Et opslag på Fjæsbogen om OVK 24 og den efterfølgende debat fik mig til at dykke ned i literaturen, og det er jo korrekt, som det blev skrevet i en kommentar, at der er 2 regelsæt på den strækning:
- SR - fra Østerport og til et punkt ved Svanemøllen
- ORS - fra dette punkt ved Svanemøllen og til Lersøen
Når nu Kystbanen får ETCS får Østerport det jo også, men hvor langt ud ad spor 62 får den det og bliver det mon helt over til punktet ved Svanemøllen?
Strækning 7 er jo nok ikke BaneDanmarks højeste prioritet og den har jo været og er stadig spærret i forbindelse med Metrobyggeriet. den er dog nu angiveligt under retablering, for den er ikke nedlagt ved lov. Den kan jo stadig være nyttig for hurtig flytning af diverse hjælpeudstyr så man slipper for at køre til hellerup og rebroussere der, for at fortsætte ad Ringbanen hvis man har ærinde der.
En mulighed er vel også at der ikke kommer ETCS og man så skal rangere fra spor 62 til punktet ved Svanemøllen.