Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Sporvejen i Schöneiche
Sporvejen i Schöneiche
Af Ottoemil. 30/01-23, 13:55.
Seneste redigering: 30/01-23, 14:06 af Tommy Nilsson
Goddag i forummet!

På min tur til Berlin i august 2021 besøgte jeg også sporvejen Schöneiche-Rüdersdorf (SRS).
Denne metersporede sporvej er 14 km lang og går fra S-banestationen i Freidrichshagen via Schöneiche, hvor remise og værksteder er beliggende, til Alt-Rüdersdorf. Omkring halvdelen af strækningen er enkeltsporet. Linien har nr. 88 i Verkehrsverbund Berlin-Brandenburgs system.
Vognparken består af 3 lavgulvsvogne af type Artic, hvoraf de to, nr. 51-52, blev købt brugt fra Helsinki i 2018, og en tredje, nr. 53, blev leveret fra Skoda i 2020. Herudover haves 4 KTNF6-vogne; det er KT4-vogne (ex. Cottbus) fra Tatra, som er ombygget med lavgulvs-midterdel. Alle disse vogne er ensrettede.
På hverdage køres 20-minutersdrift, og hertil behøves 4 vogne. Da jeg besøgte sporvejen, var de 3 Artic-vogne og en KTNF6-vogn, nr. 27, i trafik.
Til brug for nogle vognløb på skoledage Friedrichshagen – Jägerstrasse (hvor der ikke er vendesløjfe eller trekantspor) haves desuden 3 dobbeltrettede Düwag GT6-vogne (nr. 46-48, ex. Heidelberg). Disse vogne har ikke lavt gulv, men skoleeleverne klarer vel trinene! Jeg har for nylig læst, at SRS har købt to Stadtbahn M-vogne fra sporvejen i Mülheim an der Ruhr. Disse dobbeltrettede vogne er ombygget med midterdel med lavt gulv, så de skal vel erstatte Heidelberg-vognene.
Mere om SRS kan læses her:
https://de.wikipedia.org/wiki/Stra%C3%9Fenbahn_Sch%C3%B6neiche_bei_Berlin

Her er et par af mine billeder fra 3.8.2021:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Artic-vogn nr. 51 ved endestationen Freidrichshagen.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Opslag i Artic-vogn.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Interiør af Artic-vogn nr. 53.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
KTNF6 nr. 27 ved stoppestedet Rüdersdorf Rathaus, på vej mod Alt-Rüdersdorf.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Artic-vogn nr. 52 ved Rüdersdorf Rathaus

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Det var ikke skoledag, da jeg besøgte SRS, så GT6-vognene (ex. Heidelberg) var ikke i trafik. Her holder nr. 48 ved remisen i Schöneiche.

v.h.
Ottoemil

Gå op Sider:[1]
Indsend billederOHJ S 36

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak