Citat fra: thomastog Dato 3/11-22, 11:58Citat fra: rrc Dato 3/11-22, 09:56Citat fra: Jan Lundstrøm Dato 23/10-22, 11:54De 120 km/t mellem Vordingborg og Nykøbing Falster passer i hvert fald ikke. Maksimal hastighed er 180 km/t for "særlige togsæt", som er eneste togtype, der regelmæssigt kører på strækningen. Dog 80 km/t det første stykke ud fra Vordingborg og 100 km/t på Storstrømsbroen.
Hvor nævner 'ORF' eller 'Strækningsoversigt ETCS' noget om "særlige togsæt"?
Særlige togsæt hører til under SR.
Nu kan det her gå to veje, enten i en ophedet debat om det hedder "sporskifte eller skiftespor".
Den anden drejning er, en debat om hvad hastigheden er.
Tror du, at når man skifter til ETCS, så kan tog der i TIB-S var begrænset til 160, pludselig få lov at køre 180.
Jeg forstår godt hvad Jan mener, men du vil tilsyneladende hellere diskutere noget andet. Det her forum er også befolket med læg-folk, og glade jernbane"tosser" som bare godt kan lide tog. Det væsentlige er vel, om vi forstår hvad hinanden mener, ikke om det kan gå igennem en regelværks-screening.
Ja. Det kan igen gå i flere retninger:
- Jeg kunne lade den gå, og undgå at bidrage til, at vi bevæger os væk fra emnet.
- Jeg kunne påpege, hvem der første gang i tråden bragte regelværks-screening i spil:
Citat fra: thomastog Dato 23/10-22, 09:35Citat fra: RasmusD Dato 14/10-22, 02:44Citat fra: Thomas Larsen Dato 13/10-22, 19:15Ifølge tkø vil der fra den 10 april være muligt at kører 160 km/t på lille Syd.
Det kan du ikke regne med. De hastigheder, der er angivet i tjenestekøreplanerne, er tilknyttet materieltypen og ikke de strækninger, det skal køre på.
Køreplanerne i TKØ for tog til Helsingør har også altid angivet 180 km/t for ET-afgange og 160 for EB, selvom strækningshastigheden kun er 120 km/t.
Enig. TK(Ø) angiver materiellets højeste hastighed, ikke strækningens. (SR §68 2.1)
- Eller jeg kunne forklare mig, og - med den bedste intention - slå et slag for, at tonen her i forummet en gang for alle snart er nødt til at ændre sig, hvis det skal være et tåleligt sted for alle, inklusiv "læg-folk, og glade jernbane"tosser" som bare godt kan lide tog."
Jeg vælger den sidste mulighed, og håber at min intention ikke misforstås:
Når jeg påpeger, at "særlige togsæt" ikke er nævnt i 'ORF' og 'Strækningsoversigt ETCS', gør jeg det på den baggrund, at forfatteren selv nævner "særlige togsæt".
Begreber som "særlige togsæt", og for den sags skyld "overhastighed", er gemt dybt inde i 'SR' og 'BN 2-74-1', og er, efter min overbevisning, ikke nødvendigvis kendt af "læg-folk, og glade jernbane"tosser" som bare godt kan lide tog."
Jeg var derfor af den opfattelse, at forfatteren, ikke tilhørte en af de to kategorier, men nærmere måtte have en professionsmæssig relation til jernbanen.
Med min antagelse om forfatterens baggrund, forestillede jeg mig, at diskussionen om hastigheder på ERTMS-strækninger gerne måtte ses fra et fagligt/regelmæssigt synspunkt. Jeg synes nemlig, at den faglige/regelmæssige vinkel af diskussionen, også gerne må være repræsenteret her i forummet - den kan fint eksistere sammen med den udelukkende interessebaserede fascination for jernbanen.
Så for at få det på det rene:
Min intention var ikke, at påvise egen bedre viden eller bevidst at skabe splittelse.
Jeg er enig i, at det væsentligste ofte er, om vi forstår hvad hinanden mener.
Jeg er uenig i, at regelværks-screening partout er negativt.
EMNET:
Jeg synes også det bliver interessant at se, hvordan 'Strækningsoversigt ETCS' kommer til at forholde sig til "Overhastighed" når:
- flere af de nuværende TIB strækninger med "Overhastighed" overgår til SP, og
- det er relevant ift. at der findes materiel med ETCS, som ikke er "særlige togsæt" der kan køre hurtigere end 160 km/t.
Måske der, som nu, blot angives et enkelt hastighedsprofil? Jeg ved det ikke.
Måske kommer der et svar, når TIB 6 overgår? Jeg ved det ikke.
Ligeledes fx. TIB 30: Hvordan kommer man i SP til at forholde sig til at de 100 km/t kun gælder for togsæt?
Med ønsket om en god dag til alle, der måtte læse med, og en forhåbning om, at diskussionen her kan foregå i mange niveauer - alt fra barndommelig begejstring til regelværks-screeningen, uden den anden fløj tager det nært. Jeg holder selv af begge dele.
/Rasmus