Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- Favrskov Kommune dropper såvel letbane som BRT-alternativet
"Politikerne i Favrskov har længe været lunkne på at etablere en letbanestrækning til Hinnerup. Nu er planerne endegyldigt droppet."

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Aarhus Letbane L2, 2 Variobahn på Aarhus Universitetshospital station mod hhv. Aarhus H og Lisbjergskolen, 05.06.2019 (nm).

I "etape 2" af Aarhus Letbane er nu kun Brabrand-grenen tilbage.

Først blev grenen til Aarhus Ø droppet i 2021, og nu har Favrskov Kommune sagt "nej" til såvel letbane som BTR-alternativet til Hinnerup, det er for dyrt,

Aarhus Kommune kan i princippet videreføre Lisbjerg-grenen til f.eks. E45.

Læs nærmere her: https://stiften.dk/aarhus/letbanestraekning-lagt-i-graven-det-er-undersoegt-grundigt-og-letbanen-bliver-ikke-til-noget .

M.v.h.
Niels

Favrskov Kommune dropper såvel letbane som BRT-alternativet
Af anders_vejby. 22/02-23, 23:11.
Seneste redigering: 22/02-23, 23:16 af anders_vejby
Jeg synes ikke at det er særlig synd, for at være helt ærlig. Jeg synes at en BRT løsning ville næsten havde været værre end ingenting. Letbanen i Aarhus fungerer i det hele taget alt for meget som en regionalbane for min smag og ikke som en "rigtig" letbane hvis man sammenligner den med letbanen i Odense eller Ring 3 letbanen. Det med at droppe Aarhus Ø grenen er derimod noget pjat og, i international sammenligning, også beskæmmende faktisk, men ok, det skal vi nok kunne leve med...

Den, som ikke forstår spøg, forstår ikke dansk. - Georg Brandes

Citat fra: anders_vejby Dato 22/02-23, 23:11Jeg synes ikke at det er særlig synd, for at være helt ærlig. Jeg synes at en BRT løsning ville næsten havde været værre end ingenting. Letbanen i Aarhus fungerer i det hele taget alt for meget som en regionalbane for min smag og ikke som en "rigtig" letbane hvis man sammenligner den med letbanen i Odense eller Ring 3 letbanen. Det med at droppe Aarhus Ø grenen er derimod noget pjat og, i international sammenligning, også beskæmmende faktisk, men ok, det skal vi nok kunne leve med...

Letbaner der fungerer delvist som regionaltog har haft ganske stor succes i udlandet. Se f.eks. Karlsruhe, som er tilstræbt efterlignet mange steder i verden. Jeg mener netop at det er i sådanne situationer at begrebet "letbane" kommer til sin ret. Odense Letbane og Ring 3 Letbanen er egentlig bare sporvogne, og ville blive kaldt sporvogne de fleste andre steder i verden (dermed ikke sagt at der er noget galt med sporvogne!)

En BRT-løsning ville trods alt have givet hurtigere rejser, omend et skifte ville have været nødvendigt for at komme over i letbanen, og den ville have lagt beslag på korridoren som så senere kunne opgraderes til letbane om nødvendigt. Men uden statsstøtte holdt økonomien bare ikke.

Citat fra: anho Dato 23/02-23, 11:55Letbaner der fungerer delvist som regionaltog har haft ganske stor succes i udlandet. Se f.eks. Karlsruhe, som er tilstræbt efterlignet mange steder i verden. Jeg mener netop at det er i sådanne situationer at begrebet "letbane" kommer til sin ret.
Men "ude i verden" kaldes begrebet vist "tram-train", bl.a. fordi "rigtige" jernbanestrækninger også trafikeres.

Citat fra: anho Dato 23/02-23, 11:55Odense Letbane og Ring 3 Letbanen er egentlig bare sporvogne, og ville blive kaldt sporvogne de fleste andre steder i verden (dermed ikke sagt at der er noget galt med sporvogne!)
Kaldes de ikke "light-rail" ude i verden? "Tram" og "Straßenbahn" forbeholdes efterhånden de "gamle", traditionelle bysystemer med overvejende gadeforløb.

M.v.h.
Niels
normalt ikke "pindehugger", snarere "tømmertyv"

Citat fra: Niels Munch Dato 23/02-23, 15:29
Citat fra: anho Dato 23/02-23, 11:55Letbaner der fungerer delvist som regionaltog har haft ganske stor succes i udlandet. Se f.eks. Karlsruhe, som er tilstræbt efterlignet mange steder i verden. Jeg mener netop at det er i sådanne situationer at begrebet "letbane" kommer til sin ret.
Men "ude i verden" kaldes begrebet vist "tram-train", bl.a. fordi "rigtige" jernbanestrækninger også trafikeres.

Citat fra: anho Dato 23/02-23, 11:55Odense Letbane og Ring 3 Letbanen er egentlig bare sporvogne, og ville blive kaldt sporvogne de fleste andre steder i verden (dermed ikke sagt at der er noget galt med sporvogne!)
Kaldes de ikke "light-rail" ude i verden? "Tram" og "Straßenbahn" forbeholdes efterhånden de "gamle", traditionelle bysystemer med overvejende gadeforløb.

M.v.h.
Niels
normalt ikke "pindehugger", snarere "tømmertyv"

Begreberne er meget udflydende.

I Paris kaldes de alle sammen "Tram". Nogle af disse kører næsten udelukkende i egne spor - e.g. 3a og 3b. De kører langs en ringvej i egne spor, ligesom Ring 3 letbanen herhjemme. Andre linjer benytter gamle nedlagte jernbanestrækninger på dele af strækningen, og nogle af disse har så fået betegnelsen "Express Tram" - under alle omstændigheder deler de ikke plads med rigtige tog. Men ingen af Paris' linjer har betydelige mængder af forløb i blandet trafik, og de hedder alle sammen "tram". Den samme nomenklatur bruges i alle Frankrigs systemer, så vidt jeg ved.

Berlins radiale sporvognslinjer kører i eget trace i midten af gaden, ofte med græsspor - men de fleste må nøjes med at køre i blandet trafik i midtbyen og helt ude i forstæderne. Både linjer der kører primært blandet og primært i eget trace bliver dog kaldt "Tram". Stuttgart Stadtbahn har metro-lignende linjer der næsten ikke interagerer med biler overhovedet (ikke engang i krydsene) mens andre linjer kører i eget tracé i niveau, men næsten ingen blandet trafik. Karlsruhe Stadtbahn derimod har delt spor med regionaltog siden sin begyndelse, men har kørt som almindelig sporvogn i blandet trafik inde i byen, og har først for nyligt fået sig en bytunnel. Og Rhin-Ruhr områdets U-bahn kører både som metro og sporvogn på forskellige strækninger.

I Østeuropa er de fleste af de traditionelle sporvognssystemer blevet opgraderet, så de kører i eget trace det meste af deres forløb, men de hedder altså stadig sporvogne på trods af det. Og så ignorerer vi bare fuldstændigt Londons "Docklands Light Railway", der jo er en "tungere" jernbane end Københavns Metro! Mange "light rail" systemer fra USA minder om DLR i infrastrukturen med mange broer og tunneler, mens andre er sporvogne i blandet trafik, eller mellemting.

Kort sagt: terminologien er ekstremt udflydende og man får forskellige definitioner afhængigt af hvem man spørger og hvor man kigger hen. For mig giver det dog god mening at kalde Ring 3 og Odense Letbane for sporvogne, fordi de minder meget om de klassiske sporveje der er blevet opgraderet rundt omkring i verden. Men reelt set er udtrykket "letbane" blevet så udflydende at det er ret intetsigende. Sporvogne kan være letbaner, regionaltog kan være letbaner, og metroer kan være letbaner - men det betyder ikke at alle sporvogne, regionaltog og metroer er letbaner.

---

Under alle omstændigheder er min pointe at det at lave blandet regionaltogs- og letbanekørsel ikke er en dårlig ting, og selvom Aarhus Letbane har "letbane" i navnet, så deler den mange karakteristika med andre systemer som har nydt godt af at få længere ruter ud mod fjernere byer, om det så er i egne spor eller blandet med hovedlinjernes tog i en tram-train konfiguration.

Favrskov Kommune dropper såvel letbane som BRT-alternativet
Af Niels Munch. 23/02-23, 17:05.
Seneste redigering: 23/02-23, 17:09 af Niels Munch
Mange tak for den farverige gennemgang, hvis materie ikke var ganske ukendt for mig (!).

Begreberne er også farvet af, om man betragter den skinnevej, der drives, eller det rullende materiel, med hvilket den drives.

Min pointe er, at man i "branchen" faktisk forsøger at forenkle begreberne. Om det så videre lykkes, må tiden vise.

I DK - som flere andre steder - har vi valgt at skelne mellem, hvorvidt en bane er anlagt og drives efter reglerne i BOStrab eller i "EBO".

I vores færdselslov gled "sporvogne" selvsagt ud som "lovformeligt begreb", men nu er "letbaner" til gengæld blevet skrevet ind.

Nok om det
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato 23/02-23, 17:05Mange tak for den farverige gennemgang, hvis materie ikke var ganske ukendt for mig (!).

Begreberne er også farvet af, om man betragter den skinnevej, der drives, eller det rullende materiel, med hvilket den drives.

Min pointe er, at man i "branchen" faktisk forsøger at forenkle begreberne. Om det så videre lykkes, må tiden vise.

I DK - som flere andre steder - har vi valgt at skelne mellem, hvorvidt en bane er anlagt og drives efter reglerne i BOStrab eller i "EBO".

I vores færdselslov gled "sporvogne" selvsagt ud som "lovformeligt begreb", men nu er "letbaner" til gengæld blevet skrevet ind.

Nok om det
Niels
Man kan jo argumentere for at "letbane" og "lette baner" siden opfindelsen i 1870'erne er et udtryk for en besparelse i forhold til almindelig jernbanestandard. Både hvad angår kurve- og stigningsforhold og krav til akseltryk, hastighed, sikkerhedsindregninger mm. Intet nyt under solen, men interessant at modviljen i Danmark et ganske anderledes end i stort set alle andre lande.

Gå op Sider:[1]
Svenska-lok
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak