Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Sydtrafiks mobilitetsplan 2022-2026
Under punktet "Mobilitetsplan 2022-2026 er sendt i høring" er der et bilag "Togets rolle i sydtrafiks område":

https://www.sydtrafik.dk/om-os/trafikplan/


Mvh Vestjyden

Sydtrafiks mobilitetsplan 2022-2026
Af andersj, Aalborg. 26/10-22, 18:10.
Det kommer til at kræve noget politisk vilje at forbedre togtrafikken i den østlige del af Sønderjylland.

Flere tog Vejle-Kolding, Tinglev-Sønderborg og Tinglev-Flensburg er ønsket og flere og hurtigere tog mellem Aarhus og Hamburg samt mellem Aarhus og Esbjerg. I grænseregionen er tog nærmest ubrugeligt til lokale rejser med 2-timers drift og mellem Vejle og Kolding er toget for langsomt og kører for sjældent.

På sigt er der en del muligheder for at forbedre togbetjeningen Kolding-Vejle ved enten at koble den sammen med Struer-Vejle eller regionaltogene på Vestfyn (Odense-Kolding-Vejle). Det ville være ideelt at koble Svendborgbanen+Vestfyn+Trekantsområdet+Vejle-Struer sammen i et batteritogs-net. Så kan man også droppe stoppene i Taulov, Brejning og Børkop for Esbjerg-Aarhus togene. Desuden kan man også få en højere frekvens Odense-Kolding.

På Vestfyn kunne man køre:
-Regionaltog Odense-Kolding-Vejle en gang i timen
-Regionaltog Odense-Fredericia-Vejle en gang i timen

Evt. kunne man også udenfor myldretiden køre en gang i timen sammenkoblet Odense-Middelfart og derefter splitte togene. Et af togene kunne også fortsætte til Herning/Struer fra Vejle.

Der er en del muligheder, men det kræver at man lægger en plan så man ved hvilke infrastrukturforbedringer der kræves. Eksempelvis flere transversaler eller hollandsk kryds i Kolding og/eller Vejle + eventuelle forbedringer på Svendborgbanen. Dengang man havde lokale regionaltog til Vejle kørte man dem op til Grejsdalen for at vende, men med ETCS kan man også vende ved Vejle Sygehus eksempelvis.

Sønderborg/Flensburg/Hamburg er et helt kapitel for sig.

Anders

Sønderjylland har længe været stedmoderlig behandlet, når det gælder jernbanetrafik. Måske skulle man lade den regionale togtrafik overgå til regionen, som gjort i Nordjylland?

Udfordringen er dog, er der ikke nogen organisation til at drive og udvikle et sådant selskab, som det er tilfældet med Nordjyske Jernbaner og Lokaltog på Sjælland. Sønderjylland er dermed dybt afhængig af statens (læs Transportministeriets departement), og de visioner som de har for lokal jernbanetrafik. Dvs i praksis en minimumsløsning.

Så i den kontekst, kan jeg sagtens forstå Sydtrafik alene fokuserer på bustrafik, og de facto har opgivet toget.

Tommy O.

Der er også lidt læsning her fra Udviklingsråd Sønderjylland:

https://www.soenderjylland.dk/samarbejde/infrastruktur/

 

Mvh Vestjyden

Det kan kun roses at der er lokale eller regionale parter som (også) gør sig tanker om at bruge jernbanen (noget mere).

JH

Gå op Sider:[1]
Svenska-lok
DSB MZ 1404

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak