Åbent Lokomotiv i Helsingør i morgen lørdag! Hvis du har lyst til at se de nye Vectron-lokomotiver indefra, så har du muligheden i morgen kl 10-15 i Helsingør spor 13. Her vil lokomotiverne blive vist frem af DSB og tre lokomotivførere, der vil gøre deres bedste til at svare på spørgsmål.
Her er teksten fra DSB's facebookopslag om selvsamme event:
CitatHvem skal du sidde i førerrummet med i vores nye el-lokomotiv? 🚋
Vi afholder endnu et af vores eftertragtede Åbent Tog-arrangementer, hvor du har muligheden for at opleve vores el-lokomotiver helt tæt på.
Det hele foregår på Helsingør Station lørdag den 26. november kl. 10-15, hvor der også er julemarked på Kronborg Slot, og Nordsjællands Veterantog "juletoget" kører fra fra København til Helsingør og retur. Opskriften til en perfekt lørdag 😉
På Helsingør St. vil to af vores el-lokomotiver være parkeret, og du vil have den unikke mulighed at komme op og se førerrummet, hvor vores lokomotivførere vil give en rundvisning og øse ud af deres viden.
Med 8.700 hestekræfter er Vectron-lokomotivet nogle kæmpe maskiner, der er udviklet med både stor trækkraft og klimaet for øje 💪🏻
Når de bremser, sender de i gennemsnit 25% af energien tilbage til elnettet.
På en strækning som Kystbanen med mange stop undervejs sender el-lokomotiverne helt op til 50% af energien tilbage til elnettet ➡️⚡
Til dagligt kan du opleve el-lokomotivet i en sjællandske regionaltrafik, men fra næste år kommer det også til at køre mellem Danmark og Tyskland 🇩🇪