Citat fra: GHolm Dato 17/12-23, 12:30Citat fra: bjergged Dato 15/12-23, 13:47Citat fra: Mads Dato 12/12-23, 23:02Også interessant at der midt i stammen ændres i hvilken ende af vognen som døren er.
Ikke bare døren, men hele vognkarossen. Foruden midtervognen har hver vogn kun en hjulbogie (nærmest døren), så hele stammen er "spejlet" rundt om midtervognen, der har to bogier. Det er Talgos lidt specielle hjulkoncept.
Gad vide hvorfor man har valgt lige præcis den vogn som "midtervogn", for den er jo ikke i midten. Ved man hvad den hvad den vogn indeholder? Det kan måske være derfor.
Den korrekte betegnelse er vist også "servicevogn", det er vist dér handicaptoilet og automater til mad/drikke bliver placeret. Man kan se det på
DSBs materielbillede.
Og begrundelsen er som jeg forstår det at holde antallet af "vogn-variationer" nede. Rent matematisk er der nødt til at være én vogn der afviger fra "en hjulbogie pr. vogn", og så kan man jo passende gøre det, med den vogn der i forvejen skal være speciel, så man kan bruge samme grundkarosseri til de øvrige vogne. Ende/styrevognene er selvfølgelig anderledes, har i det mindste den samme grundramme i begge ender.
Så på den måde skal Talgo kun producere fem unikke vogntyper:
- 1. klasses-vogn
- 2. klasses-vogn
- Servicevogn
- Endevogn
- Styrevogn
...og af dem vil 1 og 2 være mere eller mindre identiske i størstedelen af produktionsfasen. Og 4 og 5 vil have ens "undervogne". Det er vist ret normal praksis, når det kommer til længere tog, mest mulig genbrug.
Man kan også se det på S-tog (SA), der også ser ud til at være "spejlet på midten". Dvs. to mere eller mindre identiske tog-halvdele koblet sammen. Eller på DD, hvor 1. klasse, cykelpladser og styrevogn er samlet i en vogn.