Kunne man ikke også opnå højere kapacitet ved at lade L2 dreje med højere fart i krydset?
Hvis man sammenligner med det tempo sporvogne kører i sving i f.eks. Tyskland, er det jo virkelig sneglefat letbanen drejer med.

Citat fra: thadef Dato 10/07-24, 16:08Kunne man ikke også opnå højere kapacitet ved at lade L2 dreje med højere fart i krydset?
Hvis man sammenligner med det tempo sporvogne kører i sving i f.eks. Tyskland, er det jo virkelig sneglefat letbanen drejer med.

Har du kørt med i svinget? Meget ubehageligt.

Citat fra: Viktoria Skov Dato 10/07-24, 14:04

Citat fra: Gustav Hansen Dato 10/07-24, 11:50

Citat fra: jaer Dato  9/07-24, 20:57Hvorfor kloge så meget rundt med tunnel? Hvad med at omlægge vejtrafikken, så letbanen  nede langs havne kommer til at være i midten som op ad Nørrebrogade/Randersvej?

Og så skal man også lige huske på, at hvis tunnelen kommer op på 500m, så kræves det muligvis, at togene er tunnel-godkendte. Den diskussion var man i gang med, da DSB planlagde at overdække Banegraven.

Fordi det er det som tråden handler om. Det er jo ikke fordi at nogen af os faktisk har sagt at vi tror det bliver til virkelighed, det er bare for at diskuttere muligheden. Det er interessant at tænke over mulighederne selvom de ikke nødvendigvis er så realistiske i praksis.

Problemet kan næppe løses effektivt uden en tunnel, så trafikken separeres. Nuværende situation er en kapacitetsbegrænsning, da bilerne også skal have "grøntid" gennem krydset.
Samme løsning er anvendt i Karlsruhe (dog meget større omfang), hvor letbanen havde kapacitetsproblemer i gadeplan, så de lagde centralstrækningen under jorden.

500 m bliver en Nørreport tunnel næppe, 2 x 160 m rampe og 1 x 70 m tunnel = 390 m (hvis ramperne medregnes som tunnel).

Antages et tunnelareal som det nuværende arealforbrug er dette 1.500 m2 og ganget med en enhedspris fra Cowi på 25.000 Kr./m2 for en cut and cover spunstunnel fås et overslag på 37,5 mio. Kr. for selve tunnelen. Dertil kommer anlæg af spor i tunnelen, som ca. kan anslås til maks. 5 mio. per spsk, så ca. 15-20 mio. Kr. for sporanlæg. + tillæg for ramperne.
Totalt set er 100-150 mio. Kr. ikke helt skævt.

Husk at området ligger lige ud til vandet, og jorden under Aarhus er meget blød. Det kan hurtigt komme op og blive en dyrere omgang, især hvis tunnelen kommer til at rage ned under grundvandsspejlet. Jeg ved dog ikke i hvilket niveau det ligger i området. På den anden side er der også en cykeltunnel lige ved siden af, plus en p-kælder lige i nærheden, så helt umuligt kan det heller ikke være.

Den samlede pris kommer nok også til at afhænge af om man kan få lov til at lukke hele krydset i anlægsperioden. Det vil unægteligt komme en mængde folk til besvær, men ville også gøre selve byggeprocessen noget hurtigere. Måske man kunne bygge det på samme måde som de anlagde den nye gangtunnel på Lyngby station, hvor man hamrer vægge ned i jorden, lægger et tag ovenpå, åbner det der ligger ovenfor igen - og så derefter graver tunnelen ud, under det tag der allerede er blevet lagt.

Citat fra: thadef Dato 10/07-24, 16:08Kunne man ikke også opnå højere kapacitet ved at lade L2 dreje med højere fart i krydset?
Hvis man sammenligner med det tempo sporvogne kører i sving i f.eks. Tyskland, er det jo virkelig sneglefat letbanen drejer med.

Kommunen overvejer allerede at ombygge krydset så letbanen kan kører lidt hurtigere (så det bliver samme hastighed som ved Randersvej/Nehrus Allé for eksempel.) Grunden til det går så langsomt i dag er at krydset er dimensioneret til at der skal kunne køre godstog til Grenaa, men da dette behov forsvinder med lukningen af sporet til Grenaa havn kan man trygt bygge om hvis man vil.

Det er dog værd at nævne at hastigheden bare vil stige fra 10 til 15 km/t, så det er ikke så stor en forbedring.

Citat fra: Viktoria Skov Dato 10/07-24, 14:04

Citat fra: Gustav Hansen Dato 10/07-24, 11:50

Citat fra: jaer Dato  9/07-24, 20:57Hvorfor kloge så meget rundt med tunnel? Hvad med at omlægge vejtrafikken, så letbanen  nede langs havne kommer til at være i midten som op ad Nørrebrogade/Randersvej?

Og så skal man også lige huske på, at hvis tunnelen kommer op på 500m, så kræves det muligvis, at togene er tunnel-godkendte. Den diskussion var man i gang med, da DSB planlagde at overdække Banegraven.

Fordi det er det som tråden handler om. Det er jo ikke fordi at nogen af os faktisk har sagt at vi tror det bliver til virkelighed, det er bare for at diskuttere muligheden. Det er interessant at tænke over mulighederne selvom de ikke nødvendigvis er så realistiske i praksis.

Problemet kan næppe løses effektivt uden en tunnel, så trafikken separeres. Nuværende situation er en kapacitetsbegrænsning, da bilerne også skal have "grøntid" gennem krydset.

Eller også er løsningen at reducere mængden af biler så der ikke er behov for så meget grøntid. Det er det som udkastet til mobilitetsplanen ligger op til. Om det så bliver til virkelighed er så en anden sag. Noget skal der ske hvis man vil øge letbanetraffiken betydeligt. En separering af trafikken med en tunnel er nok ikke en løsning som kommunen vil have lyst til at overveje grundet prisen. 100-150 mio. er mange penge, især i kommuneskala. Og også taget i betragtning hvor uvillige danske politikere er til at bruge penge på den kollektive trafik.

Det er værd at påpege at der allerede er en cykeltunnel i det kryds, og at man har haft problemer med vand i den. Der er ikke meget plads nedad inden man kommer i karambolage med bugten 🙂

Hovedproblemet er nok at transport til og fra Århus Ø og Navitas mildest talt ikke er gennemtænkt.

Citat fra: Gustav Hansen Dato 11/07-24, 15:23Eller også er løsningen at reducere mængden af biler så der ikke er behov for så meget grøntid. Det er det som udkastet til mobilitetsplanen ligger op til. Om det så bliver til virkelighed er så en anden sag. Noget skal der ske hvis man vil øge letbanetraffiken betydeligt. En separering af trafikken med en tunnel er nok ikke en løsning som kommunen vil have lyst til at overveje grundet prisen. 100-150 mio. er mange penge, især i kommuneskala. Og også taget i betragtning hvor uvillige danske politikere er til at bruge penge på den kollektive trafik.

Man skal aldrig sige aldrig. I 2021 besluttede byrådet at arbejde videre med analyser af toplanskryds på Ringvejen i forbindelse med en kommende BRT. De er estimeret til at koste mellem 130-220 mio. kr. for hvert af de tre kryds, der blev undersøgt - Randersvej, Viborgvej og Silkeborgvej.

Om den sidenhen er blevet lagt i graven, det ved jeg ikke.

Rettelse: Her er lidt fra 2023.

Citat fra: Gustav Hansen Dato 11/07-24, 15:23Eller også er løsningen at reducere mængden af biler så der ikke er behov for så meget grøntid. Det er det som udkastet til mobilitetsplanen ligger op til. Om det så bliver til virkelighed er så en anden sag. Noget skal der ske hvis man vil øge letbanetraffiken betydeligt. En separering af trafikken med en tunnel er nok ikke en løsning som kommunen vil have lyst til at overveje grundet prisen. 100-150 mio. er mange penge, især i kommuneskala. Og også taget i betragtning hvor uvillige danske politikere er til at bruge penge på den kollektive trafik.

At lægge letbanen i tunnel er vel ikke en investering i kollektiv trafik så meget som en investering i fortsat at kunne betjene samme antal biler? Da cityringen åbnede var der en del borgerlige politikere, der sagde, at det jo var meget smart at få den kollektive transport under jorden, så man stadig kunne parkere på overfladen. Det er klar og ærlig snak, men det er jo ikke ligefrem et udtryk for, at man virkeligt ønsker kollektiv transport og ikke bare tolererer det.

Biltrafikken i Aarhus er i forvejen ikke fulgt med befolkningsudviklen og er muligvis endda faldet (jeg læste en trafikplanlægger i kommunen skrive om det på Linkedin, men jeg har ikke lige tallene ved mig), så det kan givetvist lade sig gøre at reducere biltrafikken hvis man ønsker det. Det bør så være udgangspunktet som i de andre store byer: hvor mange biler skal igennem krydset og byen og kan den trafik afvikles samtidig med at letbanetrafik øges. Hvis man alligevel planlægger at have færre biler i byen kan man jo nok droppe nogle af de her investeringer.

Citat fra: mpp Dato 16/07-24, 12:28Biltrafikken i Aarhus er i forvejen ikke fulgt med befolkningsudviklen og er muligvis endda faldet (jeg læste en trafikplanlægger i kommunen skrive om det på Linkedin, men jeg har ikke lige tallene ved mig), så det kan givetvist lade sig gøre at reducere biltrafikken hvis man ønsker det. Det bør så være udgangspunktet som i de andre store byer: hvor mange biler skal igennem krydset og byen og kan den trafik afvikles samtidig med at letbanetrafik øges. Hvis man alligevel planlægger at have færre biler i byen kan man jo nok droppe nogle af de her investeringer.

Trafikken må været steget, da trængslen er vokset i de senere år. Jeg har dog ikke nogen tal på det, og jeg tror du refererer til et LinkedIn-opslag om udviklingen i midtbyen isoleret. Jeg har dog tidligere samlet lidt tal, som viser, at antallet af biler er steget hurtigere end befolkningstallet (kilde DST):

År	Indbyggertal	Antal biler	Antal personer pr. bil (alle)
1993	271.272	66.350	4,1
2003	291.258	80.564	3,6
2013	319.094	98.299	3,2
2023	361.544	124.426	2,9

Ser vi alene på de sidste 10-årige periode, er der kommet 26.127 flere biler. Ser vi alene på personer over 18 år, så ser antallet af personer pr. bil sådan ud.

År	Indbyggertal (over 18 år)	Antal biler	Antal personer pr. bil (over 18 år)
2013	257.516	98.299	2,6
2023	297.124	124.426	2,3

Konklusionen er, at forholdsmæssigt er antallet af biler vokset mere end antallet af indbyggere.

Citat fra: jsp Dato 16/07-24, 13:10Konklusionen er, at forholdsmæssigt er antallet af biler vokset mere end antallet af indbyggere.

Men den konklusion siger intet om kørte km eller trængsel.

Citat fra: mpp Dato 16/07-24, 12:28

Citat fra: Gustav Hansen Dato 11/07-24, 15:23Eller også er løsningen at reducere mængden af biler så der ikke er behov for så meget grøntid. Det er det som udkastet til mobilitetsplanen ligger op til. Om det så bliver til virkelighed er så en anden sag. Noget skal der ske hvis man vil øge letbanetraffiken betydeligt. En separering af trafikken med en tunnel er nok ikke en løsning som kommunen vil have lyst til at overveje grundet prisen. 100-150 mio. er mange penge, især i kommuneskala. Og også taget i betragtning hvor uvillige danske politikere er til at bruge penge på den kollektive trafik.

At lægge letbanen i tunnel er vel ikke en investering i kollektiv trafik så meget som en investering i fortsat at kunne betjene samme antal biler? Da cityringen åbnede var der en del borgerlige politikere, der sagde, at det jo var meget smart at få den kollektive transport under jorden, så man stadig kunne parkere på overfladen. Det er klar og ærlig snak, men det er jo ikke ligefrem et udtryk for, at man virkeligt ønsker kollektiv transport og ikke bare tolererer det.

Biltrafikken i Aarhus er i forvejen ikke fulgt med befolkningsudviklen og er muligvis endda faldet (jeg læste en trafikplanlægger i kommunen skrive om det på Linkedin, men jeg har ikke lige tallene ved mig), så det kan givetvist lade sig gøre at reducere biltrafikken hvis man ønsker det. Det bør så være udgangspunktet som i de andre store byer: hvor mange biler skal igennem krydset og byen og kan den trafik afvikles samtidig med at letbanetrafik øges. Hvis man alligevel planlægger at have færre biler i byen kan man jo nok droppe nogle af de her investeringer.

Det ville både være en investering i den kollektive trafik og bilerne, da begge dele vil få forbedret kapaciteten ved at adskille de to.
Jeg er fuldstændig enig i at den bedste løsning vil være at reducere biltrafikken i krydset og midtbyen som en helhed.

Citat fra: Time will tell Dato 16/07-24, 16:00

Citat fra: jsp Dato 16/07-24, 13:10Konklusionen er, at forholdsmæssigt er antallet af biler vokset mere end antallet af indbyggere.

Men den konklusion siger intet om kørte km eller trængsel.

Korrekt. Derfor skrev jeg også i indledningen, at jeg ikke har tal på trafikken. Men de mange nye biler holder næppe stille ;-)

Men uanset om trafikken i Nørreportkrydset har været stigende eller ej, så kan jeg dagligt konstatere fra min cykel, at der stillestående trafik. Senest trafiktælling på Skolebakken viser, at der kører over 21.000 biler i døgnet.

Om det er mere eller mindre end tidligere, det kan jeg ikke umiddelbart finde. Men det er stadig mange biler, som skal igennem Nørreportkrydset.