Så vidt jeg ved var sporvognene der kørte i København, og formentlig også i Odense og i Århus, ikke underlagt færdselsloven.
Bl.a. havde de forskellige linjer i København, jo taglanterner der for adskillige linjers vedkommende var farvede - rød, gul, blå og grøn, forekom. I Færselsloven står at et køretøj skal have hvidt lys på fronten.
Hvorfor det hedder letbaner, og ikke sporvogne er egentlig også sært🤔, men det er som om at betegnelsen "sporvogn" blev et "fy-ord", efter nedlæggelsen af sporvejsdriften i Danmark.
Billedet tog jeg på en tur til London i juli 1987, på Kingsington Olympia Station. Man kan sammenligne Londons undergrundsbane "London Underground" med Metroen i Paris, men det rullende materiel, har ikke meget lighed med sporvogne.

Mvh.
milo   

Citat fra: milo Dato 23/12-22, 20:16Bl.a. havde de forskellige linjer i København, jo taglanterner der for adskillige linjers vedkommende var farvede - rød, gul, blå og grøn, forekom. I Færdselsloven står at et køretøj skal have hvidt lys på fronten.

De farvede taglanterner på sporvognene (linjefarver) var alene af hensyn til publikum. Sporvognenes frontlanterne viste hvidt lys - i "lygtetændingstiden". Dengang var der ikke krav om "kørelys" døgnet rundt.

Citat fra: jaer Dato 23/12-22, 19:49Egentlig nok den bedste løsning, der dog vil kræve (mindst) to sporskifter på hver station samt bøvl ved sporjusteringer. Hvem vil du have skal betale den vedligeholdelse?

Det kræver ikke to hele sporskifter, kun to tungepartier. Hvilket gør anlæg og vedligehold billigere.
Sporet langs perronen giver ikke meget bøvl ved sporjustering, da stophakkerne ikke skal flyttes sidelæns undervejs.

Hvem betaler vedligehold på Banedanmarks net?
Dels offentligt tilskud og dels gennem baneafgifter. Samme model kan anvendes på Grenåbanen.

Citat fra: milo Dato 23/12-22, 20:16Så vidt jeg ved var sporvognene der kørte i København, og formentlig også i Odense og i Århus, ikke underlagt færdselsloven.

Sporvogne var i sin tid omfattet af Færdselsloven, her eksempelvis Færdselsloven af 1955: https://www.folketingstidende.dk/samling/19541/lovforslag/L93/19541_L93_som_vedtaget.pdf - se afsnit V. Om sporvogne og andre skinnekøretøjer §§ 54-55. 

Citat fra: Stennicke Dato 23/12-22, 16:46Metroen i København og letbanerne i Aarhus og Odense er da slet ikke det sammen?

De har det til fælles, at såvel Metro som letbaner baserer sig på det tyske regelsæt, BOStrab, som benyttes i en del lande, fordi det udgør det mest dækkende, sammenhængende og efterprøvede regelsæt, når det gælder metroer, herunder førerløse metroer og letbaner.

Citat fra: Niels Munch Dato 24/12-22, 00:26Sporvogne var i sin tid omfattet af Færdselsloven, her eksempelvis Færdselsloven af 1955: https://www.folketingstidende.dk/samling/19541/lovforslag/L93/19541_L93_som_vedtaget.pdf - se afsnit V. Om sporvogne og andre skinnekøretøjer §§ 54-55. 

Sporvogne er igen (siden 1. januar 2015) omfattet af færdselsloven. De hedder dog letbanekøretøjer på newspeak:
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201413LA0030

Man skal lede længe i beslutningsgrundlaget for at finde hjemmelen til, at man fyrede en pæn sum af på at lave perronopklapningsløsningen og i øvrigt også var nødt til at forstærke en del af strækningen. Det eneste man kan finde om det, er i bemærkningerne til anlægsloven, hvor der står følgende:

"Anlægget mellem Aarhus H og Grenaa er i dag udformet til
kørsel med godstog, men strækningen benyttes ikke i dag til
godstog. Såfremt der i fremtiden skal køre godstog på strækningen
mellem Aarhus H og Grenaa er parterne bag aftalen
indforstået med, at disse kun må køre om natten og samtidig
skal banen være lukket for passagertrafik."

Det tangerer en ikke-beslutning.

Lidt

Citat fra: Brussen Dato 29/12-22, 12:08Man skal lede længe i beslutningsgrundlaget for at finde hjemmelen til, at man fyrede en pæn sum af på at lave perronopklapningsløsningen og i øvrigt også var nødt til at forstærke en del af strækningen. Det eneste man kan finde om det, er i bemærkningerne til anlægsloven, hvor der står følgende:

"Anlægget mellem Aarhus H og Grenaa er i dag udformet til
kørsel med godstog, men strækningen benyttes ikke i dag til
godstog. Såfremt der i fremtiden skal køre godstog på strækningen


mellem Aarhus H og Grenaa er parterne bag aftalen
indforstået med, at disse kun må køre om natten og samtidig
skal banen være lukket for passagertrafik."
Det tangerer en ikke-beslutning.

Den slags "beslutninger" tages, når "der går sognerådspolitik" i trafikpolitikken. (Citat: En kendt politiker, som ikke er så kendt længere)!
M.v.h.
Ove af Erritsø

Er der stadig steder i Grenå hvortil eller fra det ville give mening at ekspedere et godstog?

På Google ses et omfattende spornet men det fremgår ikke om der stadig kan køres på noget af det og om de lokale virksomheder producerer noget der kan transporteres på bane.

Her krydser morgens 2. letbane fra Odder d. 29. september et "godstog" i Odder 

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. 

Citat fra: henrik c Dato  3/01-23, 09:36Her krydser morgens 2. letbane fra Odder d. 29. september et "godstog" i Odder 

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. 

..... og "hattehylderne" er ikke slået op?

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Den vedhæftede tegning illustrer perronens placering (LBN1-49-2) og en repræsentativ godsvogn.
Så der er tilsyneladende 150 mm mellem perronforkant og en Y25 bogie. Hvilket muliggør godskørsel, men banerømmeren på MY'ere rammer nok perronen.

Da der blev kørt skinner ud til den nye station Vestre Strandallé, der var problemet med de ikke-rejste perronforkanter, at troljens trin stødte imod. Heldigvis var nederste trin kun monteret med noget gummi-materiale, så det kunne let og hurtig pilles af.

Og det er korrekt, som billederne viser, at der ikke løftes forkanter, når Aarsleff Rail kører skærver ud, men det er så også med meget begrænset hastighed (maks. 20 km/t). Det betyder jo, at materiellets udsving er mindre end hvis man kører med 70 km/t. Så det kræver et nærstudie af tolerancerne mellem vognenes konstruktionsprofiler og perronprofilet for at se evt. konflikter. Det er der nogen, som har kloget i under anlægsfasen.

Men det er ikke kun perronforkanterne, der er et problem: Sikkerhedssystemer, særligt togkontrolanlægget, skal jo også fungere, hvis man skal have godstog til Grenaa, uden at disse skal køre i en sporspærring.

Citat fra: jaer Dato  3/01-23, 17:57Da der blev kørt skinner ud til den nye station Vestre Strandallé, der var problemet med de ikke-rejste perronforkanter, at troljens trin stødte imod. Heldigvis var nederste trin kun monteret med noget gummi-materiale, så det kunne let og hurtig pilles af.

Troljerne udfylder jo også jernbaneprofilet fuldt ud i bunden, med trin og banerømmer.

Citat fra: jaer Dato  3/01-23, 17:57Og det er korrekt, som billederne viser, at der ikke løftes forkanter, når Aarsleff Rail kører skærver ud, men det er så også med meget begrænset hastighed (maks. 20 km/t). Det betyder jo, at materiellets udsving er mindre end hvis man kører med 70 km/t. Så det kræver et nærstudie af tolerancerne mellem vognenes konstruktionsprofiler og perronprofilet for at se evt. konflikter. Det er der nogen, som har kloget i under anlægsfasen.

Men det er ikke kun perronforkanterne, der er et problem: Sikkerhedssystemer, særligt togkontrolanlægget, skal jo også fungere, hvis man skal have godstog til Grenaa, uden at disse skal køre i en sporspærring.

Mht. hastighed og udsving af vogndele.
På basis af Banedamnarks frirumsprofil og vognprofil, har jeg ekstrapoleret et vognprofil i forhold til letbanens perronforkanter.
Disse er indtegnet på tværsnittet af en Habiins og en MT, hvor begge materieltyper holder sig inde for det ekstrapolerede vognprofil.

Så med nuværende materiel, er det muligt at køre med større hastigheder end 20 km/t, hvis ikke papirnussere bremser det.

Reglerne på letbanen kræver, at godstog kører i sporspærring om natten, uden anden trafik.
Så der er vel ikke som sådan et behov for særskilte signalsystemer, til denne trafik?
Og i praksis er det vel også fint med natkørsel, så får godskunden vognene før start på arbejdsdagen.

(Mht. Årsleff kørsel med Køf og vogne. Mine beregninger siger at der er 30 - 35 mm luft mellem Køf og perron, mod 80 - 100 mm mellem konstruktions- og fritrumsprofil på fjernbanen. Det er måske årsagen til de 20 km/t.)

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Citat fra: william skov Dato  3/01-23, 20:21Så med nuværende materiel, er det muligt at køre med større hastigheder end 20 km/t, hvis ikke papirnussere bremser det.

Som reglerne er nu, så kræves der ikke godkendelse af køretøjerne, hvis de højest kan køre 20 km/t. Hvilke "papirnussere" tænker du så på?

Citat fra: william skov Dato  3/01-23, 20:21Reglerne på letbanen kræver, at godstog kører i sporspærring om natten, uden anden trafik.
Så der er vel ikke som sådan et behov for særskilte signalsystemer, til denne trafik?
Og i praksis er det vel også fint med natkørsel, så får godskunden vognene før start på arbejdsdagen.

Der er lidt over 60 km fra Aarhus til Grenaa, og du har knapt 3 timer til at køre strækningen, hvortil kommer, at der skal standses ved alle 35 overkørsler, da disse vil løbe ud på tid med den hastighed (og hvis du har en mand til at betjene dem manuelt, mens toget snegler sig af sted, så skal der jo også regnes med tidstab her). Så det bliver godt nok tæt på.

Citat fra: william skov Dato  3/01-23, 20:21(Mht. Årsleff kørsel med Køf og vogne. Mine beregninger siger at der er 30 - 35 mm luft mellem Køf og perron, mod 80 - 100 mm mellem konstruktions- og fritrumsprofil på fjernbanen. Det er måske årsagen til de 20 km/t.)

Årsagen til at man valgte en maks. hastighed på 20 km/t i sporspærringer, skyldes det førnævnte krav om, at så skal køretøjerne ikke have ibrugtagningstilladelse med alt, hvad det så medfører. Alternativet er 25 km/t, men i praksis betyder det ikke noget, om man kun må køre med 20 km/t eller 25 km/t i sporspærringer til deres normale formål: arbejdskørsel. Ved kun at tillade 20 km/t, så kan man anvende alle passende køretøjer uden en større papirkrig.