Citat fra: Per Holm Dato 1/12-22, 16:32Et oplæg til det videre arbejde lagde op til evt. forkortelse af strækningens enkeltsporede banestykker gennem delvis dobbeltsporing ved at forlænge stationer undervejs. Lige som det er sket/sker på strkn. 25 (Vendsysselbanen).
Med det nuværende materiel og køreplan er det svjv. banestykket Stenstrup - Svendborg der er mest kritisk.
Seneste statusrapport forudser ERTMS fra ultimo 2025 hvilket må være tidligste tidspunkt hvorfra de rejsende kan vente forbedringer.
En stationsforlængelse på den sydlige del mellem Stenstrup og Svendborg vil nok gøre meget godt for banens rettidighed, og vil under alle omstændigheder nok være en god ide - men det øger ikke kapaciteten.
I morgenmyldretiden er dobbeltkoblede togsæt ikke nok til at give siddepladser til alle, hverken i retning mod Odense eller Svendborg. Og når togene er så fyldte, giver det et praj om at der nok også er flere passagerer som gerne ville tage toget hvis der var hyppigere drift.
Man kunne forestille sig 2 stoptog i timen Odense-Ringe, 2 "sektions-ekspresser" (hurtigtog Odense-Ringe, alle stationer Ringe-Svendborg), og i myldretiden to yderligere hurtigtog som har lidt flere stop mellem Odense og Ringe, men springer over et par stop mellem Ringe og Svendborg.