Citat fra: Trainee Dato 5/06-24, 11:48Estimeringen fungerer generelt godt for skinnebårne transportmidler, men kan være upræcis for især vejbårne transportmidler, da disse kan forsinkes på i løbet af en kort sektion mellem to stop - mens tog som regel vil være forsinket i hele sektionen mellem to stop.
Livemap'et er altså en visualisering af de data, man i forvejen kan finde i sit rejseforslag eller afgangstavle. Intet mere, intet mindre.
Grundlæggende er de realtidsdata, man kan se i Rejseplanen, jo også tilstrækkelige, men det er problematisk med et pseudokort:
Hvis ens bus ikke er kørt rettidigt fra første stop, fx pga. forsinkelse på foregående tur, vil bussen alligevel fremgå som rettidig på kortet - således kan man stå ved stoppestedet og få det indtryk, at bussen er kørt udenom en. Og DSB's togbusser bliver gerne projiceret på skinnerne i stedet for vejnettet ...
Hvad angår tog er det som nævnt okay, men hvis man skal skifte mellem IC og Lyn i Odense (eller Kolding), kan man ikke stole på de to togs relative placering - lyntoget kan sagtens være forrest og alligevel vises som kørende bagved IC-toget pga. en mindre forsinkelse ved afgang fra Kbh for 1+ time siden.
I Midtjylland kan man med fordel bruge Midttrafik Live, som viser bussernes faktiske placering i det omfang der er data at hente, og som ellers ikke viser busserne på kortet, men alligevel på afgangstavlerne. Det var en stor hjælp ifm. sneforstyrrelserne i januar, for så kan man - modsat i Rejseplanen - se forskel på en rettidig bus og en bus uden rettidighedsdata