Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- "Fodboldtoget" til Stuttgart i juni 2024
"Fodboldtoget" til Stuttgart i juni 2024
Af Mikkelhk, Lunderskov. 9/05-24, 10:37.
DSB og Politiken har lavet et samarbejde om transport til Danmarks kamp mod Slovenien i Stuttgart 16. juni - og de tager sig godt betalt for det:
https://www.dsb.dk/dsb-plus/fodboldtog og https://politikenbillet.dk/98594/Huttelihut_fut_fut_Kom_med_fodboldtoget_til_EM_i_Stuttgart .
Så kunne man jo begynde at spekulere over hvilket spændende materiel de to tog bliver kørt med, men her må jeg skuffe og informere om at der imellem København H og Hamburg Hbf køres med de fuldstændig planmæssige tog EC 393 og EC 1190 - de ser indtil videre IKKE ud til at være opformeret i dagens anledning. Imellem Hamburg og Stuttgart køres så vidt jeg kan se med hhv. ICE 771 ned og ICE 576 op - sidstnævnte med kun 14 minutters transfertid på Hamburg Hbf for at nå den sidste aftenafgang mod Kh. God fornøjelse siger jeg bare.
Skulle man have lyst til at bestille togturen direkte hos DB, kan dette gøres for 250€ t/r på 2. klasse (det ser ud til at der er fuldstændig udsolgt på alle pladser i EC 393 både på 2. og 1. klasse - måske fordi Politiken har reserveret en pulje sæder til fodboldtoget). Det skulle nok være muligt at finde to overnatninger i Stuttgart til under 4000 kroner.

Hilsen Mikkel

Hvis man har billetter til en fodboldkamp kan man endda købe et 4 dages EM-Interrail pas for 213€ eller en EM-Sparpreis til fast pris på 29,95€ - sidstnævnte dog kun til kørsel internt i Tyskland.

Anders

Man kunne endda se kampen foran egen TV skærm... hvis man vil spare penge.

men: Det med at køre sammen er for nogle en meget vigtig del af oplevelsen.
Jeg tror ikke man bør fremføre rationale argumenter når det kommer til fodbold.

(i Tyskland finder du togselskaber som i store dele lever af charter til fodboldkampe - aka. øl&bræk-bumletog)

Gå op Sider:[1]

Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak