Citat fra: Petteri Dato 27/08-24, 10:03Der er naturligvis ikke så mange orange billetter i myldretiden, da pendlerne nok skal fylde togene. Der er jo ingen grund til at overfylde togene med vilje. Orange billetter er for dem, der kan/ønsker at rejse udenfor myldretiden.
I stedet kan man diskutere om ikke priserne burde sænkes. Jeg tænker at en togbillet København - Aarhus godt kan koste 150-200 kroner uden at det er tabsgivende, for der skal nok være rejsende nok til at fylde togene.
Nu kiggede jeg lige for sjovt på DSB og her kan man om en måned (30/9) købe en billet til 192 kroner fra København til Aarhus med afgang 8.04. Det er så IC-afgangen med et skift i Fredericia, men det er nok en afgang, der i forvejen kan være svær at sælge billetter til, når lyntoget afgår 10 minutter før og kører uden stop.
Formålet med Orange er jo ikke bare at fordele passagerene, så flere kører uden for myldretiden, men også at kunne fordele passagerene mellem afgange. Derudover tillader det jo DSB at få fat i nogle passagerer, der ellers ikke ville tage toget, og derfor giver det da god mening, at der bliver solgt Orangebilletter til alle afgange, også dem i myldretiden (som jo så bare bliver udsolgt hurtigere).
Og det er så det, der er muligheden for et nyt togselskab. Hvis man ikke har mulighed for at konkurrere på frekvensen, giver det da god mening at satse på afgange på de mest populære tidspunkter da man så givetvist kan tage mere for fornøjelsen.
Så er der den med prisen, og her er den grundlæggende udfordring jo, at man fuldprisbilletterne også giver adgang til tilsluttende offentlig transport og at man har besluttet, at en rejse skal koste det samme uanset om den foregår med tog eller bus. På en tur som København–Aarhus er det så mest det med tilslutningen, der er det relevante ved en fuldprisbillet, mens man på en tur som Roskilde–Helsingør kunne risikere at udhule økonomien for Movia og Lokaltog, hvis prisen skulle matche Orangebilletterne.
Endelig kan man sige, at hvis man reducerer "normalprisen", reducerer man også incitamentet til at vælge Orangebilletter og man ender igen med overfyldte myldretidstog og tomme tog på andre tidspunkter. Det skal så kommunikeres på en eller anden måde og her ville det hjælpe enormt, hvis man var bedre til at minde folk om, at den relevante prissammenligning mellem tog, fjernbus og fly bør tage udgangspunkt i Orangeprisen og ikke fleksprisen, da det sidste ikke eksisterer for fjernbusser og fly.