Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Kort materiel nyt
Gå ned Sider: 1 ... 13 14 [15]
Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 1/07-24, 13:38.
Citat fra: Stennicke Dato  1/07-24, 12:19Jeg kan ikke huske om Siemens MX3000, som køre idag er med eller uden fører?

De nye X4000-tog vil have "passive provision for GoA4 driverless operation if required in the future".

Man er i færd med at installere CBTC på Oslos T-Bane. CBTC-systemet vil fungere på Grade of Automation level 2 (GoA2).

Siemens pressemeddelelse 13.12.2021: https://press.siemens.com/global/en/pressrelease/siemens-mobility-modernize-oslo-metro-cbtc-signaling .

Sporveiens meddelelse 29.01.2024: https://www.sporveien.no/prosjekter-og-arbeid/nytt-signalsystem-cbtc-for-t-banen/ .

Mig bekendt er der ikke hidtil offentliggjort noget konkret om fuldautomatisering på GoA4-niveau, herunder om udrustning hertil i MX3000-togene.

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Emil.Joergensen. 1/07-24, 13:43.
Citat fra: Stennicke Dato  1/07-24, 12:19Jeg kan ikke huske om Siemens MX3000, som køre idag er med eller uden fører?

Alt material på Sporveiens net (Oslo Metro) er med lokoførerer.
Siemens er i gang med et GoA2 projekt i Oslo svarende meget til det GoA2 CBTC system som vi også idriftsatte på S-Banen. Oslo metro bliver også forberedt til GoA4 (førerløs drift) hvis Sporveien og Norge ønsker at gå videre med det (altså næsten fuldstændig samme model som S-banen). I Oslo er de dog hurtigere med nyt material, da de er i gang med at udvide netværket med Fornebubanen og skal bruge nyt materiel til denne drift.

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 2/07-24, 10:00.
Škoda Group vinder Red Dot Award 2024 for sin lavtgulvssporvogn ForCity Smart Bonn

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Pressefoto: Škoda Group.

Škoda Group er blevet tildelt den prestigefyldte Red Dot Award 2024 i kategorien "Produktdesign" for sin lavtgulvssporvogn, ForCity Smart Bonn.

I december 2019 vandt Škoda Group kontrakten med SWB Bonn om at levere 26 dobbeltrettede sporvogne inkl. reservedele - samt en option på yderligere 12 vogne, hvoraf 2 blev kandt i december 2022. Den første model blev officielt præsenteret for offentligheden i marts 2023.

Uddybende kilde: https://www.railway.supply/en/skoda-group-wins-red-dot-award-for-innovative-tram/ .

Som nævnt i tråden under Coradia stream & Talgo nyt blev Alstom og DSB også tildelt Red Dot Award 2024 for det enestående design af IC5 Coradia Stream-toget.

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt - T-banen i Oslo
Af eyolf, Slemmestad, Norge. 2/07-24, 14:45.
De er med fører. Det finnes ingen førerløse t-banetog i Oslo per i dag. Jeg tror ikke de eksisterende tog er forberedt for førerløs drift.

Jeg må jo eller si at t-banen - eller undergrunnsbanen som den eldste delen i sin tid ble kalt - i Oslo har gjennomgått litt av en forvandling siden jeg flyttet til Oslo første gang i 1969, fra dette (og enda eldre):
og dette:
via dette - i utallige varianter for både ren strømskinnedrift og kombinerdrift med strømskinne og kontaktledning:
og dette - antakelig de mest luksuriøse t-banevogner som noensinne kommer til å ha trafikkert t-banen - bare trist at de teknisk var så totalt mislykkede:
til dagens skinnende hvite vogner som er både hurtige og behagelige å reise med:

Jeg ser frem til å prøvereise de nye CAF-vognene når de kommer. Det er jo kun snakk om første leveranse i denne omgang. Sporveien ar jo opsjon på et langt høyere antall etter hvert som MX3000-vognene når grensen for sin forventede levealder. På sikt foreligger det jo også planer om en ny tunnel gjennom sentrum, hvilket også vil medføre behov for flere vogner.

Se mer fra Oslos t-banehistorie her.

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 10/07-24, 11:49.
Citat fra: andersj Dato  7/10-22, 17:02U-Bahn Hamburg - udbud netop igangsat
Op til 370 nye togsæt fordelt på op til 270 DT6-F med førerrum og 120 DT6-A uden førerrum til den kommende fuldautomatiske U5. Første bestilling på 48 togsæt. Togsættene skal være 40 meter lange og have fire vogne - det er samme længde som DT5 men med en vogn mere.

Alstom løb med denne kontrakt, hvor togene bygges i Salzgitter. Første bestilling fordeler sig på 7 DT6-A og 41 DT6-F. Derudover skal Alstom også installere CBTC på den nye 25 km lange U5 linje.

Pressemeddelelse Alstom: https://www.alstom.com/press-releases-news/2024/7/alstom-and-hamburger-hochbahn-sign-framework-contract-worth-eu28-bn-new-metro-trains-and-innovative-signalling-technology

Pressemeddelelse Hochbahn: https://www.hochbahn.de/de/presse/pressemitteilungen/2028-neue-u-bahnen-fuer-hamburg--83644




Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 18/07-24, 19:38.
Die Bayerische Eisenbahngesellschaft (BEG) starter udbud på trimodale tilt-tog

BR 612 togsættene der blev bygget i 192 eksemplarer mellem 1998 og 2003 af ADtranz/Bombardier begynder så småt at nærme sig udskiftningsalderen. Togsættene er unikke ved at de har kurvestyring til kørsel med høj hastighed på strækninger med mange kurver, hvilket gør at de udelukkende bruges i den sydlige halvdel af Tyskland. De kørte dog også mellem Hannover og Bad Harzburg frem til 2014, hvor kurvestyringen ikke blev brugt men hvor der var behov for en højere hastighed end de 120 km/t øvrige dieseltogsæt kunne levere. Erixx overtog herefter med fabriksnye 140 km/t hurtige Lint 54. 

BEG har nu startet et udbud på efterfølgeren der udover kurvestyring skal kunne køre på både strøm fra køreledninger, batteri og brint. Dertil skal de have lavgulv, hvilket BR 612 ikke har.
At man vælger brint fremfor flere "køreledningsøer" kan virke underligt og nok også som noget der væsentligt komplicerer og fordyrer togene.
Jeg kan ikke helt gennemskue om det er BEG der køber togene, eller om det er operatøren der køber togene. Umiddelbart ligner det at det er operatøren der skal anskaffe togene, der skal indsættes fra 2029 og frem til 2032.

Det burde nok have været en kontrakt hvor alle delstaterne med BR 612 i drift gik sammen om en rammeaftale, for det giver ikke mening at udvikle mere end en variant og når de andre skal købe så har den togproducent jo monopol.

Pressemeddelelse BEG - https://beg.bahnland-bayern.de/de/pressemitteilungen/BEG-startet-Vergabeverfahren-fuer-Regionalverkehr-mit-innovativen-Neigetechnikzuegen-im-Allgaeu

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 24/07-24, 12:02.
Alstom skal levere 90 "Adessia Stream" S-tog til go.Rheinland og Verkehrsverbund Rhein-Ruhr (VRR)

Det var Siemens der vandt kontrakten på nye S-tog til München, men efter sigende var det kun Stadler og Alstom der bød i Köln.

Kontrakten til S-Bahn Köln er på to toglængder, hvv. 150 og 170 meter lange togsæt med hhv. 9 og 11 vogne hver - jeg kan ikke finde noget om fordelingen af de to varianter. Dertil skal Alstom stå for alt vedligehold i 34 år.
Togene er udviklet i Hennigsdorf og skal bygges i Bautzen - to tidligere Bombardier lokationer. Første togsæt skal i prøvedrift i 2029.

Interiøret er spøjst og ligner noget fra slut 90'erne start 00'erne med farve- og formvalg.

Pressemeddelelser og flere fotos kan findes her:
Alstom - https://www.alstom.com/press-releases-news/2024/7/alstom-wins-eu4-billion-contract-supply-and-maintenance-90-commuter-trains-s-bahn-cologne-germany
VRR - https://www.vrr.de/de/alstom-baut-und-wartet-kuenftige-fahrzeuge-fuer-die-flotte-der-s-bahn-im-rheinland/



Anders

Kort materiel nyt
Af Danskjävlar. 24/07-24, 17:38.
Citat fra: andersj Dato 24/07-24, 12:02Alstom skal levere 90 "Adessia Stream" S-tog til go.Rheinland og Verkehrsverbund Rhein-Ruhr (VRR)

Det var Siemens der vandt kontrakten på nye S-tog til München, men efter sigende var det kun Stadler og Alstom der bød i Köln.

Kontrakten til S-Bahn Köln er på to toglængder, hvv. 150 og 170 meter lange togsæt med hhv. 9 og 11 vogne hver - jeg kan ikke finde noget om fordelingen af de to varianter. Dertil skal Alstom stå for alt vedligehold i 34 år.
Togene er udviklet i Hennigsdorf og skal bygges i Bautzen - to tidligere Bombardier lokationer. Første togsæt skal i prøvedrift i 2029.

Interiøret er spøjst og ligner noget fra slut 90'erne start 00'erne med farve- og formvalg.

Pressemeddelelser og flere fotos kan findes her:
Alstom - https://www.alstom.com/press-releases-news/2024/7/alstom-wins-eu4-billion-contract-supply-and-maintenance-90-commuter-trains-s-bahn-cologne-germany
VRR - https://www.vrr.de/de/alstom-baut-und-wartet-kuenftige-fahrzeuge-fuer-die-flotte-der-s-bahn-im-rheinland/




Meget interessant. Såvidt jeg kan se på designet ville det sandsynligvis også passe til nogle af specifikationerne på vores egen S-bane i København. Så en 3-vogns udgave af dette design kunne sandsynligvis være Alstoms bud på fremtidens S-tog i København såfremt Alstom vinder udbuddet. Måske en lille smule bredere i København men det er yderst interessant.

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 24/07-24, 22:23.
Mon ikke Alstom laver en god pris og lyver lidt omkring leveringsdatoen, så hopper DSB gerne på...

Disse tog skal i prøvedrift i 2029, mens DSB forventer at indsætte deres tog i 2030 på Ringbanen hvortil der skal laves en del ændringer i designet. Spørgsmålet er også hvem der vinder det længe ventede udbud i Berlin, hvor der indgår 327 4-vogns tog som fast førstebestilling.

Det er nogle gigantiske bestillinger, så DSB skal måske være lidt fleksibel med leveringsdatoen. Siemens har åbenbart ikke mere kapacitet i produktionen, da de jo hverken har afgivet bud på de her tog og i både Berlin og København deltager de med Stadler som skal samle togene og bygge vognkasserne.

Der er selvfølgelig også CAF, hvis de altså afgiver bud i København.

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 4/09-24, 00:04.
Siemens skal levere 35 Vectron lokomotiver til Alpha Trains

Iblandt de 35 lokomotiver er der for første gang Vectron lokomotiver godkendt til kørsel i Frankrig. Der er tale om en rammeaftale på op til 70 lokomotiver i alt, med levering fra slutningen af 2026.

Pressemeddelelse Siemens

Stadler skal levere 25 FLIRT togsæt til Koleje Mazowieckie i Polen

Der er tale om en rammeaftale på op til i alt 50 togsæt. Koleje Mazowieckie var en af de første kunder på FLIRT udenfor Schweiz og bestillingen på 14 FLIRT i 2006 første til at Stadler åbnede deres polske fabrik i Siedlce. Yderligere en bestilling på 61 FLIRT kom i 2018, der blev leveret mellem 2020-23.
Rammeaftalen er delt op I fire "batches" med forskelligt udstyrsniveau, fordelt på 14, 11, 14 og 11 togsæt. Det er to af disse batches der i juni blev bestilt fast. Rammeaftalen er inklusiv 18 års vedligehold på de bestilte togsæt. De 25 togsæt skal leveres indenfor 24 måneder.

Pressemeddelelse Stadler

Stadler skal levere yderligere 33 FLIRT Evo togsæt til SBB

Togsættene kaldes som en del af rammeaftalen på op til 510 Flirt togsæt indgået mellem Stadler og SBB, Thurbo og RegionAlps i 2022. Togene kommer i forlængelse af den faste bestilling på 286 togsæt i 2022 og skal dermed først leveres i 2030. De skal indsættes i den grænseoverskridende trafik mellem Schweiz og Frankrig.

Rammeaftalen er kort omtalt i det gamle forum: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=173426

Pressemeddelelse Stadler

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 26/09-24, 11:28.
Stadler skal levere 36 lokomotiver til SBB Cargo

Stadler har stigende succes med salg af lokomotiver, især fordi de er gode til at tilpasse produkterne til individuelle krav og restriktioner i forskellige lande - eksempelvis bredspor i Spanien eller smalt fritrumsprofil i England.

Der er tale om en rammeaftale med SBB Cargo på op til 129 Bo'Bo' lokomotiver til kørsel på flere strømsystemer (25 kV AC/ 15 kV AC / 3 kV DC). I første omgang leveres de med landepakker til Tyskland, Østrig og Schweiz - men flere lande er planlagt.
De får en trækkraft på 350 kN og en effekt på 7.000 kW, hvilket skulle være en rekord i Europa. DSB's Vectron har til sammenligning 320 kN og 6.400 kW.

Pressemeddelelse Stadler: https://stadlerrail.com/media/pdf/2024_0925_media%20release_contract_signing_sbb_cargo_en.pdf

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 3/10-24, 09:17.
Alstom skal levere 12 Avelia Horizon højhastighedstog til Proxima

Mange aktører har de sidste par år annonceret store planer for at køre fjerntog i fri trafik i Frankrig og de omkringliggende lande. Der er dog indtil nu ingen der har afgivet ordre på togsæt.
Alstom kan i dag oplyse at firmaet "Proxima" har bestilt 12 Avelia Horizon højhastighedstog med 15 års vedligehold for i alt 850 mio. Euro til levering i 2028.

Proxima annoncerede deres planer tilbage i juni og vil køre på strækningerne fra Bordeaux, Nantes, Rennes, og Angers til Paris.

Pressemeddelelse Alstom: https://www.alstom.com/press-releases-news/2024/10/alstom-receives-order-proxima-12-avelia-horizon-very-high-speed-trains-including-15-years-maintenance

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 24/10-24, 00:50.
Stadler skal levere 20 Citylink sporvogne til Salt Lake City

Kontrakten med Utah Transport Authority har en option på yderligere 60 sporvogne. Vognene skal bygges på Stadlers nordamerikanske fabrik i Salt Lake City.

Pressemeddelelse Stadler: https://stadlerrail.com/media/pdf/2024_1023_uta%20trax%20contract_en.pdf



Stadler skal levere 12 batteridrevne lokomotiver til metroen i Paris

Régie autonome des transports Parisiens (RATP) skal bruge lokomotiverne til vedligeholdelsesarbejde på rutenettet og de kan køre på alle metrolinjerne, både dem med gummihjul og dem med stålskinner. De kan køre i dobbelttraktion ved tunge opgaver, da et lokomotiv kan trække 120 tons og to lokomotiver det dobbelte. Lokomotiverne skal leveres i 2027 og der er option på yderligere to lokomotiver.
De kan køre på og oplades gennem strømskinnerne langs skinnerne.

Pressmeddelelse Stadler: https://stadlerrail.com/media/pdf/2024_1021_media_release_stadler_ratp_en.pdf

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Stadler skal levere 6 metersporslokomotiver til Montreux-Berner Oberland-Bahn (MOB)

Fire af lokomotiverne skal bruges til at trække/skubbe turisttoget Goldenpass Express mellem Zweisimmen og Montreux, mens de to sidste skal bruges i infrastrukturafdelingen hos MOB.
Lokomotiverne bliver 17 meter lange og kan køre 100 km/t. De to lokomotiver til infrastrukturafdelingen får indbygget en dieselmotor, så de både kan køre på strøm fra køreledningen og på diesel.
Lokomotiverne skal leveres i 2028 og er en komplet nyudvikling specielt til MOB.

Pressemeddelese Stadler: https://stadlerrail.com/media/pdf/2024_1014_media_release_stadler_mob_en.pdf

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

 

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 14/11-24, 00:45.
Stadler ramt af forskellige uvejr

Flere oversvømmelser forsinker nu produktionen hos Stadler Valencia og hos Stadler i Schweiz. De massive oversvømmelser i Spanien i slutningen af oktober gik ikke udover selve fabrikken i Valencia, men 400 af de 3000 medarbejdere kan pga. ødelagt infrastruktur ikke møde på arbejde og 30 underleverandører er blevet hårdt ramt.
Dette betyder at mellem 150.000 og 200.000 produktionstimer må flyttes fra 2024 til 2025 hvilket medfører forsinkede leveringer fra Stadler Valencia.

I juni gik floden Rhône over sine breder efter uvejr og oversvømmede aluminiumsproducenten Constellium i Wallis/Valais. Det betød at 800 tons aluminiumprofiler til Stadler måtte kasseres og produktionen på fabrikken stod stille i flere måneder. Leverancerne til Stadler er genoptaget i slutningen af oktober og forsinkelserne forventes at være indhentet i august 2025.
Det nævnes ikke i hvilket omfang dette får indflydelse på levering af tog.

I september måned brød en dæmning i Dürnrohr i Østrig sammen efter massivt regnvejr og oversvømmede et Stadler leveringscenter for de nye KISS togsæt til ÖBB. Et fabriksnyt KISS-togsæt blev ødelagt ved oversvømmelsen.

Pressemeddelelse Stadler: https://stadlerrail.com/media/pdf/2024_1113_stadler_adjusts_guidance_en.pdf

Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. I dag 09:15.
Seneste redigering: I dag 10:29 af Tommy Nilsson
Transport for Wales (TfW) har nu introduceret Storbritanniens første tri-mode elektriske tog på South Wales Metro. Toget blev præsenteret på InnoTrans 2022 i Berlin:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Stadler Tri-Mode FLIRT til Transport for Wales (TfW), InnoTrans 21.09.2022 (ots).

TfW Class 756 tri-mode FLIRT er bygget af Stadler. De vil i første omgang betjene Merthyr- og Aberdare-linjerne, efterfulgt af Treherbert-linjen, og erstatter successivt ældre tog. I alt forventes fjorten tog at være i drift i foråret 2025.

Tri-mode teknologien giver togene mulighed for problemfrit at skifte mellem elektrisk drift (25 kV fra køreledning), diesel- og batteridrift, hvilket muliggør kørsel ad ikke elektrificerede strækninger.

Se den uddybende artikel her: https://railway-news.com/uks-first-tri-mode-trains-launch-on-south-wales-metro/ .

M.v.h.
Niels

Gå op Sider: 1 ... 13 14 [15]
Billige jernbane T-shirts

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak