Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- Hvor langt i Europa kan "Svensk/Norsk" materiel komme?
Gå ned Sider:[1] 2
Jeg kom til at tænke på at svenske politikere gerne vil indkøbe nye og bredere sovevogne, så der er plads til høje Skandinaver i sengene.

I Danmark er sporafstanden 4.000 mm typisk den mindst forekommende, og gerne en 150-250 mm større, hvorfor der i princippet kan køres med materiel der har bredde som 4-g' S-tog i det meste af Danmark (3.500 mm), hvis der køres efter UT-begrænsningslinjen.

Men hvor langt ned i Europa vil en vognkasse med 3.300 - 3.500 mm bredde kunne komme, før fritrumsprofilerne er for smalle?

Og vil man kunne udnytte de nye højhastighedsbaner igennem Tyskland og nabolande som korridor for brede vogne, så man fx kan have brede sovevogne til Sydtyskland og stige om til dagtog til videre transport.

/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Citat fra: Viktoria Skov Dato  6/07-24, 14:44Jeg kom til at tænke på at svenske politikere gerne vil indkøbe nye og bredere sovevogne, så der er plads til høje Skandinaver i sengene.

I Danmark er sporafstanden 4.000 mm typisk den mindst forekommende, og gerne en 150-250 mm større, hvorfor der i princippet kan køres med materiel der har bredde som 4-g' S-tog i det meste af Danmark (3.500 mm), hvis der køres efter UT-begrænsningslinjen.

Men hvor langt ned i Europa vil en vognkasse med 3.300 - 3.500 mm bredde kunne komme, før fritrumsprofilerne er for smalle?

Og vil man kunne udnytte de nye højhastighedsbaner igennem Tyskland og nabolande som korridor for brede vogne, så man fx kan have brede sovevogne til Sydtyskland og stige om til dagtog til videre transport.

De svenske vogne er bredere. Tidligere kunne nogle af de svenske (lidt ældre) vogne anvendes i tog til (og fra) Rødby Færge.
S-banen har et bredere profil end fjernbanen - SA-profil - så det går heller ikke.

Hvor langt i Europa kan "Svensk/Norsk" materiel komme?
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 6/07-24, 15:27.
Seneste redigering: 6/07-24, 15:32 af Per Holm
Sidst vi havde dette emne oppe nåede vi svjh. til at der når Signalprogrammet er færdigt på strkn. 10 vil kunne køres helt til Helsingør.

Der skulle også være en strækning fra Mukran hvor der af historiske årsager kan køres med et russisk profil helt til Berlin.

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Jeg mindes at have hørt tale om at materiel der udnytter det fulde svenske profil burde kunne befare hele det danske netværk... når ETCS er installeret og signalerne er fjernet.

Regina-togene, som vist er noget af det bredeste de har i Sverige, kunne trækkes igennem Danmark ved lav fart. Så der skal nok ikke meget ekstra plads til før sådan et profil ville kunne benyttes i fuld drift.

Citat fra: anho Dato  6/07-24, 16:13Jeg mindes at have hørt tale om at materiel der udnytter det fulde svenske profil burde kunne befare hele det danske netværk... når ETCS er installeret og signalerne er fjernet.

Regina-togene, som vist er noget af det bredeste de har i Sverige, kunne trækkes igennem Danmark ved lav fart. Så der skal nok ikke meget ekstra plads til før sådan et profil ville kunne benyttes i fuld drift.c

Det har intet med ETCS at gøre.

Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 17:34
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 16:13Jeg mindes at have hørt tale om at materiel der udnytter det fulde svenske profil burde kunne befare hele det danske netværk... når ETCS er installeret og signalerne er fjernet.

Regina-togene, som vist er noget af det bredeste de har i Sverige, kunne trækkes igennem Danmark ved lav fart. Så der skal nok ikke meget ekstra plads til før sådan et profil ville kunne benyttes i fuld drift.c

Det har intet med ETCS at gøre.

Hvis profilhindringen skyldes eksisterende ydre signaler, som kunne fjernes efter overgang til ETCS, så ....

Eskild

Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 17:34
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 16:13Jeg mindes at have hørt tale om at materiel der udnytter det fulde svenske profil burde kunne befare hele det danske netværk... når ETCS er installeret og signalerne er fjernet.

Regina-togene, som vist er noget af det bredeste de har i Sverige, kunne trækkes igennem Danmark ved lav fart. Så der skal nok ikke meget ekstra plads til før sådan et profil ville kunne benyttes i fuld drift.c

Det har intet med ETCS at gøre.

Bemærk "...og signalerne fjernet" delen af hvad jeg skrev. Det var i hvert fald sådan det blev udlagt en tidligere gang da emnet var oppe at vende; at fritrumsprofilet er for småt til at køre tog af svensk profil i fuld hastighed fordi de fysiske signaler og deres infrastruktur står relativt tæt på sporet.

Men hvis der er en anden årsag til at man var nødt til at sænke hastigheden, ud over at fritrumsprofilet var for småt på grund af fysiske signaler tæt på banen, er jeg da interesseret i at høre mere.

Citat fra: anho Dato  6/07-24, 17:41
Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 17:34
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 16:13Jeg mindes at have hørt tale om at materiel der udnytter det fulde svenske profil burde kunne befare hele det danske netværk... når ETCS er installeret og signalerne er fjernet.

Regina-togene, som vist er noget af det bredeste de har i Sverige, kunne trækkes igennem Danmark ved lav fart. Så der skal nok ikke meget ekstra plads til før sådan et profil ville kunne benyttes i fuld drift.c

Det har intet med ETCS at gøre.

Bemærk "...og signalerne fjernet" delen af hvad jeg skrev. Det var i hvert fald sådan det blev udlagt en tidligere gang da emnet var oppe at vende; at fritrumsprofilet er for småt til at køre tog af svensk profil i fuld hastighed fordi de fysiske signaler og deres infrastruktur står relativt tæt på sporet.

Men hvis der er en anden årsag til at man var nødt til at sænke hastigheden, ud over at fritrumsprofilet var for småt på grund af fysiske signaler tæt på banen, er jeg da interesseret i at høre mere.

Signaler fjernes men der opsættes - og findes - andre infrastrukturelementer: Køreledningsmaster, mærker, broer, perroner mm.

Du skal gå dybere ned i materialet og undersøge, hvilke profiler der gælder (anvendes) rundt om i Europa.
Standardprofilet (i hvert fald når vi taler gods) er i Danmark GB med større profil på Øresund og kommende Fehmarn-forbindelse: GC.
Profilet i Sverige er helt uden for UIC-norm.
Tag evt fat i de enkelte netredegørelser og se, om du kan finde mere der.

Hvor langt i Europa kan "Svensk/Norsk" materiel komme?
Af Viktoria Skov. 6/07-24, 20:39.
Seneste redigering: 6/07-24, 20:44 af Viktoria Skov
Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 18:41
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 17:41
Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 17:34
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 16:13Jeg mindes at have hørt tale om at materiel der udnytter det fulde svenske profil burde kunne befare hele det danske netværk... når ETCS er installeret og signalerne er fjernet.

Regina-togene, som vist er noget af det bredeste de har i Sverige, kunne trækkes igennem Danmark ved lav fart. Så der skal nok ikke meget ekstra plads til før sådan et profil ville kunne benyttes i fuld drift.c

Det har intet med ETCS at gøre.

Bemærk "...og signalerne fjernet" delen af hvad jeg skrev. Det var i hvert fald sådan det blev udlagt en tidligere gang da emnet var oppe at vende; at fritrumsprofilet er for småt til at køre tog af svensk profil i fuld hastighed fordi de fysiske signaler og deres infrastruktur står relativt tæt på sporet.

Men hvis der er en anden årsag til at man var nødt til at sænke hastigheden, ud over at fritrumsprofilet var for småt på grund af fysiske signaler tæt på banen, er jeg da interesseret i at høre mere.

Signaler fjernes men der opsættes - og findes - andre infrastrukturelementer: Køreledningsmaster, mærker, broer, perroner mm.

Du skal gå dybere ned i materialet og undersøge, hvilke profiler der gælder (anvendes) rundt om i Europa.
Standardprofilet (i hvert fald når vi taler gods) er i Danmark GB med større profil på Øresund og kommende Fehmarn-forbindelse: GC.
Profilet i Sverige er helt uden for UIC-norm.
Tag evt fat i de enkelte netredegørelser og se, om du kan finde mere der.


I Danmark er det UT-begrænsningslinjen der er den typiske mindstegrænse på 2.300 mm, og ingen objekter må opstilles inden for denne afstand, uden særlig godkendelse.
Hvis vi antager at der skal være 500 mm spillerum mellem UT-linjen og materiel, giver dette en potentiel halv køretøjsbredde på 1.800 mm eller 3.600 mm. Dette giver ligeledes min. 400 mm mellem to modkørende tog, ved 4.000 mm sporafstand.

Til sammenligning er det mindste forekommende profil på S-banen SD på 2.100 mm, hvilket med S-togets bredde på 3.520 mm, giver 340 mm i spillerum mellem materiel og fritrumsprofil SD. (Dog foretrækkes SB som absolut mindstegrænse på 2.200 mm, hvilket giver 440 mm i spillerum.)

I SODB afsnit 5.5 er det angivet at signaler skal opstilles uden for UT-linjen, så ydre signaler burde ikke være et problem. (Med mindre det er et signal fra 1950 i Sønder Bøvelse, hvor man ikke havde det fokus dengang.)

Broer reguleres af profil B og EB, der varier mellem 2.200 og 2.500 mm alt afhængig af hastigheden.

Perroner er typisk ikke højere end 76 cm på hovedbaner, hvorfor materiellet kan udkrages over denne højde.

/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Skoda og Siemens kan bygge vogne der kan køre langt med lange mennesker. Siemens' vogne skal endda snart kunne opnå italiensk godkendelse.

Hvem end der skal finansiere disse vogne - et norsk/svensk særtyoe vil have det mere besværligt at finde en anden køber/lejer/leasingtager end et standardprodukt.
 At bygge rullende materiel til 1 enkel specifikt anvendelse har ikke altid just været en success.

p.s.: Det er fortsat befolkningen i Nederlandene der har højest vækst. Kast et blik på det materiel European Sleeper kører med.

Citat fra: Thorfinn Dato  7/07-24, 10:45Skoda og Siemens kan bygge vogne der kan køre langt med lange mennesker. Siemens' vogne skal endda snart kunne opnå italiensk godkendelse.


Siemens... ...er det de nye vognsæt (Vectrain) som NightJet har købt du tænker på?
De har jo kun 1,9 m lange senge, hvilket er ok til små folk i Sydeuropa.
Det er ulempen ved 26,4 m lange vogne, da disse kun kan være 2.830 mm brede, mod 3.010 mm for Talgo's vogne ved samme bredde af læsseprofilet (3.150 mm), når man medregner reducering af bredden som funktion af bogietapafstanden.

Reelt kunne det godt være at nattog bygget på Talgos 13-14 m lange vogne, er nok til at gøre sengene tilpas lange til 95% af Nordeuropas befolkning.

/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 18:41
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 17:41
Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 17:34
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 16:13Jeg mindes at have hørt tale om at materiel der udnytter det fulde svenske profil burde kunne befare hele det danske netværk... når ETCS er installeret og signalerne er fjernet.

Regina-togene, som vist er noget af det bredeste de har i Sverige, kunne trækkes igennem Danmark ved lav fart. Så der skal nok ikke meget ekstra plads til før sådan et profil ville kunne benyttes i fuld drift.c

Det har intet med ETCS at gøre.

Bemærk "...og signalerne fjernet" delen af hvad jeg skrev. Det var i hvert fald sådan det blev udlagt en tidligere gang da emnet var oppe at vende; at fritrumsprofilet er for småt til at køre tog af svensk profil i fuld hastighed fordi de fysiske signaler og deres infrastruktur står relativt tæt på sporet.

Men hvis der er en anden årsag til at man var nødt til at sænke hastigheden, ud over at fritrumsprofilet var for småt på grund af fysiske signaler tæt på banen, er jeg da interesseret i at høre mere.

Signaler fjernes men der opsættes - og findes - andre infrastrukturelementer: Køreledningsmaster, mærker, broer, perroner mm.

Du skal gå dybere ned i materialet og undersøge, hvilke profiler der gælder (anvendes) rundt om i Europa.
Standardprofilet (i hvert fald når vi taler gods) er i Danmark GB med større profil på Øresund og kommende Fehmarn-forbindelse: GC.
Profilet i Sverige er helt uden for UIC-norm.
Tag evt fat i de enkelte netredegørelser og se, om du kan finde mere der.

Svend, Signalprogrammet opstiller ikke noget indenfor det profil, hvor de "ny-brede" svenske tog hører til. Der står "kun" enkelte signaler, hvor "signalhovedet" er under 10 cm fra et Regina tog. Dertil kommer enkelte perrontage på visse spor/stationer (Roskilde spor 5 og Odense spor 2 er vist typiske eksempler). Bemærk at der ikke er ting, der står i vejen for det nye brede svenske køretøjsprofil (ikke at forveksle med svensk fritrumsprofil eller det "gamle" Svenske køretøjsprofil). Det handler primært om afstanden mellem toget og forhindringen, der ikke overholder de pt gældende danske regler for kørsel med passagertog (og ikke transport af tog, som er andre respektafastande).

Der er altså i denne tråd lidt sammenblanding mellem:
Fritrumsprofiler (danske, svenske og UIC)
Køretøjsprofiler (danske, svenske og nye brede svenske) samt UIC
Kørsel som passagertog
Kørsel som UT

Der mangler iøvrigt fortsat en gennemgang af BDKs infrastruktur og opdatering af regelgrundlag, for at se, hvad der egentlig måtte mangle for at køre brede tog - hvis nogen var interesserede i det. Umiddelbart virker interessen i af få bredere tog med 20% flere siddepladser meget begrænset i Danmark.

Løsningen med sengelængder synes iøvrigt løst hos Italienske Trenitalia, der i deres nye nattog (fra Skoda) placerer nogle senge i sovevogne på langs af køreretningen - hvor billigt det så er må tiden vise.

/Lasse

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato  7/07-24, 13:23
Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 18:41
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 17:41
Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 17:34
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 16:13Jeg mindes at have hørt tale om at materiel der udnytter det fulde svenske profil burde kunne befare hele det danske netværk... når ETCS er installeret og signalerne er fjernet.

Regina-togene, som vist er noget af det bredeste de har i Sverige, kunne trækkes igennem Danmark ved lav fart. Så der skal nok ikke meget ekstra plads til før sådan et profil ville kunne benyttes i fuld drift.c

Det har intet med ETCS at gøre.

Bemærk "...og signalerne fjernet" delen af hvad jeg skrev. Det var i hvert fald sådan det blev udlagt en tidligere gang da emnet var oppe at vende; at fritrumsprofilet er for småt til at køre tog af svensk profil i fuld hastighed fordi de fysiske signaler og deres infrastruktur står relativt tæt på sporet.

Men hvis der er en anden årsag til at man var nødt til at sænke hastigheden, ud over at fritrumsprofilet var for småt på grund af fysiske signaler tæt på banen, er jeg da interesseret i at høre mere.

Signaler fjernes men der opsættes - og findes - andre infrastrukturelementer: Køreledningsmaster, mærker, broer, perroner mm.

Du skal gå dybere ned i materialet og undersøge, hvilke profiler der gælder (anvendes) rundt om i Europa.
Standardprofilet (i hvert fald når vi taler gods) er i Danmark GB med større profil på Øresund og kommende Fehmarn-forbindelse: GC.
Profilet i Sverige er helt uden for UIC-norm.
Tag evt fat i de enkelte netredegørelser og se, om du kan finde mere der.

Svend, Signalprogrammet opstiller ikke noget indenfor det profil, hvor de "ny-brede" svenske tog hører til. Der står "kun" enkelte signaler, hvor "signalhovedet" er under 10 cm fra et Regina tog. Dertil kommer enkelte perrontage på visse spor/stationer (Roskilde spor 5 og Odense spor 2 er vist typiske eksempler). Bemærk at der ikke er ting, der står i vejen for det nye brede svenske køretøjsprofil (ikke at forveksle med svensk fritrumsprofil eller det "gamle" Svenske køretøjsprofil). Det handler primært om afstanden mellem toget og forhindringen, der ikke overholder de pt gældende danske regler for kørsel med passagertog (og ikke transport af tog, som er andre respektafastande).

Der er altså i denne tråd lidt sammenblanding mellem:
Fritrumsprofiler (danske, svenske og UIC)
Køretøjsprofiler (danske, svenske og nye brede svenske) samt UIC
Kørsel som passagertog
Kørsel som UT

Der mangler iøvrigt fortsat en gennemgang af BDKs infrastruktur og opdatering af regelgrundlag, for at se, hvad der egentlig måtte mangle for at køre brede tog - hvis nogen var interesserede i det. Umiddelbart virker interessen i af få bredere tog med 20% flere siddepladser meget begrænset i Danmark.

Løsningen med sengelængder synes iøvrigt løst hos Italienske Trenitalia, der i deres nye nattog (fra Skoda) placerer nogle senge i sovevogne på langs af køreretningen - hvor billigt det så er må tiden vise.

/Lasse

"Signalprogrammet opstiller ikke noget indenfor det profil, hvor de "ny-brede" svenske tog hører til."
Selvfølgelig opstilles der ikke nye genstande osv indenfor GC-profilet på nye strækninger, hvor det kommer til anvendelse. Men det er fortsat GB-profilet der gælder de fleste steder på det danske jernbanenet.

"Der mangler i øvrigt fortsat en gennemgang af BDKs infrastruktur og opdatering af regelgrundlag, for at se, hvad der egentlig måtte mangle for at køre brede tog - hvis nogen var interesserede i det. Umiddelbart virker interessen i af få bredere tog med 20% flere siddepladser meget begrænset i Danmark."
Jo, tak, En "opgradering" fra GB-profilet til GC, er ikke noget der vil ske henover natten. Det tog flere år at få tilrettet profilet på S-banen, da man havde købt de nye 4. generations S-tog.

Citat fra: Svend Dato  7/07-24, 19:23
Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato  7/07-24, 13:23
Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 18:41
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 17:41
Citat fra: Svend Dato  6/07-24, 17:34
Citat fra: anho Dato  6/07-24, 16:13Jeg mindes at have hørt tale om at materiel der udnytter det fulde svenske profil burde kunne befare hele det danske netværk... når ETCS er installeret og signalerne er fjernet.

Regina-togene, som vist er noget af det bredeste de har i Sverige, kunne trækkes igennem Danmark ved lav fart. Så der skal nok ikke meget ekstra plads til før sådan et profil ville kunne benyttes i fuld drift.c

Det har intet med ETCS at gøre.

Bemærk "...og signalerne fjernet" delen af hvad jeg skrev. Det var i hvert fald sådan det blev udlagt en tidligere gang da emnet var oppe at vende; at fritrumsprofilet er for småt til at køre tog af svensk profil i fuld hastighed fordi de fysiske signaler og deres infrastruktur står relativt tæt på sporet.

Men hvis der er en anden årsag til at man var nødt til at sænke hastigheden, ud over at fritrumsprofilet var for småt på grund af fysiske signaler tæt på banen, er jeg da interesseret i at høre mere.

Signaler fjernes men der opsættes - og findes - andre infrastrukturelementer: Køreledningsmaster, mærker, broer, perroner mm.

Du skal gå dybere ned i materialet og undersøge, hvilke profiler der gælder (anvendes) rundt om i Europa.
Standardprofilet (i hvert fald når vi taler gods) er i Danmark GB med større profil på Øresund og kommende Fehmarn-forbindelse: GC.
Profilet i Sverige er helt uden for UIC-norm.
Tag evt fat i de enkelte netredegørelser og se, om du kan finde mere der.

Svend, Signalprogrammet opstiller ikke noget indenfor det profil, hvor de "ny-brede" svenske tog hører til. Der står "kun" enkelte signaler, hvor "signalhovedet" er under 10 cm fra et Regina tog. Dertil kommer enkelte perrontage på visse spor/stationer (Roskilde spor 5 og Odense spor 2 er vist typiske eksempler). Bemærk at der ikke er ting, der står i vejen for det nye brede svenske køretøjsprofil (ikke at forveksle med svensk fritrumsprofil eller det "gamle" Svenske køretøjsprofil). Det handler primært om afstanden mellem toget og forhindringen, der ikke overholder de pt gældende danske regler for kørsel med passagertog (og ikke transport af tog, som er andre respektafastande).

Der er altså i denne tråd lidt sammenblanding mellem:
Fritrumsprofiler (danske, svenske og UIC)
Køretøjsprofiler (danske, svenske og nye brede svenske) samt UIC
Kørsel som passagertog
Kørsel som UT

Der mangler iøvrigt fortsat en gennemgang af BDKs infrastruktur og opdatering af regelgrundlag, for at se, hvad der egentlig måtte mangle for at køre brede tog - hvis nogen var interesserede i det. Umiddelbart virker interessen i af få bredere tog med 20% flere siddepladser meget begrænset i Danmark.

Løsningen med sengelængder synes iøvrigt løst hos Italienske Trenitalia, der i deres nye nattog (fra Skoda) placerer nogle senge i sovevogne på langs af køreretningen - hvor billigt det så er må tiden vise.

/Lasse

"Signalprogrammet opstiller ikke noget indenfor det profil, hvor de "ny-brede" svenske tog hører til."
Selvfølgelig opstilles der ikke nye genstande osv indenfor GC-profilet på nye strækninger, hvor det kommer til anvendelse. Men det er fortsat GB-profilet der gælder de fleste steder på det danske jernbanenet.

"Der mangler i øvrigt fortsat en gennemgang af BDKs infrastruktur og opdatering af regelgrundlag, for at se, hvad der egentlig måtte mangle for at køre brede tog - hvis nogen var interesserede i det. Umiddelbart virker interessen i af få bredere tog med 20% flere siddepladser meget begrænset i Danmark."
Jo, tak, En "opgradering" fra GB-profilet til GC, er ikke noget der vil ske henover natten. Det tog flere år at få tilrettet profilet på S-banen, da man havde købt de nye 4. generations S-tog.
Ingen tvivl. Man har blot konstateret på et tidspunkt, at man kan køre tog i det nye brede svenske køreplansprofil som UT uden at ramme noget, og at der ikke stilles noget nyt op i dét profil. Men derfra og til at få papirer i orden og gennemtestet, at alle data er korrekte, er der et stykke vej.

/Lasse

Jeg tror ikke, at det kommer på tale at fremføre passagertog efter reglerne for usædvanlige transporter :-) :-)
Men det ved du jo lige så godt som jeg.

Gå op Sider:[1] 2

DB Cargo

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak