Sådan af ren nysgerrighed.
Hvad er det der gør at tyske personvogne har den der "bløde" lyd når de er i bevægelse? Vores egne tysk-byggede dobbeltdækkervogne har samme lyd.

Er deres hjul af en speciel konstruktion eller noget i den stil?
Har bare lagt mærke til at det kun er tysk materiel der lyder sådan.

Mit umiddelbare bud vil være affjedring i bogierne, som kan forhindre lyden i at sætte sig i hele vognkassen og derved blive forstærket gennem de store flader.

Skivebremser og intet traktionsudstyr giver en del mindre støj, end i øvrige danske tog...Men hvis du tænker på noget specielt, kan det godt være at hjulprofilet og Banedanmarks skinneprofil giver mindre støj end ellers. Jeg synes umiddelbart at UIC vogne med skivebremser lyder ens alle steder i Europa, men har ikke tænkt nærmere over det.


/Lasse

Hvis jeg må komme med et bidrag fra "gamle dage", så mener jeg at kunne huske, at når et internationalt tog med tyske vogne passerede forbi en, så var de tyske vogne væsentlig mere lydsvage end de lokale danske B-vogne til Rødby. Måske nogle kan forklare dette?

Hilsen
Niels

Som togbetjent og togfører 1980-1986 var det min oplevelse, at 26,4 meter vogne (var det ikke det, de tyske var?) lå roligere i sporet end de danske på 24,5 meter og det har formentlig også afstedkommet en anden "lydoplevelse".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Min opfattelse var at en del nyere DB vogne havde skivebremser og slingredæmpere, om ikke det havde en vis effekt. Jeg påstår at hvis jeg havde bind for øjnene, så kunne jeg høre forskel på DB vogn og DSB vogn.
Med venlig hilsen Bent Jensen

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 11/07-23, 19:10Som togbetjent og togfører 1980-1986 var det min oplevelse, at 26,4 meter vogne (var det ikke det, de tyske var?) lå roligere i sporet end de danske på 24,5 meter og det har formentlig også afstedkommet en anden "lydoplevelse".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg lurer på om det er en resonans. Er der nogen, der kender hjulomkredsen og boogiens akselafstand (altså afstanden mellem samme boogies for- og bagaksel?

Citat fra: kme Dato 11/07-23, 20:51

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 11/07-23, 19:10Som togbetjent og togfører 1980-1986 var det min oplevelse, at 26,4 meter vogne (var det ikke det, de tyske var?) lå roligere i sporet end de danske på 24,5 meter og det har formentlig også afstedkommet en anden "lydoplevelse".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg lurer på om det er en resonans. Er der nogen, der kender hjulomkredsen og boogiens akselafstand (altså afstanden mellem samme boogies for- og bagaksel?

Mål minus hjuldiameter står her:

https://www.myveterantog.dk/se-toget/b-064

Hjulsætstype kan findes her:

https://jernbanearkivalier.dk/hjul/Hjulsaetstypers_anvendelse_F-norm_30016-0_til_9.pdf

https://jernbanearkivalier.dk/hjul/Oversigt_over_hjulsaettyper_30017-1_til_4.pdf

Mvh. Jens

Citat fra: kme Dato 11/07-23, 20:51Jeg lurer på om det er en resonans. Er der nogen, der kender hjulomkredsen og boogiens akselafstand (altså afstanden mellem samme boogies for- og bagaksel?

Både de danske og tyske vogne, der omhandles her, køre på versioner af Minden-Deutz bogien, hvis akselafstand er 2,5 m.

M.v.h.
Niels

Citat fra: kme Dato 11/07-23, 20:51

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 11/07-23, 19:10Som togbetjent og togfører 1980-1986 var det min oplevelse, at 26,4 meter vogne (var det ikke det, de tyske var?) lå roligere i sporet end de danske på 24,5 meter og det har formentlig også afstedkommet en anden "lydoplevelse".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg lurer på om det er en resonans. Er der nogen, der kender hjulomkredsen og boogiens akselafstand (altså afstanden mellem samme boogies for- og bagaksel?

For nogle år siden var der problemer med for snæver sporvidde.
https://www.bane.dk/-/media/Bane/Presse/Temasider/Sporteknik_2udgave_2oplagx_compressed.pdf

Søg efter "snæver" og find bl a dette:
"Et fladt skinneprofil eller snæver sporvidde vil ofte give anledning til en høj ækvivalent konicitet. Den ækvivalente konicitet bør holdes inden for visse grænser, da der ellers kan opstå uhensigtsmæssige gentagne periodiske bevægelser af hjulsættet som f.eks. hunting eller sinuskørsel. "

Den ,,bløde" lyd har de i hvert fald ikke når deres hjulkrans rammer skinnen ved sporskift.
Der er luftfjedrede vogne, ingen traktion, bare vogne. Det er teknik fra 70erne, kke kunst.  Hvis du er vant til IC3 dieselhakkere eller endda IC4 (KLONK - siger gearkassen, og RRRØØØRRRR siger motoren), så er det selvfølgelig "blødt".

Da IC1 vognene ikke er tryktætte er lyden fra overgangen fra vogn til vogn heller ikke det, jeg vil kalde "blødt". .

Mit tip: Lad være med at køre fjerntog i andre lande. Hold dig til gammel, slatten regionaltrafikmateriel, så bliver du ikke skuffet når du vender hjem. ;-)

Citat fra: Bent Jensen Dato 11/07-23, 20:11Min opfattelse var at en del nyere DB vogne havde skivebremser og slingredæmpere, om ikke det havde en vis effekt. Jeg påstår at hvis jeg havde bind for øjnene, så kunne jeg høre forskel på DB vogn og DSB vogn.
Med venlig hilsen Bent Jensen

Lige præcis.

De danske vogne var altid klodsbremsede, de tyske der kommer i Danmark er (og var også i 1990'erne) skivebremsede. Det er den helt enkle forklaring.
Jeg kan også tydeligt huske lydforskellen på de tyske vogne og de danske lokalvogne i EC-togene i 1990'erne.