Citat fra: LM94 Dato 11/08-23, 21:47Citat fra: Henrik Hansen Dato 11/08-23, 21:13Brint er vanskeligt at opbevare, derfor giver brint næppe mening i hverken tog/busser eller biler. Brint er også ekstremt eksplosivt og derfor skal der tages store sikkerhedsmæssigt foranstaltninger.
Brint kan opbevares i trykbeholdere under tryk på 200-400 bar, men sådanne beholdere er tunge og det kræver energi at komprimerer brinten. Man kan også køle brint ned til -253 grader, så det bliver flydende - men også denne proces er energitung. Brint er også det mindste molekyle og det kan udslippe igennem stort set alle materialer, derfor er lagring over længere tid ikke muligt.
Man regner med en virkningsgrad på omkring 20%, hvis elektricitet først skal omsættes til brint, for derefter igen at omsættes til energi for at drive f.eks. et tog - altså et spild på omkring 80%.
Der kan nok i fremtiden komme bedre løsninger på lagring, men endnu er brint ikke egnet til at drive transportmidler.
Hvis man følger lidt med i bilindustriens udvikling i brugen af brint, specielt Toyota, så kan man læse om den seneste brinttank på modellen Mirai. Toyota har udsat tanken for brand, eksplosioner og sågar skudt på den. Resultaterne var at brinten nåede at slippe væk inden det blev kritisk. Dette er jeg sikker på også kan lade sig gøre, i forhold til jernbanen, og også hvad angår opbevaring af brint.
Inden vi snakker om faciliteter til produktion og opbevaring af brint, så tænker jeg nu også på den mængde plads som skal bruges på at producere "grøn strøm". Solcelleparker, vindmølleparker og des lignende fylder ganske betragteligt i forhold til et brintraffinaderi, som blandt andet skal være omkring Esbjerg.
Man har også brug for solcelle/vindmølleparker hvis man vil producere grøn brint. På grund af den lavere effektivitet, behøver man faktisk
flere solceller og vindmøller hvis man vil drive biler/tog på brint end hvis man vil drive dem på batterier.
Alternativt kan man raffinere brint fra naturgas, men det er
ikke en grøn proces. Det er kun en smule mindre slemt end at køre på diesel.
Citat fra: mpp Dato 11/08-23, 22:25Som andre nævner er virkningsgraden ved brint dårlig og det er besværligt at håndtere. Derudover er det svært at se hvorfor man vil bruge solceller (der ikke har 100% effektivitet) til at producere strøm til at producere gas/brint, når man nok kunne få mere brugbart gas ved at plante den samme mark til med ukrudt og så lave det til metan i et afdampningsanlæg og så springe de elektriske installationer over. Metan er også besværligt at have med at gøre men stadig mindre besværligt end brint og desuden er der allerede et forsyningsnet.
Personligt tror jeg at batterierne vil vinde og at det vil gå meget hurtigt og så kan brintpusherne/lobbyisterne gå videre og sælge det næste brintluftkastel.
Brint har én fordel som man ikke kan opnå med metan: det kan bruges til at producere grønt jern og stål med. Jernmalm består mest af forskellige jernoxider, og for at få fjernet ilten skal man bruge et stærkere reduktionsmiddel - typisk har man brugt kul til dette, hvorved man både får tilført kul til at danne stål, men også for reduceret jernoxidet til rent jern og... kuldioxid. Hvis man bruger brint i stedet for vil det bare blive reduceret til jern og vanddamp i stedet. Man vil stadig skulle tilføje en lille smule kul for at omdanne jern til stål, men denne proces udleder ikke CO2.
Til transportformål er brint dog ikke særligt brugbart. Metan er dog heller ikke særligt godt - men der er andre gasser og væsker der relativt let kan produceres fra planter, som let kan bruges til transport. For eksempel er diethylæter ret tæt på at kunne afbrændes i eksisterende dieselmotorer. Det primære problem her er at det skal brændes af i en forbrændingsmotor, og de har typisk højere vedligeholdelsesomkostninger end elmotorer. Selv hvis der ikke var noget behov for at være grøn, så ville batteritog stadig være et bedre valg fremover end dieseltog.
Hvad angår udnyttelse af markerne, så er solceller faktisk meget effektive - og et nyligt studie har vist, at selvom solceller tager vel over 30 % af solindstrålingen til en mark, så bliver planternes udbytte kun reduceret med 7 %. Der er altså rig mulighed for at have solceller
og afgrøder (enten til mad eller biobrændsel) på samme mark.
