Citat fra: TWB Dato 9/12-22, 09:41JA - hvis de rejser 100 gange årligt - men rejser de 2-4 x årligt - så kan du ikke sammenligne med alt det du disker op.
Og det ville Politiken, Jyllandsposten og DR givet være enige i var dårlig politik at have folk i de øverste lag som helt undgår at bruge de som er firmaets produkter eller nære samarbejdspartnere.
Men det forklarer jo fint hvorfor DSB så kører så dårligt sammenlignet med tog mange steder i udlandet.
Har du læst artiklen? De forklarer jo at DSBs ledelse typisk kører med tog! Og at man i denne situation har afvejet, at det ville tage for lang tid med tog fordi forbindelserne til Amsterdam er så ringe.
Og hvilke "mange steder i udlandet" er DSB så ringe i forhold til? Nej, der er ingen bistro i DSBs fjerntog og salgsvognen blev udkonkurreret af 7-Eleven, men med den undtagelse er DSB da bedre end f.eks. DB på alle andre parametre, og i forhold til rettidighed og togfrekvens når DB ikke DSB til sokkeholderne. Komforten i vores regionaltog er langt bedre end i NS's såkaldte intercitytog, som i indretning minder mere om gamle S-tog, med plastikbeklædte sæder! I Frankrig kører de fleste tog uden for storbyerne alt for sjældent til at man kan bruge dem til noget, og selv mange TGV-forbindelser kan have mange timer mellem afgangene. SJ? Ifølge mine oplevelser giver de svenske tog en oplevelse der er cirka på niveau med hvad DSB kan præstere, hverken betydeligt bedre eller ringere.
De eneste lande jeg umiddelbart kan udpege, hvor togene giver en betydeligt bedre helhedsoplevelse end hos DSB - det må være Japan og Schweiz, som til gengæld også er betydeligt bedre... og har investeret langt flere penge i jernbanen fra politisk side! Men selv Japan har sine problemer - hvis du ikke rejser med Shinkansen eller en Specialekspres (特急), så er der ikke meget komfort at komme efter, selv på de lange ruter. Man får maksimalt en S-togsstandard i regional- og lokaltogene, ofte med lodrette sæderygge.