Citat fra: Ncard00 Dato 11/06-24, 22:30Hvorfor overdækker man ikke disse trapper, så der ikke kan falde sne på dem, og starter med de største/travleste stationer?
Der er jo også andre fordele ved overdækkede trapper/tunneller end blot snefri - at kunne skifte mellem perronerne uden at blive våd af regn er for mig en betydelig større fordel.
Men tunneller i Danmark er ganske ofte utrygge og ubehagelige, fordi de bliver lavet - og så sker der intet mere. Så bliver de hurtigt overmalet med graffiti og fyldt med affald, pis og bræk. Og så er det selvfølgelig nemmere at bygge en bro, hvor passagererne skal gå markant længere, men stadig i regn/sne/storm. Det er knap så sjovt for graffitimalere at stå i stormvejr og frit udsyn, og så klarer moder natur problemet med affaldet.
Køge er et godt eksempel, hvor de lukkede den tunnel, der var, til fordel for en meget længere og ubehagelig omvej ad en bro. De har ganske vidst (midlertidigt?) åbnet for tunnelen igen. Men overdækningen forsvandt, da broen kom.
Det samme ser ud til at blive tilfældet i Glostrup, hvor der også er en (halv) tunnel i vestenden af stationen. Den kunne jo forlænges i stedet for en bro, der giver markant længere skifte mellem transportformerne.
Men som andre nævner, så er det et spørgsmål om økonomi - og at jernbanen og dets passagerer bare ikke er særlig højt prioriteret nogen steder i Danmark.