Citat fra: Bent Jensen Dato 9/09-23, 07:24Hvordan vil du oversætte det engelske udtryk
Bent
"High-Capacity Mass Rapid transit" er et slags bredt overbegreb og er derfor lidt afhængigt af konteksten og forståelsen. Men det passer derfor måske meget godt til det som fremtidens s-tog nok kommer til at blive. Begrebet omfatter særdeles metroer, fordi der her er
mange mennesker der bliver flyttet
hurtigt fra A til B. Men teoretisk set kan det også omfatte alt fra visse letbaner til visse regionaltog. Hvis vi tænker på København så er linje F en slags rapid transit linje, selvom det ikke præcis bliver kørt med metrotog og i Tysklands mange byer hvor letbaner tit dykker ned under jorden (eller DLR i London) kunne de systemer også betragtes som Mass Rapid Transit.
På en måde kan fremtidens s-tog sammenlignes med Thameslink eller Crossrail i London. Det vil fortsæt køre ud til forstaderne, i nogle tilfælde ret langt ud (måske til Roskilde eller Helsingør), men vil få metro-lignende drift, selv udenfor byen.
Jeg er generelt set glad for metroer og også metro-lignende togsæt, men når man skal kunne køre længere strækninger (eksempelvis Hillerød-KBH), så er det rart at toget har nogenlunde bekvemme sæder og siddemuligheder. Med nuværende s-tog er det nogenlunde tilfældet idet at vognene er opdelt i "siddeafdelinger" og flexrum / indgangsrum mv. med lidt mere komfortable sæder, i modsætning til metrotogene.
Ved indførelsen af class 700 gjorde man det at man fjernede mange sæder og de resterende sæder (som er benhårde) blev samtidigt flyttet sammen så tæt på hinanden at jeg ville våge at påstå at en mand af almindelig højde ikke rigtigt kan sidde ned uden hele tiden at have benene på skrå. Det gav selvfølgelig mere plads ved indgangene hvilket var godt for togets rolle som "metro" ind i byen selv, men det var samtidigt noget af en nedgradering til alle de passagerer der skulle køre i en time eller mere fra nogle af forestaderne ind til byen, eller endda gennem byen.
Der skal derfor findes en balance mellem kapacitet/hastighed og komfort, og det er godt hvis det er også det som DSB havde i mente. Nu blev der nævnt Br 483/484 før som jeg også synes finder en forholdsvis god balance.
Et andet eksempel for mig er Crossrail Aventra togene (class 345). Det er ikke alle der som mig kan lide og sidde med kroppen mod midten af toget (longitudinal seating), som i et metrotog (der er også nogle "normale" sæder i class 345), men sæderne er faktisk ganske komfortable og det betyder at rejsekomforten er betydelig højere end i class 700, selvom der altså ikke er en stor kapacitetsforskel mellem de to togsæt, tværtimod.