Så er den længe ventede Mobilitetsplan for Aarhus Kommune blevet færdig forhandlet.
https://aarhus.dk/media/eozd0co5/aftale-om-groen-mobilitetsplan_070824.pdf?format=noformatPlanen indbærer bl. a. at Aarhus Letbane skal udvides til Brabrand via Hasle, men dette vil umiddelbart først endeligt besluttes i 2028, betinget af nogle økonomiske forhold og selvfølgelig miljøkonsekvensrapporten og borger inddragelsen. miljøkonsekvensrapporten samt lokalplansforslag forventes fremlagt for byrådet i start 2025.
Den endelige beslutning om BRT busser på Ringvejen vil også blive taget i 2028, igen med økonomiske forbehold.
Det er også aftalt at man vil undersøge muligheden for dobbeltspor mellem Aarhus og Hornslet.
Der skal også laves elevatorer ved Torsøvej station i 2025.
Man understreger også igen ønsket om en station ved Herlev/Fremlev på den Nye Silkeborgbane, samt station/trinbræt ved Ringvejen i Åbyhøj.
Parker og Rejs anlæg, en nulemmisionszone i midtbyen, trafikøer og billigere billetter (inspireret af dem i Odense) indgår også i planen.
Angående busser er der også mange planer, som jeg ikke selv vil gå i detalje med her.
Der er også meget andet jeg ikke har nævnt.