Citat fra: Dänischer_Teufel Dato 22/06-23, 11:40Jeg er sikker på at der er væsentlig forskel på myldretidstog på Sjælland og tog der kører hver time i udkantsdanmark, og statistik er jo heller ikke uden værdi, meen hvis du tager ud i virkeligheden og spørger publikum på en provins station så er de klar over at de ikke får tog forbindelse hvert kvarter, de vil bare gerne kunne regne med at toget kører som planlagt så de kan komme på job, til læge ect. pointen er at realistiske planer er at fortrække frem for luftkasteller der tager sig godt ud på regneark, det er trods alt rigtige mennesker med rigtige liv der transporteres.
vh Claus
Netop togene ude i provinsen, på de baner hvor der kun køres hver time, har dog allerede en glimrende rettidighed. Der har været lidt problemer i forbindelse med at en operatør har overtaget efter en anden, men alt i alt er rettidigheden faktisk ganske god. Arriva har for eksempel en kundepunktlighed på omkring 92 %, og Lokaltog ligger endnu højere. Lokaltog har oven i købet en bane der kører med to stoptog og et hurtigtog i timen, på enkeltspor - så det kan sagtens lade sig gøre at have både god rettidighed og en god frekvens.
Problemet er at når frekvensen bliver for lav, så giver det meget ventetid for mange folk. Selv med 100 % rettidighed kan man ikke bruge timedrift til særligt meget, hvis ens valg så står mellem at ankomme 50 minutter før eller 10 minutter efter aftalt mødetid. Springet fra halvtimesdrift til timedrift gør toget langt mindre brugbart for en stor del af de potentielle passagerer, og det gælder også på de lokale og regionale baner. Springet fra halvtimesdrift til 20-minuttersdrift (som der er tale om til Esbjerg Nærbane) er noget mindre, men det har alligevel betydning.
Og så kan man jo komme med nok så mange floskler om at regneark ikke afspejler virkeligheden... men det gør de altså, især når der er tale om noget så simpelt som et passagertal. Hvis man kan se at flere folk tager toget når der er hyppigere drift, så betyder det at toget giver en brugbar og ønskværdig service til flere folk når det kører hyppigere.
Ved at forbedre rettidigheden øger du produktets kvalitet for dem der bruger det. Ved at forbedre hyppigheden gør du produktet brugbart af flere personer der ellers ikke kunne bruge det.