Citat fra: Michael Deichmann Dato 29/07-24, 10:56

Citat fra: Niels Munch Dato 29/07-24, 09:06

Citat fra: Steff Dato 29/07-24, 07:42NB: Der er ikke nævnt nogen andre METROER i de ovenstående svar/bemærkninger  

Det er der så her: https://da.wikipedia.org/wiki/Metrosystemer_i_verden .

Og de har de københavnske S-tog med på listen - men de kører selv følgelig også underjordisk igennem røret :-)
Men humlen af kardemomen er jo nok, at "Metro" er en folkelig forkortelse af den oprindelige betegnelse for det fortrinsvis underjordiske togsystem i Paris, som blev benævnt "Metropolitain"

og det dækker bredt for det vi på godt dansk kalder by-baner - og de findes i mange former og farver og vil nok alle køre under jorden omkring centrum af byen.

Det er spørgsmål om definition om S-tog skal være med. Men mit definition er et selvstændig banesystem i by, så hverken S-tog, S-Bahn i Berlin og Hamborg og RER i Paris burde være på listen, da de er del af det almindelige jernbanenet.

Ellers hed selskabet bag den første metrolinje i London ''Metropolitan Railway''...

Både S-tog og S-bahn i Berlin er vel netop kendetegnet ved at det er en separat bane med eget signal system og strøm.

RER skal jeg dog ikke gøre mig klog på.

Citat fra: steenth Dato 29/07-24, 12:31

Citat fra: Michael Deichmann Dato 29/07-24, 10:56

Citat fra: Niels Munch Dato 29/07-24, 09:06Det er der så her: https://da.wikipedia.org/wiki/Metrosystemer_i_verden .

Og de har de københavnske S-tog med på listen - men de kører selv følgelig også underjordisk igennem røret :-)
Men humlen af kardemomen er jo nok, at "Metro" er en folkelig forkortelse af den oprindelige betegnelse for det fortrinsvis underjordiske togsystem i Paris, som blev benævnt "Metropolitain"

og det dækker bredt for det vi på godt dansk kalder by-baner - og de findes i mange former og farver og vil nok alle køre under jorden omkring centrum af byen.

Det er spørgsmål om definition om S-tog skal være med. Men mit definition er et selvstændig banesystem i by, så hverken S-tog, S-Bahn i Berlin og Hamborg og RER i Paris burde være på listen, da de er del af det almindelige jernbanenet.

Ellers hed selskabet bag den første metrolinje i London ''Metropolitan Railway''...

Er ikke S-tog-systemet selvstændigt? Det går vel ikke andre tog der?

Citat fra: Bengt Larsson Dato 29/07-24, 19:25Er ikke S-tog-systemet selvstændigt? Det går vel ikke andre tog der?

I princippet kan andre tog køre på S-banen og den er adskillige steder i forbindelse med fjernbanen.

I øjeblikket vil det bare være lidt besværligt at udnytte.

Citat fra: Anders Larsen Dato 29/07-24, 18:38Både S-tog og S-bahn i Berlin er vel netop kendetegnet ved at det er en separat bane med eget signal system og strøm.

RER skal jeg dog ikke gøre mig klog på.

På S-bahn i Berlin bruges i dag enten nye Ks-signaler eller det østtyske Hl-signaler. De specielt Sv-signaler for S-bahn i Berlin og Hamborg er væk i Berlin og de findes stadig i Hamborg. Men på strækninger med nye sikringsanlæg i Hamborg er der Ks-signaler og enkelte steder findes stadig armsignaler. Berlins togkontrolsystem er på vej over til et simpel system med ETCS-baliser, som kunne kodes med ETCS parallelt.

På RER i Paris er det mest almindelig at bruge standard-signaler med undtagelse af linje A på det centrale afsnit, som har et SACEM-system og ændres snart til CBTC for at kunne afvikle det tætteste trafik. Og linje B og D skal også over på CBTC i deres centrale afsnit.

Citat fra: Anders Larsen Dato 29/07-24, 18:38Både S-tog og S-bahn i Berlin er vel netop kendetegnet ved at det er en separat bane med eget signal system og strøm.

Ikke mere separat end at der findes steder hvor de deler spor (og perron) med andre tog.

Eksempelvis Birkenwerder:
https://de.wikipedia.org/wiki/Bahnhof_Birkenwerder_(b_Berlin)

Citat fra: Steff Dato 28/07-24, 13:34Kære alle

Måtte i forrige uge benytte mig af offentlig transport i Newcastle - Durham området, en oplevelse, især METRO´en i Newcastle. Og jeg som troede at en METRO var gravet ned eller på anden måde helt afskærmet, glem det!! Men hyggeligt!
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.     

Til sammenligning M4 igår under indkørsel til Kbh S, "rørskifte".
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Steff

London Underground Metropolitan Line shares tracks with Chiltern trains between Harrow on the Hill and Amersham.

District Line trains between Pitney Bridge and Wimbledon share tracks with South Western trains heading into the depot.

Metro behøver ikke at være helt afskærmet. Det er bare et tog der køres meget tit.

Citat fra: Anders Larsen Dato 29/07-24, 18:38Både S-tog og S-bahn i Berlin er vel netop kendetegnet ved at det er en separat bane med eget signal system og strøm.

RER skal jeg dog ikke gøre mig klog på.

S-banen i Berlin har spor hvor andre baner kommer på regelmæssigt besøg i passagerdrift

Citat fra: larsht Dato 31/07-24, 20:35

Citat fra: Anders Larsen Dato 29/07-24, 18:38Både S-tog og S-bahn i Berlin er vel netop kendetegnet ved at det er en separat bane med eget signal system og strøm.

RER skal jeg dog ikke gøre mig klog på.

S-banen i Berlin har spor hvor andre baner kommer på regelmæssigt besøg i passagerdrift

Det er eller var også tilfældet i København.  Jeg tror faktisk, at det var Steff, der kørte Danlink på S-banen gennem Nørrebro station.

Citat fra: Lars Dato 31/07-24, 20:48

Citat fra: larsht Dato 31/07-24, 20:35

Citat fra: Anders Larsen Dato 29/07-24, 18:38Både S-tog og S-bahn i Berlin er vel netop kendetegnet ved at det er en separat bane med eget signal system og strøm.

RER skal jeg dog ikke gøre mig klog på.

S-banen i Berlin har spor hvor andre baner kommer på regelmæssigt besøg i passagerdrift

Det er eller var også tilfældet i København.  Jeg tror faktisk, at det var Steff, der kørte Danlink på S-banen gennem Nørrebro station.

Var der ikke også noget med at visse sene internationale tog blev ledet over Køge Bugt banen?

Hamburgs S-banes gren til Stade har normal overhængende fjernbanestrøm 15kV 16,7 Hz i modsætning iøvrigt 1200 V jævnstrøm tredjeskinne.

Citat fra: Steff Dato 28/07-24, 20:11Det er sikkert helt korrekt at der også er niveau overkørsler, sikret med bomme på Holmenkollbanen og mange, mange andre steder.

Men min lille skriv var udelukkende at fortælle MIN oplevelse til andre og vise nogle billeder, der ikke havde oplevet dette fænomen på/i en bane, der definere sig som metro

Steff

Det er ikke almindeligt med overkørsler på metroer. Holmenkollbanen i Oslo og nogle i Frankfurt am Main er kendte undtagelser.

Som med alle disse ting findes der så utroligt mange variationer rundt omkring i verden at man ikke kan opsætte nogen entydige, hårde regler. Dertil kommer at "metro" nogen gange bruges om et koncept, og andre gange som et egennavn, hvilket også skaber forvirring. Valencia Metro har for eksempel visse linjer som kan klassificeres som metro, og andre som nok mere er sporvogne eller letbaner - men de hører alle under "Metro" som varemærke. Man kan dog sagtens opstille en række generelle karakteristika, for at vurdere hvor "metro-agtigt" et system er på konceptbasis. For eksempel:

• Systemet er drift-isoleret fra resten af jernbanenettet - man kan dog godt have forbindelsesspor for at tillade materielbevægelser.
• Der opereres med en høj frekvens, typisk mere end 12 tog i timen i hverdagen. Ydre forgreninger kan dog have lavere frekvens, f.eks. på grene af District Line i London.
• Simpelt driftsmønster for at optimere kapacitet. Typisk er alle tog stoptog - dog kan man have lokal- og ekspres-linjer hvor to sæt spor løber parallelt.
• Systemet er dedikeret til én by, og eventuelt også dens forstæder og satellit-byer.
• Infrastrukturen er niveausepareret fra andre transportformer og har få eller ingen krydsninger i niveau.
• Linjen er dobbeltsporet i næsten hele dens udstrækning.

...og garanteret også et par flere som jeg har glemt. Alle disse punkter har modeksempler - Tokyo's metro har tog der fortsætter ud på privatbaner og op til 50 km væk fra spor der tilhører metroen. Athen har en metro der kun kører med 6 tog i timen store dele af dagen. Tokyo har lokal- og eksprestog på både Fukutoshin-, Asakusa- og Tozai-linjerne, selvom de kun er dobbeltsporede, New York har J/Z parløbet i myldretider, og der er nok flere eksempler også. Guangzhou metro har en linje der nærmest er "intercity" og forbinder til en naboby der er stor nok til at have sin egen metro også.

Jeg vil mene at man godt kan kalde Københavns S-tog for en metro, og det samme med Paris' RER. Og hvis Tokyo Metro kan kaldes en metro, så kan Crossrail i London det også. De fleste S-bahn systemer i Tyskland (alle undtagen Berlin og Hamburg) kan dog ikke kaldes metroer, da store dele af systemerne har meget lav frekvens.

Citat fra: anho Dato  3/08-24, 02:00Jeg vil mene at man godt kan kalde Københavns S-tog for en metro, og det samme med Paris' RER. Og hvis Tokyo Metro kan kaldes en metro, så kan Crossrail i London det også. De fleste S-bahn systemer i Tyskland (alle undtagen Berlin og Hamburg) kan dog ikke kaldes metroer, da store dele af systemerne har meget lav frekvens.

Jeg kigger på definitioner, som bruges bredt. Den engelske Wikipedia kalder det ''a hybrid urban-suburban rai'' sammen med Berlin og Hamborg. Nogle vil tage Merseyrail i Liverpool med den gruppe. De ligger på grænsen af at være en metro, men er også en bybanesystem.  Elizabeth line / Crossrail og RER er længere væk fra den grænse, da de også kører på alm. jernbaneteknisk. Ejerskab fortrinvis statslig, men nogle gang et mix.

Citat fra: steenth Dato  3/08-24, 18:50

Citat fra: anho Dato  3/08-24, 02:00Jeg vil mene at man godt kan kalde Københavns S-tog for en metro, og det samme med Paris' RER. Og hvis Tokyo Metro kan kaldes en metro, så kan Crossrail i London det også. De fleste S-bahn systemer i Tyskland (alle undtagen Berlin og Hamburg) kan dog ikke kaldes metroer, da store dele af systemerne har meget lav frekvens.

Jeg kigger på definitioner, som bruges bredt. Den engelske Wikipedia kalder det ''a hybrid urban-suburban rai'' sammen med Berlin og Hamborg. Nogle vil tage Merseyrail i Liverpool med den gruppe. De ligger på grænsen af at være en metro, men er også en bybanesystem.  Elizabeth line / Crossrail og RER er længere væk fra den grænse, da de også kører på alm. jernbaneteknisk. Ejerskab fortrinvis statslig, men nogle gang et mix.

Det er ikke en definition, men en beskrivelse. Og "hybrid urban-suburban rail" er jo en meget løs beskrivelse som gælder for alle S-togssystemer, hvilket er hvorfor den benyttes på Wikipedia's side om S-tog. Men det forhindrer jo ikke enkelte S-togssystemer i også at være metroer, samtidig med at de er hybridsystemer. Hvis du kigger på Wikipedia-siden "Rapid Transit" (hvortil "Metro" omdirigeres) er der en rimelig god beskrivelse af metroers generelle karakteristika... som også passer perfekt på nogle S-togssystemer.

Ellers prøv at sammenligne Københavns S-tog med Londons District Line. Begge har frekvenser på ned til 6 tog i timen på de ydre grene, men meget højere i den centrale sektion. Begge er separeret fra ikke-skinnebåren trafik. Begge kører med lange hyppige tog med høj passagerkapacitet. Begge har kort afstand mellem stationer i den indre del af strækningen, men noget længere på de ydre dele. Sammenligningen bliver endnu sjovere hvis man bruger Metropolitan Line i stedet, for på mange måder minder Københavns S-tog mere om den typiske beskrivelse af en metro end verdens første metrolinje gør.

Man kan også sammenligne med Tokyo's metro. De fleste linjer (med undtagelse af Ginza, Marunouchi og Oedo) er blevet bygget til at forbinde eksisterende forstadsbaner ind i selve byen... hvilket jo netop er hvad der kendetegner et S-tog. I Tokyo skifter driften af togene mellem forskellige selskaber undervejs, med tilhørende skift af lokofører. Men ikke desto mindre er de altså metroer, i hvert fald på en del af deres rute. De har desuden også ofte metro-lignende drift selv når de kører på forstadsbanestrækningerne. Chiyoda-linjen har oven i købet et par intercitytog hver dag der kører ned gennem metroens tunneler. Ikke desto mindre er det unægteligt en metro.

Og det er derfor jeg i sidste ende ikke mener at det er produktivt at gå helt kategorisk til værks når man taler om transportsystemer. Det er ikke et spørgsmål om "er det her en metro eller ej?" - et meget bedre spørgsmål er "i hvor høj grad er dette en metro?" Elizabeth Line er mellem Shenfield/Abbey Wood i øst og Hayes and Harlington i vest i meget høj grad en metro, men længere mod vest er den mere en regional/pendlerbane. Københavns S-tog og Paris RER er meget metro-agtige, mens Berlin og Hamburg S-bahn ikke lever helt så godt op til metro-karakteristikaene, og Hannover S-bahn er slet ikke en metro.

Citat fra: tgsen Dato 31/07-24, 21:29

Citat fra: Lars Dato 31/07-24, 20:48

Citat fra: larsht Dato 31/07-24, 20:35

Citat fra: Anders Larsen Dato 29/07-24, 18:38Både S-tog og S-bahn i Berlin er vel netop kendetegnet ved at det er en separat bane med eget signal system og strøm.

RER skal jeg dog ikke gøre mig klog på.

S-banen i Berlin har spor hvor andre baner kommer på regelmæssigt besøg i passagerdrift

Det er eller var også tilfældet i København.  Jeg tror faktisk, at det var Steff, der kørte Danlink på S-banen gennem Nørrebro station.

Var der ikke også noget med at visse sene internationale tog blev ledet over Køge Bugt banen?

Hamburgs S-banes gren til Stade har normal overhængende fjernbanestrøm 15kV 16,7 Hz i modsætning iøvrigt 1200 V jævnstrøm tredjeskinne.

En person skrev på Postvagnen (det svenska diskussionsforumet) att han på 1990-talet
var med på ett SJ tåg København-Stockholm som skulle gå København-Helsingør men omleddes via Hillerød.
Det vill säga på S-banan København-Hillerød, diesellok hela vägen till Helsingør.