Citat fra: Skylight Dato 25/09-24, 22:52Gad vide hvordan man har regnet sig frem til antal bestilt 14 + option 10?
De skriver at de 14 vil dække ca 50% af behovet, altså skulle man mene at der skulle ca 28 sæt til for at dække 100%. Men alligevel har man kun lavet bestilling + option på 24 sæt.
Så kan man starte forfra med nyt udbud osv for 4-5 sæt på et tidspunkt.
Resten af dieseltogene er 10-12 år yngre, så de er endnu ikke udskiftningsmodne.
Optionen er noget Region Sjælland ville have, på trods af at Movia og Lokaltog ikke anbefalede det, da man vurderede at det ville få betydning for prisen på enten den faste bestilling eller optionstogene alt efter vurderingskriterierne i udbuddet.
Optionen i tilbuddet fra Stadler består af et minimumskøb på 2 togsæt og optionen skal indløses senest 1. december 2026 - sandsynligvis så alle togene kan bygges i en serie.
Spørgsmålet er jo så hvad formålet med optionen er? Lasse har skrevet om ønsker om direkte tog Nakskov, Nykøbing Sj. og måske også Østbanen til København. Men der er også et ønske hos regionen om kvartersdrift Køge-Roskilde, hvis der etableres dobbeltspor Køge-Køge Nord.
Der var også snak omkring evt. brug af togene til kørsel til Tyskland gennem Femerntunnellen, men der er særskilte krav og som det også ses længere oppe er togene kun godkendt til tunneler på maks. 4,9 km.
Men optionen skal nok ses som togsæt til udvidelse af produktionen og ikke som erstatning for Lint togene. Men det meste ekstraproduktion kræver nok en aftale med staten angående finansiering.
Der er selvfølgelig også den mulighed at man vil flytte (sælge) Lint op til Region Hovedstaden, hvis der er behov for flere togsæt i Hillerød til kørslen til Favrskov eller kørsel med to togsæt på flere afgange.