Hej

Var her lige inden jul på tjenesterejse til Lyon i Frankrig. På Lyon Part-Dieu banegården så jeg flere ellokomotiver som det på billedet, hvor begge strømaftagere vender til den samme side. Er der nogen her, som kan forklare meningen med dette? Jeg troede at man så vidt muligt kørte med strømaftagere af denne type, i den retning så de bliver presset op mod køretråden. Men det kan jo ikke lade sig gøre i den ene retning, når begge strømaftagere vender i den samme retning.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Hilsen
Niels

Jeg ved ikke om, det er forklaringen i dette tilfælde, men nogle typer af franske AC/DC loko har kun en strømaftager til hvert system, men ved igangsætning under DC har man brug for 2 strømaftagere oppe, for at fordele strømmen bedre. Man hæver derfor begge, og sænker AC strømaftageren kort efter igangsætning.

Og ofte vender AC og DC stømaftagerne modsat

Mnja, det ville nok fungere veldig dårlig å heve en pantograf for 25 kV vekselstrøm når loket står under 1500 V likestrøm (og enda verre motsatt!). Det er nok heller så at de har en automatisk omkobling når de kjører fra det ene system til det andre, og begge strømsystem tas ned over samme pantograaf. Det samme er tilfelle på vel de fleste moderne flersystemstyper. Ut over det er nok forklaringen rimelig, forutsatt at Lyon er elektrifisert med 1500 V, at man velger å ha begge pantografer oppe når man trekker i gang. Med så lav spenning som 1500 V kreves det ditto høy ampere for å få den nødvendige effekt (kW) ved igangsetting, og for å hindre varmgang og faren for avbrenning av kontaktledning velger man derfor å heve begge pantografer. Når toget er kommet i gang, senkes den ene igjen, vanligvis den fremste - dog unntak finnes, f.eks hvis eksplosjonsfarlig gods i første vogn tilsier behov for avstand til pantograf, som i dette tilfellet:

Her var det til alt overmål en tom flatvogn mellom lok og første tankvogn. Toget fraktet, såvidt jeg forsto, bensin. Retningen på pantografen har ingen betydning. Det er helt andre krefter som presser den opp mot kontaktledningen.

Flere franske ellok - for ulike strømsystemer - her

Lyon Part-Dieu har 1500 V DC (det kan også ses på køreledningerne på 1ste billede)

Hvordan ser man det?
( ikke at jeg ved bedre, bare nysgeri)

Er det almindeligt med flere strøm systemer?
Kan forstå Norge og Frankrig  har, men så er der vel flere

Og/eller flere palettebredder.

Siemens Vectron har plads til 4 strømaftagere. I Østrig har man måttet benytte en af disse til de bredere udlagte køreledningsanlæg i Ungarn. Efter at Ungarn nu er "rettet ind" er der nu blevet plads til i stedet at kunne køre med de smallere palletter til Schweiz.

I Norge er alle nye køreledningsanlæg til (standard) 1950 mm slepekull men størsteparten er dog stadig til 1800 mm slepekull.

Citat fra: hummel_62 Dato  6/01-24, 10:58Hvordan ser man det?
( ikke at jeg ved bedre, bare nysgeri)

Er det almindeligt med flere strøm systemer?
Kan forstå Norge og Frankrig  har, men så er der vel flere

Norge har kun et system. Men det er snak om at en linje vælger et andet system. Men Frankrig, Tjekkiet, Slovakiet, Rusland og Ukraine har 2 større systemer. Flere lande har højhastighedsbaner, som bruger 25 kV 50 Hz, mens resten af landet bruger et jævnstrømssystem (Spanien, Italien, Belgien og Holland) Og der også enkelte strækninger, som har afvigende strømsystem i forhold til resten af landet.

Du få en oversigt på https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_railway_electrification_systems#25_kV_AC,_50_Hz Der er bemærkningerne henvisninger til undtagelser.
Og se på https://www.openrailwaymap.org/ hvad for et strømsystem, som en bane har.

Man kan på stedet se forskel hvordan køreledningsophænget er. Der tit forskel i størrelsen af isolatorer. Og her er også dobbelt køreledning pga. at jævnstrøm kræver større strømstyrke. Det er i København løst med strømskinner på S-tog imellem hovedbanegården og Østerport.

"Det er i København løst med strømskinner på S-tog imellem hovedbanegården og Østerport."

Betyr det av S-toogene kjører med strømskinne på et spor som ellers er elektrifisert med 25 kV i kontaktledning? Hvordan løser man det rent teknisk? Bruker man en fjerde skinne for returstrømmen?
 
I Berlin og Hamburg kjører jo S-banene på likestrøm i strømskinne, men der er s-banbesporene strengt isolert fra de spor som rer elektrifisert med 15 kV, fordi det vil påføre s-banetogene skader hvis et 15 kV-tog gir sin returstrøm i skinnene samtidig som det befinner seg et s-banetog der.

De enkelte landes netredegørelser skulle gerne beskrive deres kørestrømsystemer og disses udbredelser.

For eksempel den norske som i skitse nr. 2 fra oven viser udbredelsen af deres to systemer. Meget belejligt kan man med 1950 mm slepekull (kontaktliste) køre helt til Oslo.   

Bergen - Arna må også være blevet til 1950 mm, alting her er jo fornyet gennem Ulriken.

https://networkstatement.banenor.no/doku.php?id=vedlegg:elektrifiserte_linjer

Citat fra: eyolf Dato  6/01-24, 12:15"Det er i København løst med strømskinner på S-tog imellem hovedbanegården og Østerport."

Betyr det av S-toogene kjører med strømskinne på et spor som ellers er elektrifisert med 25 kV i kontaktledning? Hvordan løser man det rent teknisk? Bruker man en fjerde skinne for returstrømmen?
 
I Berlin og Hamburg kjører jo S-banene på likestrøm i strømskinne, men der er s-banbesporene strengt isolert fra de spor som rer elektrifisert med 15 kV, fordi det vil påføre s-banetogene skader hvis et 15 kV-tog gir sin returstrøm i skinnene samtidig som det befinner seg et s-banetog der.

S-tog har 2 spor helt for sig selv. Der er ingen steder, hvor tog med 25 kV kan komme over i S-togs spor. Der er kun forbindelse en række steder for ikke elektriske tog., som kun bruges til arbejdstog. Strømskinnerne er placeret samme sted, hvor man ville have køreledninger, så man bruger normale strømaftager. Femernforbindelsen er det planlagt at de også bruger strømskinner istedet køreledninger i loftet..

Ups, det gik for stærkt 

Fik nedenfor skrevet noget sludder: Det rigtige er at kontaktlisten på såvel 1800 mm som 1950 mm strømaftager i Norge er 1000 mm.

Det hele beskrevet i nedennævnte udmærkede "Teknisk Regelverk":

https://trv.banenor.no/wiki/Kontaktledning/Prosjektering_og_Bygging/Mekanisk_utforming

Citat fra: steenth Dato  6/01-24, 12:03.. Og her er også dobbelt køreledning pga. at jævnstrøm kræver større strømstyrke. Det er i København løst med strømskinner på S-tog imellem hovedbanegården og Østerport.

Det tror jeg mere er et spørgsmål om (mindre) vedligehold, et sted hvor det er vanskeligt at arbejde, med ikke standard komponenter (boulevard-tunnellen).

Hvis årsagen var manglende strøm, hvorfor er det så ikke nødvendigt med strømskinne hele vejen til Svanemøllen ?

Citat fra: eyolf Dato  6/01-24, 12:15"Det er i København løst med strømskinner på S-tog imellem hovedbanegården og Østerport."

Betyr det av S-toogene kjører med strømskinne på et spor som ellers er elektrifisert med 25 kV i kontaktledning? Hvordan løser man det rent teknisk? Bruker man en fjerde skinne for returstrømmen?
 
I Berlin og Hamburg kjører jo S-banene på likestrøm i strømskinne, men der er s-banbesporene strengt isolert fra de spor som rer elektrifisert med 15 kV, fordi det vil påføre s-banetogene skader hvis et 15 kV-tog gir sin returstrøm i skinnene samtidig som det befinner seg et s-banetog der.

Der er tale om en strømskinne over togene, samme sted som strømkablet normalt ville hænge. S-togene bruger 1500 V DC på hele deres netværk, og har kun ganske få (ikke-elektrificerede) spor der forbinder til resten af jernbanen.

Kan ses på dette billede:
https://da.wikipedia.org/wiki/Vesterport_Station#/media/Fil:Vesterport_Station_01.jpg

Takk for oppklaringen. Det var begrepet strømskinne som forvirret meg. I Norge betegner det normalt en strømførende skinne ved siden av sporet på (tilnærmet) bakkenivå. En skinne i taket vil, såvidt jeg har forstått, kalles kontaktskinne eller takskinne.

Citat fra: thomastog Dato  6/01-24, 13:21

Citat fra: steenth Dato  6/01-24, 12:03.. Og her er også dobbelt køreledning pga. at jævnstrøm kræver større strømstyrke. Det er i København løst med strømskinner på S-tog imellem hovedbanegården og Østerport.

Det tror jeg mere er et spørgsmål om (mindre) vedligehold, et sted hvor det er vanskeligt at arbejde, med ikke standard komponenter (boulevard-tunnellen).

Hvis årsagen var manglende strøm, hvorfor er det så ikke nødvendigt med strømskinne hele vejen til Svanemøllen ?

Det er pladsen i sporet, som gør forskellen. På andre strækninger er der en forstærkningsledning, som supplere køreledningen. Enkelte steder er flere af dem. I Boulevardtunnelen og området indtil perronerne på hovedbanegården bliver alt strøm sendt igennem strømskinnen over sporet.