Ang 1500m godstog, så er de ikke afhængige af digitale koblinger, selvom det vil gøre dem nemmere at operer.
I dag køres der mange tog af 835m mellem Hamborg og Malmø. Det er vel 80-90% af fragt trafikken. De sættes sammen begge steder, da standarden på begge sider er 740/750m for fragt tog. Når Femeren åbner vil belastningen stige til forventet det dobbelte af nu og Øresund vil blive flaskehalsen. Prognosen siger at de nuværende 40 godstog/døgn i 2029 vil blive til 75.
Kunne man i stedet sætte to vilkårlige 740m tog sammen og køre dem igennem Danmark, for at skille dem ad på den anden side, så får man næsten fordoblet kapaciteten og man er fri for at rangere togene specielt til at passere Danmark, men kan frit sammensætte to tog fra forskellige steder, som kan mødes på den svenske henholdsvis tyske side. Det vil give en masse frihed for andre at køre fragttog gennem Danmark plus åbne mulighed for hurtigere og mere pålidelig levering, hvis ikke de togstammer skal rangeres særligt til DK standard, men man bare skal samle to som kan have oprindelse i Norge/Sverige eller et sted i Europa.
Rent praktisk skal der bygges nogle 1500m sidespor syd for Femern, og på den svenske side af Øresund, hvor de kan samles og skilles ad igen.
Jeg mener at linjen til Femern bygges så den kan klare 1000m fragttog, så det vil skulle opgraderes, og det samme vil linjen over Øresund.
Allerede tilbage i 2014lavede Frankrigs SNCF et forsøg med 1500m godstog og distribuerede lokomotiver (som man gør i stor stil i USA siden 70-erne?) hvor man satte to 750m godstog sammen til et 4100t godstog. Svenske Trafikværket deltog også i det projekt.
https://www.railjournal.com/freight/french-run-europes-longest-freight-train/Det vil være en forholdsvis billig måde at øge kapaciteten over Øresund. Om det vil give mening at udvide Padborg -> Storebælt -> Malmø til det samme er et andet spørgsmål, men begge dele vil gøre fragt systemet mere modstandsdygtigt, hvis fx Storebælt eller Femern sættes ud af drift, eller den ene af to gods-forbindelser over Øresund (i dag kun en, men svenskerne vil gerne have to, så to fremtidige forbindelser). For dem er det kritisk infrastruktur, at kunne køre gods til og fra kontinentet, da mange af togfærgerne er solgt.
Det kan derfor godt kombineres med forslag som Europasporet, der ligeledes kan dimensioneres til 1500m tog.
https://usercontent.one/wp/www.europasparet.se/wp-content/uploads/2022/10/Europasparet_Broschyr2022_SV_uppsl.pdf?media=1664447002