/hj