Citat fra: andersj Dato 7/06-24, 20:30Som almen borger virker det jo lidt tåbeligt at to statslige aktører bruger ressourcer på hver deres billetløsning, der i sidste ende skal kunne det samme til den samme pris for den rejsende.
Jeg kan kun være enig i ovenstående. På samme måde synes det tåbeligt at nogle af de hyppigste regionalbusruter ud af Aarhus går til byer som Randers, Silkeborg og Herning, der jo ellers har en fin statslig togbetjning, men sådan er der jo kassetænkning... Man skulle hellere have gjort som i Schweiz, hvor der er én løsning udbudt af Fairtiq, som så kan tilgås fra forskellige apps.
Jeg tror du kan have fat i noget med "transaktionsomkostninger". Hvis man søger tæt på afgang med kundetype voksen, tilbyder DSB ofte en Orange Fri til marginalt mindre end prisen på enkeltbillet (eller rejsekort). Mit gæt er her at DSB udbyder dem fordi de tjener mere på at beholde hele andelen af en Orange Fri ift. en enkeltbillet, hvor der jo går lidt fra til trafikselskaberne, fordi billetten også gælder til bus i omstigningszonerne eller endog langs hele strækningen. Endnu værre er det antageligvis på korridorerne Bramming-Esbjerg og Skanderborg-Aarhus-Langå, hvor billetindtægterne fra enkeltbilletter vel går til GoCollective? Og endelig tror jeg at DSB gerne vil holde kunderne i deres egen fold og tilbyde lidt ekstra. Spørgsmålet er jo også om konkurrenterne er Flix og Kombardo eller trafikselskaberne og Metroen...
Derudover interesserer det mig lidt hvad aftalen er ift. introduktionsrabat. Rejsekort tilbød alle højeste rabattrin ifm. testningen i Nordjylland, og nye brugere får også de to første kalendermåneder på højeste rabattrin i Rejsekort-appen. Til sammenligning får nye indehavere af fysisk rejsekort vist tre måneder på mellemste rabattrin 3-5. DSB har derimod ikke tilbudt andet end at starte på rabattrin 0, hverken i betafasen eller nu. Som jyde/fynbo på rabattrin 6-7 med 40% er det lidt en kamel at sluge at man i en-to måned skal betale 67% mere for sine rejser blot fra at skifte fra fysiske rejsekort til DSB-appen.