Citat fra: Krabsen Dato 19/01-24, 10:24

Citat fra: mss Dato 19/01-24, 09:03En typisk bus kører i blandet trafik og kørekomfort må man drømme sig til.
En typisk sporvogn kører i eget tracé og er langt mere komfortabel at køre med.

Det er som man tager det. I f.eks. Helsinki kører sporvognene i høj grad i blandet trafik i det meste af bymidten..

Samme i Zagreb, Geneve, Graz, Lissabon mfl.

Kapaciteten kommer vel an på køretøjernes størrelse og trafikkens intensitet.

Og uanset vores præference for sporbundet trafik må det erkendes, at busser har én meget stor fordel: De kan køre uden om forhindringer, trafikpropper og vejarbejder.

En BRT kan typisk ikke køre udenom forhindringer, trafikpropper og vejarbejder, da bussen er for lang til at kunne navigere almindelige vejsving. Hvis man altså taler om dobbeltledbusser, hvilket er tilfældet i de fleste "rigtige" BRT-systemer.

På den måde er letbane og BRT faktisk ret sammenlignelige. Letbane har bedre kapacitet, bedre komfort, og lavere vedligeholdelses- og driftsomkostninger. BRT har meget lavere anlægsomkostninger, men højere omkostninger til drift og vedligehold, og er ikke helt lige så gode til at tiltrække passagerer.

På strækninger hvor driften ikke er så intens, men hvor man stadig ønsker højklasset transport, er BRT derfor typisk det bedste valg. På strækninger med større passagerstrømme bliver letbaner mere attraktive.

Citat fra: anho Dato 19/01-24, 14:15

Citat fra: Krabsen Dato 19/01-24, 10:24

Citat fra: mss Dato 19/01-24, 09:03En typisk bus kører i blandet trafik og kørekomfort må man drømme sig til.
En typisk sporvogn kører i eget tracé og er langt mere komfortabel at køre med.

Det er som man tager det. I f.eks. Helsinki kører sporvognene i høj grad i blandet trafik i det meste af bymidten..

Samme i Zagreb, Geneve, Graz, Lissabon mfl.

Kapaciteten kommer vel an på køretøjernes størrelse og trafikkens intensitet.

Og uanset vores præference for sporbundet trafik må det erkendes, at busser har én meget stor fordel: De kan køre uden om forhindringer, trafikpropper og vejarbejder.

En BRT kan typisk ikke køre udenom forhindringer, trafikpropper og vejarbejder, da bussen er for lang til at kunne navigere almindelige vejsving. Hvis man altså taler om dobbeltledbusser, hvilket er tilfældet i de fleste "rigtige" BRT-systemer.

Det må du endelig ikke fortælle dem i Aalborg, hvor de gør det problemfrit...

Et banalt eksempel: Hvis et letbanekøretøj går i stå på vej op ad Randersvej i Aarhus stopper ballet. Går en bus i stå i busbanen i Aalborg - eller midt på Boulevarden - kører den næste bare over i den modgående vejbane og passerer forhindringen.

Der er vel ikke noget der tilsiger at letbanetog oftere går i stå end andre former for skinnebåren trafik som så har det samme problem med at køre videre ved nedbrud. Det er meget fint at man tænker over hvordan man kan genoprette driften ved nedbrud men for det er jo sådan set bedre at køre uden nedbrud.

Citat fra: TWB Dato 19/01-24, 13:02

Citat fra: Michael Deichmann Dato 19/01-24, 11:57

Citat fra: mss Dato 19/01-24, 09:03En typisk sporvogn kører i eget tracé og er langt mere komfortabel at køre med.

En typisk københavnsk sporvogn før 1972 kørte i blandet trafik og kun ganske få steder i eget tracé (på Voldgaderne bl.a. hvor der nu er parkering).

Men skulle man fra f.eks. Østrigsgade på Amager til Husum så tog det også 1 times tid.
Dengang var der ikke nær så mange biler.
Så sporvognen er god til kortere ture eller til at bringe passagerer fra endestation ind mod centrum.
Næppe til gennemkørende trafik.
Hvilket S-tog og Metro alt andet lige klarer hurtigere og bedre.

Nu afhænger det også en del af andre faktorere såsom hvorvidt der er prioritet i lyssignaler, hvor langt væk stoppesteder er fra hinanden, om biltrafik bliver ledt væk fra gaden, osv.

Det kan godt være at en sporvogn eller letbane ikke kan blive lige så hurtig som metroen, men de er ikke ligefrem nogle snegle hvis man håndterer dem rigtigt. De burde nu sagtens kunne klare en tur fra Nørreport til Brønshøj Torv lige lovlig tjept hvis man f.eks genoplivede en letbane på ruten (og ikke sammenlignede sporvognsskinner med Berlinmuren denne gang)

Citat fra: Krabsen Dato 19/01-24, 15:35

Citat fra: anho Dato 19/01-24, 14:15En BRT kan typisk ikke køre udenom forhindringer, trafikpropper og vejarbejder, da bussen er for lang til at kunne navigere almindelige vejsving. Hvis man altså taler om dobbeltledbusser, hvilket er tilfældet i de fleste "rigtige" BRT-systemer.

Det må du endelig ikke fortælle dem i Aalborg, hvor de gør det problemfrit...

Et banalt eksempel: Hvis et letbanekøretøj går i stå på vej op ad Randersvej i Aarhus stopper ballet. Går en bus i stå i busbanen i Aalborg - eller midt på Boulevarden - kører den næste bare over i den modgående vejbane og passerer forhindringen.

Det kan lade sig gøre visse steder, men absolut ikke alle. Hvis hele vejen er spærret på grund af et større uheld, eller vejarbejde, eller en demonstration, eller hvad der nu kunne ske der normalt ville kræve omlægning af en busrute, så kan en BRT-bus simpelthen bare ikke køre på langt størstedelen af det normale vejnet, hvilket jeg ellers ofte har set folk argumentere for. Ja, nok kan den køre over i den modsatte busbane uden at have et krydsningsspor - men det virker som en relativt sjælden situation, at den ene bane er spærret men den anden ikke er.

Så jo, jeg medgiver dig: den kan godt køre uden om VISSE forhindringer. Men man kan kun i meget begrænset omfang omlægge ruten til andre veje.

Citat fra: Michael Deichmann Dato 19/01-24, 11:57

Citat fra: mss Dato 19/01-24, 09:03En typisk sporvogn kører i eget tracé og er langt mere komfortabel at køre med.

En typisk københavnsk sporvogn før 1972 kørte i blandet trafik og kun ganske få steder i eget tracé (på Voldgaderne bl.a. hvor der nu er parkering).

Nu mente jeg ikke den typiske sporvogn for over 50 år siden (!), men et moderne sporvognssystem 
Ud over voldgaderne var man i øvrigt også begyndt at etablere eget tracé andre steder, som f.eks. på linje 9, der desværre blev nedlagt kun få år efter den store opgradering.