Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Generelt

- Børnebog med lokomotivfører på MZ-lokomotiv
Hej Der blev engang sidst i 70erne først i 80erne udgivet en børnebog hvor man følger en lokomotivfører fra København til Korsør mener jeg. Kan huske et billede fra bogen hvor han står ude foran et MZ lokomotiv og ved siden af holder én My eller MX. Bogen er i farver. Nogen der kan huske hvad den bog hedder, evt. vil sælge eller kender nogen der vil sælge omtalte bog. På forhånd tak

Det skulle vel aldrig være denne her: https://www.bogtorvet.net/med-toget-fra-koebenhavn-til-korsoer_hiort-lorenzen-marianne_1636276 ?

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Hej

Det må være den, der hedder "Med toget fra København til Korsør" (skrevet af Marianne Hiort-Lorenzen, udgivet på forlaget Fremad - sjovt nok kan jeg ikke finde et årstal i bogen, men tænker at slut 70'erne passer meget godt). MZ 1437 pryder forsiden. Jeg har den som noget ramponeret kasseret biblioteksbog - og den er ikke til salg. Der er nogle fine tidstypiske fotos, og teksten er - ikke overraskende - meget pædagogisk...

Vh Langhoff

Hej Niels

Jo det er lige nøjagtig den bog, mange tak for hjælpen...

Jeg husker en bog med MA, hvor man fulgte en fører en hel dag, fra København til, som jeg husker, Frederikshavn..

Med venlig hilsen

Henrik Værum Høgh

Jeg havde den også engang. Meget 70ér agtig med sort-hvide fotos. Brugt bibloteksbog som vores barn var ret glad for.

Det lyder som Mit arbejde som: Lokomotivfører af Jens Holmsgaard. Politikens Forlag, 1980. ISBN 87-567-3338-0 . Bogen er en del af en serie om forskellige typer job med omtale af arbejdsdag, uddannelse og muligheder.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Gå op Sider:[1]
Billige jernbane T-shirts

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak