Citat fra: Krabsen Dato 29/08-24, 17:31Sagen er vel også, at det gamle udstyr simpelthen snart ikke kan skaffes længere. Hvor lang tid var det nu, at Holbæk station stort set var lammet grundet en afbrændt relæhytte - et par år?
Og det var i 2010 - problemet ville nok ikke være mindre nu...
Der kan nemt skaffes reservedele til det gamle system, producenten ligger stadig på Avedøre Holme - men spørgsmålet er, hvad de vil have for at starte en fornyet produktion op, men så længe du har tegningerne over f.eks. relæer, så kan de fremstilles.
Det er straks en anden sag med de nyere dele, der indeholder elektronik som bl.a. ATC og FELB (Fuld Elekronisk LinjeBlok), det er her udfordringerne vil ligge, hvilket også var årsagen til, at den nye bane ml. Ringsted og København fik et traditionelt linjeblokanlæg med relæer indtil Signalprogrammet var klar til at overtage strækningen.
For ATC's vedkommende, så kunne den del udskifte med ERTMS/ETCS Level 1, som i princippet svarer til vores ATC system.
For Holbæks vedkommende, så gik en del at tiden med at projekterer et nyt sikringsanlæg, da det brændte anlæg af type 1964, ikke må bruges til ny-anlæg - og man ønskede samtidig et anlæg, der var bygget til fjernstyring.