Godaften i forummet.
Trådens overskrift kan vist godt genbruges - de følgende billeder er fra i går og i dag, og de er taget i Glostrup Kommune, ganske vist meget tæt på grænserne til Herlev og Rødovre kommuner. Jeg vil prøve at vise lidt af sporlægningen, som på sin vis er lidt ukonventionel, der hvor sporet er jernbaneskinner og ligger i egen trace, idet de sammensvejsede skinnestrenge lægges ud ovenpå ballasten, og først herefter lægges svellerne i det ene spor med en maskine, som kører på det samme spor. Senere lægges svellerne til det andet spor fra samme maskine, som stadig kører på det 'første' spor'.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Nordre Ringvej set mod syd, fra broen, som fører Slotsherrensvej over Ringvejen. I det østre (på billedet venstre) spor er skinnerne lagt, og ved hjælp af et et-akslet gummihjulskøretøj, som løfter skinnestrengene, kan den sporgående gravemaskine lægge svellerne, i 'bundter' a 3, på plads under skinnerne, som den selv kører på. 28.11.2022.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Her ses 'skinneløftervognen' og gravemaskinen. Jeg fotograferer mod nord, med Slotsherrensvej-broen i baggrunden til venstre. 28.11.2022.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
På det nylagte spor ligger svellerne oven på ballasten. Men få hundrede meter længere mod syd blev der fyldt ballast op til skinnernes underkant i det østre spor. Det skete med '2-vejs køretøjer' (mon det er det rigtige udtryk? 'Zweiwegfahrzeuge' hedder det vist på tysk), som hentede ballasten på gummihjul, men kørte det sidste stykke til aflæsning på spor. Ballasten blev fordelt af den 'tragt-vogn', som køretøjet skubbede. 28.11.2022.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Dette billede er fra i dag, 29.11, og som det kan ses, er det østre (på billedet venstre) spor nu farbart, og kørende på dette lægger gravemaskinen sveller til det vestre spor. I baggrunden, hvor Ringvejens kurver om bag træerne, ses det telt, som er bygget over letbanetraceens krydsning med Ejby Industrivej.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Der påfyldes ballast op til skinneunderkant, vestlige spor. 29.11.2022.
v.h.
Ottoemil