Hvor er det sjovt, så mange flyfortalere, der lige pludselig er i forummet.
Citat fra: Krabsen Dato 22/12-23, 21:15[...]
Nu er du i gang med at skrue på alle parametre, så de passer bedst til din holdning i stedet for at sammenligne på lige fod.. Normalt ville den slags udløse et plonk, men alligevel:
Den 'fine advokat' har naturligvis hjemmearbejdsplads til de dage, hvor der ikke er behov for at møde ind på kontoret. F.eks. hvis han skal til møde i København. Han bor i Skads; herfra har han under to km til lufthavnen.
Begge påstande er lige søgte og dermed lige uanvendelige.
Ævlet om placering af diverse retssale er netop noget ævl. Har du evidens for at hovedparten at de potentielle flypendlere er fine advokater, som i København altid skal i retten? Hvad med en statsautoriseret revisor, der skal møde på firmaets kontor i Ørestaden? Eller Biokemikeren, der skal til Ferring. Hvad med familien, der skal rejse videre med et fly fra Kastrup Lufthavn.
Eller, eller, eller...
Der er argumenter for og imod begge transportformer; de supplerer hinanden afhængig af personernes vilkår, behov og præferencer...
Det var ikke mig, der bragte advokaten på banen. Det var såmænd ministeren selv.
Om advokaten bor i Skads, Sædding, Varde eller Ribe; og om advokaten skal til Højesteret, Ørestad, Bagsværd eller Malmø, så er forskellen i rejsetid egentlig meget lille i forhold til manglen på frekvens af en evt flyrute.
Hvor ofte skal flyet gå, for at det er bedre end toget? Med to afgange dagligt er der ikke meget fleksibilitet. Er mødet kl 11, men ankomsten kl 8, har man alligevel tre timers spildtid. Slutter mødet kl 13 men flyet hjem er kl 17, så er der masser af spildtid - man er hjemme, før boarding begynder, hvis man tager toget.
Skal man besøge familien? Ja, så er en times sparet rejsetid vist mindre vigtigt.
Citat fra: Togiudlandet Dato 22/12-23, 21:52[...]
Skift = gift, er der sagt mange gange. Og advokaten har, med hurtigste forbindelse, kun 5 minutter til at skifte tog i Odense. Det er vældig sårbart og ikke brugbart, hvis advokaten skal stå i retten på et bestemt tidspunkt.
Mht arbejdstid. Såvidt jeg ved, er det kun IC3-togene, der har solo-sæder på 1. klasse, og de kører ikke Esbjerg-København? Man får ikke meget "fred og ro til at arbejde", når der sidder en anden klods op af. Og slet ikke diskretion. Skiftet i Odense kræver også, at der pakkes sammen og gøres klar til skiftet, hvor man så mister arbejdstid.
Nuvel, der er heller ingen arbejdsro og diskretion i flyet, men jeg synes nu du forherliger toget lige lovlig meget og glemmer den virkelighed, som du punker transportministeren for at mangle. Selvfølgelig alt efter, hvordan man arbejder - er det kun papir til gennemlæsning undervejs, så kan det da være hip som hap, om man tager toget eller flyet. Papir kan også læses i taxa'en til/fra lufthavnen. Der er endda mere arbejdsro og diskretion end i toget/flyet.
Skift er gift, men skiftet i Odense er netop timet til at Lyntoget overhaler IC fra Esbjerg. Man kunne også blive siddende, det koster blot 30 minutter ekstra.
Arbejdsroen i 1. klasse er der nok alligevel. Det er yderst begrænset, hvor mange, der bruger 1. klasse i IC-togene på langt de fleste afgange.
Men hvis advokaten alligevel er så vigtig, at han/hun begærer en flyforbindelse fra Esbjerg til København, kan vedkommende nok også overkomme at leje en privatchauffør og køre til København på 3t15m og arbejde i ro og mag på bagsædet af en bil. Der er jo også masser af plads og WC ... nårh nej...
Anyway, det var ikke meningen at diskussionen skulle afspores af flueknepperi om kernekunden for en indenrigsflyrute boede her eller der og skulle til Bagsværd eller Christiansborg. Men... At ministeren klager over, at man ikke kan flyve frem og tilbage samme dag overrasker mig gevaldigt. Man kan tage toget om morgenen og være hjemme i seng om aftenen med næsten en hel arbejdsdag i København. Og det er fra Esbjerg, Sønderborg og Århus. At han ser et behov for indenrigsflyvning for de få frem for hurtigere jernbane
for alle udviser en afsindig stor arrogance, jeg ikke forstår.