Citat fra: Jens Hansen Dato 13/10-23, 21:31Hvorfor ikke opsige Alstoms aftale om at levere 100 nye tog til DSB?
JH
Kontekst:Rygterne vil vide at Alstom er bagud med leverancerne på en del forskellige ordrer, og at det er usandsynligt at de kan indhente dette inden DSBs IC5'ere skal leveres. De nye Avelia Horizon/TGV M lider under store indkøringsvanskeligheder, men hvad værre er, så er der kun et sted mellem 10 og 20 af de nederlandske ICNG'ere der rent faktisk er blevet sat i drift, og de lider stadig af problemer i driften - især med dørene.
Altså: Alstom har store, store problemer med deres software (hardwaren ser ud til at virke fint) og også nogle problemer med at få produceret togene i den lovede kadence.
Svar:IC5 bliver næsten en kopi af ICNG, dog med dobbeltdøre, anderledes frontparti, og anderledes indretning. Det vil sige at langt de fleste børnesygdomme kan blive udredt hos NS, før DSB skal til at bruge dem. Selvom Alstoms pålidelighed er ganske utilfredsstillende for tiden, så er IC5 ikke officielt forsinket endnu (ud over hvad DSB indvilligede i for at kunne få gennemført nogle tilpasninger), og en fuldstændig annullering af kontrakten ville blive meget dyrt for DSB, og så ville man stadig skulle ud og købe nye tog bagefter.
Så, kort sagt: fordi det ville være en enorm overreaktion, ville udskyde elektrificeringen af jernbanen med yderligere 4-5 år, og fordi man skal betale en enorm bod hvis man annullerer en kontrakt uden at modparten har misligeholdt den, hvilket Alstom ikke har (endnu).