Hermed nogle billeder fra linje A i dag en solbeskinnet senefterårsdag.

Sjælør. Sjælør i det gamle Sydhavnskvarter var en strand ved Kalveboderne. Navnet stammer fra ordet sæl idet der oprindeligt kunne observeres sæler her. "ør" er gammelt dansk og betyder gruset strandbred
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Sjælør SA 9181

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.   
Sjælør

Åmarken:
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Åmarken SA 9204

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Åmarken

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Åmarken SA 9204

Friheden:
Stationen har navnet efter gården Frie gård som oprindeligt lå her.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.   
Friheden. Frihedens Port hedder monumentet med den store gnejsblok.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. 
Friheden SA 8180 Elektroføreren har lagt rampen ud til en handicappet borger

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. 
Friheden SA 8180 og SA 8156

"Elektroføreren"?

Kære Stennicke

"Elektroføreren"? 

Det var navnet på den person der idag kaldes en Lokomotivfører. Togets personale bestod af to personer, nemlig "Elektroføreren" og "Togformanden", der senere ville kunne sammenlignes lidt med "Togføreren/Togbetjenten". Og dog alligevel ikke helt, for "Togformanden" var også ansvarlig for at sælge f.eks. "Barnevognsbilletter" og sørge for ind- og udlevering af  pakker og baggade anbragt i S-togets Pakrum. Det var også "Togformanden" der fløjtede afgang og med "Brummertryk" sagde klar til "Elektroføreren".
Billetkontrol blev foretaget ved ind- og udpassage på stationerne af en dertil udpeget stationsmedarbejder.

At personalet fik disse betegnelser skyldtes dels en mindre uddannelse samt ikke mindst fagforeningsspørgsmål. For at kunne fremføre et S-tog og rangerer med dette, skulle man selvfølgelig have en uddannelse med certificering (beståelse af diverse eksamener). Men da der IKKE krævedes en fuld "Lokomotivføreruddannelse" (bl.a. en faguddannelse indenfor smedeuddannelserne) med et grundforløb som "Lokomotivfyrbøder", hvilket jo absolut heller ikke var nødvendigt, ville fagforeningerne ikke accepterer benævnelsen "Lokomotivfører"! Derfor blev en uddannet person til at kunne fremføre S-tog benævnt "Elektrofører og "ansat" i en meget lavere lønklasse. Det samme for "Togformanden" der ikke var en fuldt uddannet "Togfører".

S-togspersonale måtte heller ikke køre på "de lange skinner", altså udenfor S-togsnettet.

I lang tid senere startede man faktisk på S-banen og med supplerende uddannelser kunne man søger over til "DSB" fra "S-tog", selvom samme etat.

Der er en masse mellemregninger jeg ikke har gjort rede for, de må søges andre steder, bl.a. hvornår de enkelte ting tråde i kraft og blev ændrede.

Men altså, "Elektroføreren" var (og muligvis stadig blandt de helt ældre) betegnelsen for ham der kørte S-toget!!

med venlig hilsen

Steffen Dresler

Citat fra: Steff Dato  6/11-22, 09:27Kære Stennicke

"Elektroføreren"? 

Det var navnet på den person der idag kaldes en Lokomotivfører. Togets personale bestod af to personer, nemlig "Elektroføreren" og "Togformanden", der senere ville kunne sammenlignes lidt med "Togføreren/Togbetjenten". Og dog alligevel ikke helt, for "Togformanden" var også ansvarlig for at sælge f.eks. "Barnevognsbilletter" og sørge for ind- og udlevering af  pakker og baggade anbragt i S-togets Pakrum. Det var også "Togformanden" der fløjtede afgang og med "Brummertryk" sagde klar til "Elektroføreren".
Billetkontrol blev foretaget ved ind- og udpassage på stationerne af en dertil udpeget stationsmedarbejder.

At personalet fik disse betegnelser skyldtes dels en mindre uddannelse samt ikke mindst fagforeningsspørgsmål. For at kunne fremføre et S-tog og rangerer med dette, skulle man selvfølgelig have en uddannelse med certificering (beståelse af diverse eksamener). Men da der IKKE krævedes en fuld "Lokomotivføreruddannelse" (bl.a. en faguddannelse indenfor smedeuddannelserne) med et grundforløb som "Lokomotivfyrbøder", hvilket jo absolut heller ikke var nødvendigt, ville fagforeningerne ikke accepterer benævnelsen "Lokomotivfører"! Derfor blev en uddannet person til at kunne fremføre S-tog benævnt "Elektrofører og "ansat" i en meget lavere lønklasse. Det samme for "Togformanden" der ikke var en fuldt uddannet "Togfører".

S-togspersonale måtte heller ikke køre på "de lange skinner", altså udenfor S-togsnettet.

I lang tid senere startede man faktisk på S-banen og med supplerende uddannelser kunne man søger over til "DSB" fra "S-tog", selvom samme etat.

Der er en masse mellemregninger jeg ikke har gjort rede for, de må søges andre steder, bl.a. hvornår de enkelte ting tråde i kraft og blev ændrede.

Men altså, "Elektroføreren" var (og muligvis stadig blandt de helt ældre) betegnelsen for ham der kørte S-toget!!

med venlig hilsen

Steffen Dresler

ja det har alle dage været noget at et arbejde at finde rundt i for en uden forstående.
hvad har vi i dag ??

Lokofører ( ansvarlig for at køre toget)
Bybanefører ( på vej)
Togfører  (ansvarlig for hele toget)
Tog... ( Tog fører assistent, nej det hedder det ikke)

Er det ikke det ?? altså for at toget kan / må køre

Beklager mit behov for at samle op på det

Det burde jo være lige til at svare på for en ansat ved DSB, så der er jo kun at afvendte på et fyldestgørende svar.

Jeg kan desværre ikke hjælpe, da jeg ikke er sikker på termerne mere (ligeglad).


Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hos DSB fremfører lokomotivføreren (LKF) toget, mens togfører 1 (TGF1) udveksler færdigmelding med LKF. Togfører 3 (TGF3) kan vidst bedst sammenlignes med det man førhen kaldte togbetjent, altså de hjælper TGF1 med at lukke døre og billettere, men udveksler ikke færdigmelding med LKF. Der skelnes mere mellem lokomotivpersonale og togpersonale, da en TGF3 godt kan blive spurgt om at udveksle færdigmelding med LKF.

Der ud over har vi også forskellen på en LKF-A og LKF-B. En LKF-A (også kaldet A-fører) må kun ranger på en station, men klargøre og forsyner et tog. En LKF-B må det samme som en LKF-A, men må også fremføre toget mellem stationerne.

I SR §3 punkt 9.2 og 10 kan du læse lidt mere.

I 1967 blev jeg ansat som Lokomotivmedhjælper ved DSB med en tvangsforflyttelse til Helsingør, jeg søgte tilbage til København for at komme på S. banen og være med til at indføre det nye S. tog i 1968.
Mine kollegaer på S. banen var fortrinsvis unge lokomotivmedhjælpere, ofte tvangsforflyttet til København fra resten af landet ved fastansættelse, samt lokomotivførere  (Elektroførere) der var tidligere fyrbødere, der havde forventet at blive forfremmet til lokomotivførere på fjerntogene. På grund af enmandsbetjeningen på diesel lokomotiverne og dermed meget forkortede forberedelses tider blev behovet for personale på fjern stærk reduceret, hvilket betød at de overskydende fyrbødere fik tilbudt en stilling som lokomotivfører ( Elektrofører) på S. banen med samme løn som en lokomotivfører uden MY uddannelse. Fra ansættelsesdagen til udnævnelsen til lokomotivfører gik 12 år, i den tid rangerede vi eller fremførte  tog af alle typer bortset fra MY og Lyntog, der krævede en MY uddannelse. Lokomotivpersonalet på S. banen var, i min tid på S. banen, alle stationeret på Københavns godsbanegårds maskindepot og udlånt til S.banen.
I blandt Togpersonalet på S. banen var mange ældre togførere der var flyttet til S. banen da der på fjerntogene blev reduceret kraftigt i togenes personale, de fik så tilbudt stillinger på S. banen.
I 1970 skete der igen en kraftig reduktion i togpersonale på fjerntogene, de bort rationerede togbetjente fik tilbud om at få en uddannelse som Elektroførere ( lokoførere) på S. banen. Denne uddannelse protesterede de unge S. tog førere imod, de ville ikke deltage i at ansættelsen af mindre uddannede kollegaer, den praktiske uddannelse skulle foregå sammen med en udvalgt gruppe af S. tog førere. Fagforeningen havde lovet DSB at personalet ville samarbejde, hvilket bl.a. betød at hvis vi samarbejdede kunne formanden skaffe en lejlighed til de der mangle en sådan, oplyste han.   
Mere om min tid på S. banen og ved DSB kan læses i bogen Et liv på maskinen som jeg skrev og udgav i 2006.
                                                           Peer Pedersen
         

Og her et billede fra en artikel i avisen Aktuelt i 1969 da personale styrken øgedes og opholds faciliteterne ikke ændredes.
                                    Peer