Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Kort materiel nyt
Gå ned Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 16
Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 14/12-22, 13:40.
Stadler skal levere 537 sove- og liggevogne til Kazakhstan inkl. 20 års vedligehold

Stadler køber i samme omgang en lokal togfabrik i Astana hvor produktionen skal finde sted.

Der er tale om 234 sovevogne med 40 pladser i hver vogn, 233 liggevogne med 58 pladser i hver vogn, 35 personvogne med 18 pladser til bl.a. personale og handicappede. Dertil 35 generatorvogne.

Vognene skal kunne køre 160 km/t på 1520 mm bredspor. Kontrakten har en værdi på 17,11 mia. DKK / 2,3 mia. Euro.

Kilde: https://www.stadlerrail.com/media/pdf/2022_1213_media%20release_kasachstan_en.pdf

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 16/12-22, 19:08.
Der er åbenbart mange kontrakter der skal lukkes inden jul.

Alstom skal levere yderligere 49 togsæt til RENFE

I marts 2021 bestilte RENFE 152 pendlertog i "X'Trapolis" serien hos Alstom. Togene der nu bestilles som en del af optionen på den kontrakt kaldes for "Coradia Stream HC". Umiddelbart er der tale om samme type tog der er hoppet over fra "X'Trapolis produktlinjen til Coradia Stream produktlinjen.

Stadler skal levere yderligere 20 togsæt til RENFE

I marts 2021 bestilte RENFE 59 200 meter lange pendlertog hos Stadler. Nu udnyttes en option til at købe yderligere 20 togsæt.

Kilde på kontraktunderskrivelse med RENFE for både Alstom og Stadler kontakten samt de 28 CAF togsæt nævnt i min kommentar den 23. november 2022 på side 4: https://www.renfe.com/es/es/grupo-renfe/comunicacion/renfe-al-dia/sala-de-prensa/renfe-firma-compra-noventa-y-siete-nuevos-trenes-cercanias-media-distancia

Citat fra: Niels Munch Dato  2/11-22, 10:45Den Haag-operatøren HTM har foretrukket Stadler's tilbud på levering af 50 lavtgulvssporvogne til erstatning for GTL8-flåden fra og med 2026. HTM havde modtaget tre faste tilbud på leveringskontrakten, og de to andre tilbudsgivere har 20 dage fra den 28. oktober til at gøre indsigelse i henhold til den lovmæssige standstill-periode.

M.v.h.
Niels

I dag er denne kontrakt lukket med bestilling af 56 Stadler TINA sporvogne med option på yderligere 44 til Den Haag.
Sporvognene bliver 36,5 meter lange, får plads til 237 passagere med en tophastighed på 70 km/t. De kan desuden køre i dobbelttraktion.

Kilde: https://www.stadlerrail.com/media/pdf/2022_1216_media%20release_tina%20den%20haag_en.pdf

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 19/01-23, 20:16.
Stadler skal levere 8 Flirt 3 XL til Alpha Trains

De 8 togsæt udlejes til, det tidligere delvist DSB ejede, VIAS RAIL GmbH til brug på den nye ekspreslinje RE19 (Kobern-Gondorf –) Koblenz Hbf – Wiesbaden-Biebrich – Mainz-Kastel – Frankfurt (Main) Hbf der starter i december 2025. VIAS genvandt også driften på den eksisterende RB10 Neuwied – Koblenz Hbf – Wiesbaden Hbf – Frankfurt (Main) Hbf hvor de nuværende Flirt 1 togsæt skal fortsætte, dog med en modernisering.

De nye togsæt får 230 siddepladser og der er option på yderligere et togsæt.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 27/01-23, 16:20.
Seneste redigering: 27/01-23, 16:22 af Niels Munch
Schweiz er i mange toginteresseredes øjne et rent Eldorado, ikke mindst p.g.a. de mange metersporede baner med deres velholdte materiel, hvor der til stadighed sker fornyelse.

Således også Wynental- und Suhrentalbahn (WSB) under trafikselskabet Aargau Verkehr, der i december 2022 har tildelt Stadler en SFr39,5m kontrakt på levering af fem ABe4/8 2-vogns Saphir II metersporede elektriske togsæt til brug på Wynental- og  Suhrentalbahn (22 km hhv. 10 km) vest for Zürich fra december 2025.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Stadler Saphir II EMU (grafik Stadler).

Saphir I og II kan multiplekøres.

Ordren er kaldt fra optionen i en 2016-kontrakt på fem 3-vogns Saphir I-togsæt, der blev leveret i 2019.

Uddybende kilde: https://www.railwaygazette.com/traction-and-rolling-stock/aargau-verkehr-orders-emus-to-standardise-fleet/63394.article .
Engelsk, fordrer sign-in, registrering er gratis).

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 3/02-23, 12:03.
Seneste redigering: 3/02-23, 12:05 af Niels Munch
Polske regionalbaner skal revitaliseres via rammeaftaler om 200 togsæt

POLEN: Den regionale passageroperatør POLREGIO har underskrevet rammeaftaler med fire producenter om levering af op til 200 elektriske togsæt, som skal skabe en successiv forøgelse af kvaliteten på strækninger, hvor mindre byer betjenes.

De aftaler, der blev underskrevet den 25. januar, gør det muligt for H. Cegielski FPS, Pesa Bydgoszcz, Newag og Stadler Polska at byde på faste ordrer gennem web-auktioner, som vil blive afholdt over de næste tre år, hvor operatøren påregner at kunne finansiere nyt rullende materiel gennem EU-tilskud, lån og egne midler.

Det er hensigten, at ordrer kan afsluttes inden for uger i stedet for op til et år under traditionelle udbudsmodeller.

Uddybende og illustreret kilde: https://www.railwaygazette.com/traction-and-rolling-stock/regional-railways-to-be-revitalised-with-200-train-framework-agreements/63436.article .
Engelsk, fordrer sign-in, registrering er gratis.

POLREGIO er i forvejen kunde hos PESA:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
POLREGIO ny PESA Elf II EMU EN96A-001, Bydgoszcz 25.09.2019 (nm).

Læs evt. om POLREGIO her: https://en.wikipedia.org/wiki/Polregio .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 8/02-23, 18:38.
Citat fra: andersj Dato 28/10-22, 17:13I finanslovsforslaget for 2023 i Norge er der afsat midler til yderligere 25 Alstom Coradia Nordic fra den rammeaftale Norske Tog og Alstom indgik i januar 2022.

De 25 ekstra togsæt er nu officielt blevet bestilt: https://www.norsketog.no/nyheter/2023/norske-tog-har-inngatt-avtale-med-alstom-om-kjop-av-25-nye-coradia-nordic-tog

Regiojet køber yderligere 13 Alstom TRAXX MS3 lokomotiver

Regiojet ejer i forvejen 18 TRAXX MS3 og de nye lokomotiver forventes leveret i efteråret 2024.

Kilde: https://forbes.cz/regiojet-kupuje-13-novych-lokomotiv-od-novych-stroju-se-ocekava-hlavne-uspora-energie/

Siemens skal levere 3 Mireo Plus B til Hessische Landesbahn (HLB)

Zweckverband SchienenPersonenNahVerkehr Rheinland-Pfalz Nord (SPNV-Nord) vil gennem operatøren HLB teste batteritog på den kuperede Oberwesterwaldbahn (RB 90 Limburg – Au – Siegen) samt på Unterwesterwaldbahn (RB 29 Limburg – Siershahn). Siemens vandt udbuddet gennemført af HLB med to-vogns Mireo Plus B togsæt med 126 siddepladser und 156 ståpladser. Togene indsættes i slutningen af 2025.

Kilde: https://www.spnv-nord.de/artikel/pressemitteilung-alternative-antriebe-im-norden-von-rheinland-pfalz-x

Verkehrsverbund Rhein-Ruhr (VRR) og Nahverkehr Westfalen-Lippe (NWL) bestiller yderligere tre CAF Civity BEMU

VRR og NWL er nu oppe på at have bestilt 48 (2021) + 10 (2022) + 3 (2023) Civity batteritog med lange vognkasser og fire bogier samt 15 (2021) tog med korte vognkasser og jacobsbogie.
De tre tog der bestilles nu skal indsættes på RB46 Gelsenkirchen - Bochum, som i øvrigt er fuldt elektrificeret. Men det giver næppe mening at bestille specielle togsæt kun til den linje, når behovet kun er tre togsæt.

Kilde: https://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:59622-2023:TEXT:DE:HTML&src=0

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 10/02-23, 14:37.
Stadler skal levere yderligere ni Traverso/Flirt togsæt til Schweizerische Südostbahn AG (SOB)

SOB udnytter en option i kontrakten med Stadler til at bestille seks Traverso togsæt og tre Flirt togsæt. Traverso togsættene er dog også Flirt 3-togsæt, men med en indretning tilpasset langdistancerejser med bl.a. kaffe- og snackautomater samt bedre sæder. De kobberfarvede Traverso består af otte vogne mens de sølvfarvede Flirt består af fire vogne.

Togsættene leveres indenfor to år.

Pressemeddelelse SOB: https://www.sob.ch/die-sob/medien/medienmitteilung-news-detail/suedostbahn-beschafft-zusaetzliche-traverso-und-flirt-fahrzeuge

Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 11/02-23, 08:48.
Seneste redigering: 11/02-23, 08:51 af Niels Munch
Citat fra: andersj Dato  8/02-23, 18:38Siemens skal levere 3 Mireo Plus B til Hessische Landesbahn (HLB)

Zweckverband SchienenPersonenNahVerkehr Rheinland-Pfalz Nord (SPNV-Nord) vil gennem operatøren HLB teste batteritog på den kuperede Oberwesterwaldbahn (RB 90 Limburg – Au – Siegen) samt på Unterwesterwaldbahn (RB 29 Limburg – Siershahn). Siemens vandt udbuddet gennemført af HLB med to-vogns Mireo Plus B togsæt med 126 siddepladser og 156 ståpladser. Togene indsættes i slutningen af 2025.

Kilde: https://www.spnv-nord.de/artikel/pressemitteilung-alternative-antriebe-im-norden-von-rheinland-pfalz-x

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Siemens Mireo Plus B til Hessische Landesbahn (grafik: Siemens Mobility).

Iflg. Siemens Mobility vil togene have en rækkevidde på 80 km i batteritilstand på 'topografisk udfordrende ruter'.

Opholdet på 20 minutter mellem turene på RB29 forventes at være tilstrækkeligt til genopladning fra det bestående køreledningsanlæg i Limburg, mens RB90-togene vil blive opladet på den elektrificerede delstrækning mellem Au og Siegen.

Det bliver således ikke fornødent at etablere "kørelednings-øer".

Iflg. Hessische Landesbahn vil der blive sparet 1.150 tons CO2 om året ved overgang fra diesel til el.

Uddybende om toget: https://www.railwaygazette.com/traction-and-rolling-stock/battery-train-pilot-project-on-challenging-westerwald-routes/63498.article .
Engelsk, fordrer sign-in, registrering er gratis.

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 3/03-23, 20:49.
Alstom skal levere 27 Traxx AC3 og Traxx DC3 til Railpool

Lokomotiverne skal indsættes i Polen, Italien, Norge og Sverige (dog ikke samme type til alle lande) og der er en option på yderligere 15 lokomotiver. Fordelingen af lokomotiver mellem de forskellige varianter er ikke angivet. Railpool skriver dog at Norge/Sverige varianten bliver med Last-Mile og "op til 20 lokomotiver". Lokomotiverne leveres fra 2024.

Kilde: https://railpool.de/weitere-traxx-fuer-polen-italien-skandinavien/

Stadler skal levere 16 TRAMLINK sporvogne til Alicante og Valencia

Sporvognene bliver 45 meter lange og der er option på yderligere 12 togsæt. Vognene bygges hos Stadler Valencia. 



Kilde: https://www.stadlerrail.com/media/pdf/2023_0302_media%20release_tramlinks%20for%20fgv_en.pdf

Anders

Kort materiel nyt
Af Bent Jensen. 4/03-23, 13:41.
Forsvæver mig at SJ vil bestille nyt nattogsmateroel både indenlands og udlands, er der bestilt noget?og hvor finder jeg det? Nogen der ved det med venlig hilsen Bent Jensen

Kort materiel nyt
Af YBS, Greve. 4/03-23, 16:20.
Jeg kan ikke helt huske, om det er sendt i udbud, men der er i hvert fald ikke bestilt noget.

Flemming

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 4/03-23, 17:58.
Denne artikel fra november 2022 nævner at Trafikverket forventer at starte udbuddet på 16 lokomotiver og 99 vogne i uge 11 (13.-19. marts): https://jarnvagar.nu/nya-nattag-om-fem-ar/

Disse lokomotiver og vogne bruges i den del af den svenske nattogstrafik der køres på kontrakt, undtagen Stockholm-Hamburg-(Berlin).

SJ har dertil annonceret at de vil modernisere deres eget nattogsmateriel som bruges på den del af nattogstrafikken som SJ kører på kommercielle vilkår.

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 7/03-23, 22:43.
Enighed om kompensation for forsinkede og mangelfulde TWINDEXX Swiss Express

Alstom og SBB har nu indgået et forlig omkring TWINDEXX Swiss Express togene som blev bestilt hos Bombardier i 2010. Togene har været for sent leveret (sidste togsæt blev leveret i 2022) og mangler har gjort at man har opgivet tilt-funktionen som skulle muliggøre hurtigere kørsel i kurver.
Allerede i 2014 gav Bombardier tre ekstra togsæt uden beregning som kompensation for forsinkelserne mens man nu med Alstom har aftalt levering af forskellige ydelser til en værdi af seks togsæt.

Pressemeddelelse SBB: https://company.sbb.ch/de/medien/medienstelle/medienmitteilungen/detail.html/2023/3/0603-1

Alstom får ex-ÖBB Talent 3 godkendt til kørsel i Tyskland

Efter at ÖBB annullerede bestillingen på Talent 3 togsættene i 2021 da deres tålmodighed hørte op i forhold til godkendelse af togene, er det nu lykkedes Alstom at få godkendt nogle af dem til kørsel i Tyskland med maks. 140 km/t og kun i enkelttraktion. I forbindelse med at Alstom har taget en håndfuld SWEG Talent 2 ud af drift som forberedelse til en softwareopdatering, har de stillet tre ex-ÖBB Talent 3 til rådighed frem til december på RE 10 a/b (Mannheim Hbf. ‒ Heilbronn Hbf.)

De færdigbyggede togsæt til ÖBB var ikke en del af handlen da CAF overtog Talent 3 platformen. Der blev i alt bestilt 53 togsæt af ÖBB og STA, som vist nok alle er bygget.

Anders

Kort materiel nyt
Af Bent Jensen. 7/03-23, 23:07.
Citat fra: andersj Dato  4/03-23, 17:58Denne artikel fra november 2022 nævner at Trafikverket forventer at starte udbuddet på 16 lokomotiver og 99 vogne i uge 11 (13.-19. marts): https://jarnvagar.nu/nya-nattag-om-fem-ar/

Disse lokomotiver og vogne bruges i den del af den svenske nattogstrafik der køres på kontrakt, undtagen Stockholm-Hamburg-(Berlin).

SJ har dertil annonceret at de vil modernisere deres eget nattogsmateriel som bruges på den del af nattogstrafikken som SJ kører på kommercielle vilkår.
rak for oplysningen for.i.øvrigt gad vide om nattogsmateriellet kan køre på dispention til KH, Bent

Kort materiel nyt
Af mlarsen. 8/03-23, 09:15.
Citat fra: andersj Dato  7/03-23, 22:43Enighed om kompensation for forsinkede og mangelfulde TWINDEXX Swiss Express

Alstom og SBB har nu indgået et forlig omkring TWINDEXX Swiss Express togene som blev bestilt hos Bombardier i 2010. Togene har været for sent leveret (sidste togsæt blev leveret i 2022) og mangler har gjort at man har opgivet tilt-funktionen som skulle muliggøre hurtigere kørsel i kurver.
Allerede i 2014 gav Bombardier tre ekstra togsæt uden beregning som kompensation for forsinkelserne mens man nu med Alstom har aftalt levering af forskellige ydelser til en værdi af seks togsæt.

Pressemeddelelse SBB: https://company.sbb.ch/de/medien/medienstelle/medienmitteilungen/detail.html/2023/3/0603-1
Kan man mærke en sød duft af præcedens her - til senere brug hvis det skulle blive aktuelt?

Gå op Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 16
Svenska-lok

Jernbanebøger

Danmark set fra en togkupe

Danmark set fra en togkupe. Pris 300 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak