JR East udvikler Shinkansen Serie E10 til Tōhoku ShinkansenEfter japansk tradition bliver toget udviklet i partnerskab mellem JR East, og de firmaer som skal bygge toget. Når designet er færdigt, bliver kontrakterne på at bygge de serieproducerede tog så fordelt mellem flere forskellige firmaer. De første tog forventes leveret til testkørsel i 2027, med indsættelse i passagerdrift i 2030.

Toget ligner i udformning Serie E5/H5, men inkluderer ny teknologi fra testtoget ALFA-X. Dette inkluderer blandt andet bedre jordskælvssikring i form af anordninger på bogierne der skal holde toget fast langs skinnerne selv hvis det bliver afsporet. Dette er vigtigt fordi banen har lange strækninger på højbane. Derudover kan toget nødbremse på 15 % kortere strækning end E5. Som noget meget usædvanligt får toget en dør til fragt i én af vognene, og dette skal bruges til at transportere pakker på mindre travle afgange.
Toget er det første Shinkansen-tog hvis visuelle design er blevet udført at et ikke-japansk selskab. Der er tale om det britiske designfirma "tangerine". Ellers har de sidste mange Shinkansen-tog til JR East været designet af Ken Okuyama Design.
Ligesom de eksisterende Serier E5/H5, E6, og E8, får toget en tophastighed på 320 km/t, hvilket er det højeste i Japan. Togene på de fleste andre Shinkansen-strækninger har typisk en tophastighed på 300 eller 275 km/t. JR East har arbejdet med planer om at øge hastigheden på Tōhoku Shinkansen til 360 km/t, men det bliver så ikke i denne omgang. Den meget lange snude på toget kendes også fra de andre tog som kan køre 320 km/t, og skyldes et ønske om at reducere tunnelbraget når et tog forlader en tunnel.
Bonusinfo: "Shinkansen" (新幹線) betyder "ny stambane" og refererer derfor retteligt til selve infrastrukturen, men selv på japansk bliver udtrykket også brugt om det rullende materiel. Tōhoku (東北) betyder direkte oversat "østnord", eller mere naturligt "nordøst".
På Engelsk:
https://www.railvolution.net/news/class-e10-shinkansen-announcedhttps://www.japantimes.co.jp/business/2025/03/05/companies/jr-east-new-shinkansen-train/På Japansk:
https://trafficnews.jp/post/526207