Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- Hovedstadens Letbane - Gladsaxe/Buddinge i dag
Hej i Forum,

I dag var det "letbanevejr", som blev udnyttet til et gensyn med barndommens jagtmarker, først krydset Ringvej B3/Gladsaxevej:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Kig ad Ringvej B 3 mod Herlev med sygehuset i det fjerne.

Rødstensbygningen t.h. er et lager opført af "House of Prince", og ovre t.v., hvor bl.a. "Harald Nyborg" ligger, fandtes i sin tid "C.C. Christensens Vulkaniseringsanstalt", hvor bl.a. de private rutebilejere fik forsynet deres gamle busdæk med nye slidbaner.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Kig ad Ringvej B 3 mod Buddinge Torv og Buddinge Center. Bemærk fodgængerbroen dernedea'.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Kig tværs over Ringvej B3 mod nord og Tobaksvejen med "Gladsaxe Company House".

Dette trefløjede kontorhus ligger i et tidligere grønt område, der rummede mit barndomshjem fra mit 7. leveår samt vor nabo Pedersen's bungalow. Umiddelbart t.v. for billedet anlægges letbanestationen "Gladsaxevej":

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Gladsaxevej letbanestation, grafik Hovedstadens Letbane/Gottlieb Paludan Architects.

Jeg traskede nærmere Buddinge Torv og entrede fodgængerbroen ud for Gladsaxe Gymnasium og Tinghøjvej:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Kig ad Ringvej B3 mod "Gladsaxe Company House" og Herlev.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Kig ad Ringvej B3 mod Buddinge Torv, gymnasiet t.v. og Tinghøjparken t.h.

Hidtil har der ikke været nogen form for overbygning at se, og jeg skulle ned ad Buddingevej til Buddinge Station for at se skinner:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Buddinge Station, kig i retning Lyngby. T.h. "Stationsparken".

Buddinge Station var i øvrigt den første af Hareskovbanens stationer, der blev ombygget til "S-bane standard" samtidig med, at niveauskæringen med Buddingevej blev erstattet af en underføring:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Buddinge Station med CRS-CRM-MO tog mod Farum, marts 1959 (nm).

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Buddinge Station, S-tog mod Farum ud for "Stationsparken".

Som det kan ses, er der mellem S-banesporene opført en - endnu afspærret - fodgængerbro med trappe, der fører fra perron til letbanestation.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Buddingevej, kig mod nord og Buddinge Station.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Buddinge letbanestation, grafik: Hovedstadens Letbane/Gottlieb Paludan Architects.

Som det sikkert fornemmes, anlægges letbanen og dens stationer i midten af Ringvej B3/Buddingevej. Detaljerede vejtegninger for Gladsaxe Kommune kan downloades herfra: https://www.dinletbane.dk/da/status-paa-byggeriet/gladsaxe-kommune/ .

Da jeg som lille knægt kom til kommunen, drev det nystiftede I/S Forenede Rutebiler (sammenrend af de gule, de røde og de grønne rutebiler) kollektiv trafik langs Ringvej B3 - stadig med en grøn bus. Siden blev de røde og så HT/MOVIA-gule.

Men nu bliver den kollektive trafik ad Ringvej B3 grøn igen .....

Hvor ikke andet er anført, er billederne ved mig (nm) og fra i dag, den 27.12.2023.

Bedste hilsener
Niels   

Siden du har været oppe på broen, må den være blevet sat i stand igen. Sidst jeg var forbi de kanter, var den afspærret pga en ret synlig skade på en af bropillerne (som jeg antager skyldtes påkørsel af en entreprenørmaskine)

Så er det et område der gennemgår store ændringer - Buddinge uden rundkørsel er lidt mærkelig at opleve. Ombygningen af den gamle politistation vil også forandre meget - stationen bliver sammen med Trafikpladsen nogle markante knudepunkter.

(Og busser i Gladsaxe skal selvfølgelig være røde og sorte - gult er noget nymodens hejs  :D  )

Citat fra: jacobchristensen Dato 27/12-23, 19:09Siden du har været oppe på broen, må den være blevet sat i stand igen. Sidst jeg var forbi de kanter, var den afspærret pga en ret synlig skade på en af bropillerne (som jeg antager skyldtes påkørsel af en entreprenørmaskine)

Såfremt broen var "vakkelvorn", havde man nok pillet den ned. At den ikke som sådan er i brug, må tilskrives, at den på sydsiden af Ringvej B3 ender i en arbejdsplads.

Citat(Og busser i Gladsaxe skal selvfølgelig være røde og sorte - gult er noget nymodens hejs  :D  )

Yep, det rød/sorte design opstod i øvrigt efter sammenlægningen med Herlev Ruterne i 1962.

M.v.h.
Niels

Gå op Sider:[1]
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak