Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- FørerløseSt
Gå ned Sider: 1 2 3 [4]
FørerløseSt
Af steenth. 26/06-23, 10:32.
Citat fra: thomastog Dato 26/06-23, 05:25
Citat fra: steenth Dato 25/06-23, 22:36
Citat fra: thomastog Dato 22/06-23, 11:40
Citat fra: metrohenrik Dato 22/06-23, 10:29Metroens M3 og M4 er førerløs på CBCT.
Det kører da fint...

At begge dele er "CBTC" gør det på ingen måde identiskt. Eller vil du påstå, at man kan køre en metro-vogn ud på S-banen, hvis man kunne forsyne den med kørestrøm, og den så blot kører ?
Jeg kan ikke se forskel på CBTC om det bruges på S-tog og metro selvom det er forskellige leverandører og typer af tog. Basalt set er det de samme sæt krav de skal opfylde for at være et CBTC system. Siemens har kun tilpasset deres CBTC, så det kan bruges til S-tog. Og anvendelse udvides fra kun rene metrosystemer til også bybanesystemer, hvor ETCS ikke er nok. Også andre leverandører gør det.

Så er det et ja, eller et nej, til det spørgsmål du besvarer ?
Din antagelse giver ikke mening. Ingen af os andre skriver at man flytter togsæt imellem togsystemet andre end dig Thomas - det kan her kun bruges til at afspore debatten af dig. Men kan flytte systemet til andre togsystemer, så man kan bruge Ansaldo system på S-tog (hvis de ville det) og Siemens system på metroen. Og Siemens CBTC system bruges allerede med førerløse metrotog på linje 1 i Paris.

FørerløseSt
Af mpp. 26/06-23, 16:56.
Lige et par opsamlende kommentarer:

– selvmord: jeg læste for nok 20 år siden om computersystemer, der kunne se om nogle var ved at springe ud foran toget. Systemet virkede ved at tjekke overvågningen for at se om der var nogle der blev på perronen og ikke tog et tog og så kunne man så sende nogle ud for at snakke med dem. Det er et problem der kan løses uafhængigt af om der driften er førerløs eller ej.

– perrondøre på metroen: problemet på metroen var at systemet var overfølsomt og det blev så løst med perrondørene. Derudover er der også bare mere fyldt på metroperronerne end S-togets perroner og så gav perrondørene jo mulighed for at køre flere tog end man ellers kunne. Problemerne kunne givetvist også have været løst med bedre sensorer og på s-banen er der givetvist kun få stationer hvor perrondøre virkeligt giver mening.

– indhegning: det er igen svært at se at skiftet til selvkørende drift giver et grundlæggende nyt behov for indhegning af hele banen som ikke også kunne blive affødt af intensiveret drift eller højere hastighed. Der er givetvist steder hvor det kan give mening, men mon ikke projektorganisationen allerede tager sig af det?

Summa summarum: det skal nok blive rigtigt godt.

FørerløseSt
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 26/06-23, 17:24.
På M1 og M2 blev ODS en pestilens især grundet de mange flyvende "gratisaviser" (og sikkert også grundet måger) og blev erstattet med Platform Edge Doors.

Nu da gratisaviser stort set er forsvundet er det vel tænkeligt at ODS el.lign. igen vil være en brugbar løsning. Særlig hvis der opsættes mågeskræmmerudstyr relevante steder.

https://en.wikipedia.org/wiki/Platform_screen_doors

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

FørerløseSt
Af re20000, Jenslev Trinbræt. 26/06-23, 23:00.
Ja og diverse reflektioner ved solop- og nedgang samt ved fygesne. Det var en kold spøg at stå ODS-vagt i frisk snefog på højbanen! Der gjorde gratisaviserne til gengæld god gavn inde på maven!

Nold

FørerløseSt
Af metrohenrik, Ringsted. 27/06-23, 06:52.
Citat fra: re20000 Dato 26/06-23, 23:00Ja og diverse reflektioner ved solop- og nedgang samt ved fygesne. Det var en kold spøg at stå ODS-vagt i frisk snefog på højbanen! Der gjorde gratisaviserne til gengæld god gavn inde på maven!

Nold

Og du burde vide det Nold.. :-)
ODS som systemet hed, reagerede på alt der var større end 20cm på den ene led. Aviser, fugle og personer.
Men også på, opstigende sol, regn, tåge sne, fygning, kraftig vind og torden.
Havde vi en halvskyet vindstille dag, så var det kun alle fuglene og aviserne der gav udfordringer.
Et sted mellem 200 og 400 alarmer fra de overjordiske stationer på en time, var ikke unormalt. Og ser man så den rigtige alarm? (ja det gjorde vi)

Efter APR dørene er kommet op, så har vi forbedret vores drift med ca 1%, og ikke mindst forbedret arbejdsklimaet for både stewarder, og kontrolrumspersonale.

Med venlig hilsen

Henrik Værum Høgh

IDA Rail har netop annonceret et foredrag

Fremtidens fuldautomatiske S-bane

Torsdag d. 24. august kl. 16 - 18 i IDA huset på Kalvebod brygge 31-33, Kbh. V.

Her kan du tilmelde dig og der er ikke krav om medlemskab af IDA.

FørerløseSt
Af Krabsen. 28/06-23, 16:31.
Citat fra: metrohenrik Dato 27/06-23, 06:52Et sted mellem 200 og 400 alarmer fra de overjordiske stationer på en time, var ikke unormalt. Og ser man så den rigtige alarm? (ja det gjorde vi)

Efter APR dørene er kommet op, så har vi forbedret vores drift med ca 1%, og ikke mindst forbedret arbejdsklimaet for både stewarder, og kontrolrumspersonale.

Med al respekt - betød det kun en forbedring på 1%?

Nogen (ikke mig..) kunne mene, at det var en lille forbedring der kom ud af den merinvestering.

Omvendt siger det lidt om, hvor stor og koncentreret produktionen egentlig er, at selv en 1 procents forbedring kan mærkes og derfor giver god mening.

Hvor mange alarmer/time er I så kommet ned på?

FørerløseSt
Af Svend. 28/06-23, 17:20.
Citat fra: Krabsen Dato 28/06-23, 16:31
Citat fra: metrohenrik Dato 27/06-23, 06:52Et sted mellem 200 og 400 alarmer fra de overjordiske stationer på en time, var ikke unormalt. Og ser man så den rigtige alarm? (ja det gjorde vi)

Efter APR dørene er kommet op, så har vi forbedret vores drift med ca 1%, og ikke mindst forbedret arbejdsklimaet for både stewarder, og kontrolrumspersonale.

Med al respekt - betød det kun en forbedring på 1%?

Nogen (ikke mig..) kunne mene, at det var en lille forbedring der kom ud af den merinvestering.

Omvendt siger det lidt om, hvor stor og koncentreret produktionen egentlig er, at selv en 1 procents forbedring kan mærkes og derfor giver god mening.

Hvor mange alarmer/time er I så kommet ned på?

Mon ikke der menes 1%-point?
For øvrigt regner (beregner) metroen ikke med om passagererne kommer frem til tiden, men afstanden mellem togene. Smart!

Citat fra Passagerpulsen (Forbrugerrådet Tænk):

"I stedet for en egentlig køreplan kører Metroen med fast tidsafstand mellem
togene.
Driftsstabiliteten udregnes ved at se på antallet af faktiske afgange i forhold
til antallet af planlagte afgange. Helt konkret inddeles metrodøgnet i 3-
minutters intervaller.
For hvert interval sammenlignes antallet af teoretiske afgange (de afgange,
der burde være) med antallet af faktiske afgange fra alle stationer.

Metroen har en målsætning om en driftsstabilitet på 98 %."


FørerløseSt
Af metrohenrik, Ringsted. 29/06-23, 06:52.
Citat fra: Svend Dato 28/06-23, 17:20
Citat fra: Krabsen Dato 28/06-23, 16:31
Citat fra: metrohenrik Dato 27/06-23, 06:52Et sted mellem 200 og 400 alarmer fra de overjordiske stationer på en time, var ikke unormalt. Og ser man så den rigtige alarm? (ja det gjorde vi)

Efter APR dørene er kommet op, så har vi forbedret vores drift med ca 1%, og ikke mindst forbedret arbejdsklimaet for både stewarder, og kontrolrumspersonale.

Med al respekt - betød det kun en forbedring på 1%?

Nogen (ikke mig..) kunne mene, at det var en lille forbedring der kom ud af den merinvestering.

Omvendt siger det lidt om, hvor stor og koncentreret produktionen egentlig er, at selv en 1 procents forbedring kan mærkes og derfor giver god mening.

Hvor mange alarmer/time er I så kommet ned på?

Mon ikke der menes 1%-point?
For øvrigt regner (beregner) metroen ikke med om passagererne kommer frem til tiden, men afstanden mellem togene. Smart!

Citat fra Passagerpulsen (Forbrugerrådet Tænk):

"I stedet for en egentlig køreplan kører Metroen med fast tidsafstand mellem
togene.
Driftsstabiliteten udregnes ved at se på antallet af faktiske afgange i forhold
til antallet af planlagte afgange. Helt konkret inddeles metrodøgnet i 3-
minutters intervaller.
For hvert interval sammenlignes antallet af teoretiske afgange (de afgange,
der burde være) med antallet af faktiske afgange fra alle stationer.

Metroen har en målsætning om en driftsstabilitet på 98 %."



Jo 1% point.
Vores månedlige rettidighedstal (SA) steg med 1% i gennemsnit.

Tak for præciseringen.

Med venlig hilsen

Henrik Værum Høgh

FørerløseSt
Af Danskjävlar. 29/06-23, 14:51.
Hvad angår perrondøre syntes jeg ihvert fald at det ville være en fejl ikke at installere dem. I hvert fald på midten af S banen fra Svanemøllen til Dybbølsbro og måske Carlsberg og Valby også og til overvejelse linje F. Midten af S-banen gennem Københavns centrum er den mest belastede og mest sensitive del af hele systemet, hvis noget sker der, påvirker det resten af S-banen. Plus med de store folkemængder og myldre bør man virkelig overveje at indføre perrondørene for sikkerheden og rettidighedens skyld.

FørerløseSt
Af mpp. 29/06-23, 23:29.
Så vidt jeg ved er det allerede planen med perrondøre på Nørreport og så kan man se på de andre stationer. Min oplevelse er at der er flest mennesker og mest fyldt på perronerne på Nørreport og Hovedbanen og det er langt mere fyldt end de andre stationer som samtidigt også kan have større perroner.

Der er i dag allerede stationer der er så små at det diskuteres om de skal lukkes (Skovbrynet) eller kun har 3 afgange i timen (Vinge og Kildedal). Skal de stationer fortsat betjenes duer det ikke at kun den dyreste løsning er god nok og så kan man jo overveje hvilke andre stationer, der heller ikke ville due med perrondøre (f.x. Høvelte).

En anden ting er så, at det vel må forventes at man med højere frekvens har færre stående på perronen da det ikke længere er passagerer for 5 eller 10 minutter der skal samles op men for 3 eller 7 minutter. Det i sig selv reducerer vel behovet for perrondøre et stykke.

FørerløseSt
Af Danskjävlar. 29/06-23, 23:55.
Det gælder dog kun i tilfældet af nulvækst af passagertal. Den offentlige transport i storkøbenhavn har allerede en ganske lav andel af turfordelingen i storkøbenhavn sammenlignet med andre lignende storbyer. Så både det faktum at der kommer flere afgange, såvel som andre faktorere der kan komme på tale som måske en takstreform eller forbedring af busserne kan alle være med til at gøre S-banens passagertal langt højere på hver sin måde. Med den højere frekvens må vi i hvertfald uden tvivl forvente flere passagerer end i dag på tværs af hele systemet.

FørerløseSt
Af mpp. 30/06-23, 12:16.
Citat fra: Danskjävlar Dato 29/06-23, 23:55Det gælder dog kun i tilfældet af nulvækst af passagertal. Den offentlige transport i storkøbenhavn har allerede en ganske lav andel af turfordelingen i storkøbenhavn sammenlignet med andre lignende storbyer. Så både det faktum at der kommer flere afgange, såvel som andre faktorere der kan komme på tale som måske en takstreform eller forbedring af busserne kan alle være med til at gøre S-banens passagertal langt højere på hver sin måde. Med den højere frekvens må vi i hvertfald uden tvivl forvente flere passagerer end i dag på tværs af hele systemet.

Helt bestemt og man kan vel i hvert fald forvente at letbanestationerne vil opleve passagervækst. En del af væksten vil så også afhænge af lokale beslutninger om nybyg og der er jo intet til hinder for at man løbende opsætter perrondøre når det giver mening

Gå op Sider: 1 2 3 [4]
Indsend billeder
Skagensbanen 1890 - 1965
Skagensbanen 1890 - 1965

I 1965 kunne Skagensbanen fejre 75 års jubilæum og i den anledning udgav Jernbane-historisk Selskab dette hæfte. Heri fortælles grundigt om Skagensbanens første 75 år, hvor banen bl.a. blev ombygget fra smalspor til normalspor. Hæftet er på 64 sider og ændret til pdf-format.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak