Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Kort materiel nyt
Gå ned Sider: 1 ... 10 11 [12] 13 14 15
Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 15/02-24, 20:47.
Citat fra: andersj Dato 13/10-23, 12:40Stadler skal levere 4 FLIRT H2 togsæt til California State Transportation Agency (CalSTA) og Caltrans

CalSTA og Caltrans har allerede nu indløst en option på yderligere seks togsæt.

Pressemeddelelse Stadler: https://www.stadlerrail.com/media/pdf/2024_0215_media%20release_stadler%20to%20build%20more%20hydrogen%20trains%20for%20california%20_en.pdf

Anders

Kort materiel nyt
Af anho. 16/02-24, 00:16.
JR Shikoku annoncerer anskaffelse af hybridtog.



To togsæt, hver bestående af to vogne, skal leveres til lokaltrafik på den japanske ø Shikoku i 2025. Efter en prøveperiode med mulighed for tilrettelser skal serieproduktion derefter starte i 2027. Batterierne kan ikke lades op fra køreledninger, men kun fra bremseenergi og fra togets egen dieselgenerator. Togets vognkasse udføres i rustfrit stål med en lyseblå stribe, og bygges til en tophastighed på 100 km/t, hvilket er typisk for lokaltog der skal køre i Japans bjergrige områder (hvilket vil sige næsten hele landet, bortset fra et par enkelte sletter som de største byer ligger på).

Artiklen nævner intet om hvilket firma der står for produktion af det rullende materiel, men i Japan er det hyppigt set at store bestillinger af materiel bliver delt op mellem adskillige firmaer, såsom Shinkansen Serie E7/w7 hvor forskellige togsæt blev bygget af Kawasaki, J-TREC og Kinki Sharyō.

Artikel (på japansk): https://news.mynavi.jp/article/20240214-2883325/

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 20/02-24, 13:55.
Siemens skal levere 70 Vectron lokomotiver til Railpool

Rammeaftalen dækker over op til 250 lokomotiver i alt, hvoraf 70 er en fast bestilling. 24 af lokomotiverne bliver bygget til at kunne køre på både jævn- og vekselstrøm, mens resten kun kan køre på vekselstrøm.

Pressemeddelelse Railpool: https://railpool.com.de/siemens-signs-framework-agreement-with-railpool-for-up-to-250-locomotives/

Pressemeddelelse Siemens: https://press.siemens.com/global/en/pressrelease/siemens-mobility-signs-framework-agreement-railpool-delivery-250-locomotives

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 21/02-24, 20:52.
Seneste redigering: 21/02-24, 21:00 af andersj
Stadler skal levere 8 batteritogsæt til Metra i Chicago

Der er tale om en rammeaftale på op til 16 togsæt med to passagervogne, samt optioner på op til 32 mellemvogne der kan købes til forlængelse af togsættene til tre- eller firevogns togsæt.
Togsættene skal indsættes på Rock Island Line mellem LaSalle St. og Blue Island, hvilket er en distance på 16,4 miles. Togene får en rækkevidde i driften på mellem 45 og 65 miles og indsættes i 2027-28.

Togene bygges af Stadler i Salt Lake City og får 112 siddepladser. Mellemvognene vil få 46 siddepladser og halvdelen af dem vil få handicaptoiletter, hvis de anskaffes.
Metra "praler" også med at der vil være gennemgang mellem vognene.

Pressemeddelelse Metra: https://metra.com/newsroom/metra-buying-battery-powered-trainsets
Pressemeddelelse Stadler: https://www.stadlerrail.com/media/pdf/2024_0221_media_release_first_battery_trains_from_stadler_for_chicago_en.pdf



Alle 137 ICE 4 togsæt er leveret til Deutsche Bahn

Siemens og Alstom har netop leveret det sidste ICE 4 togsæt til DB. Der er leveret 37 togsæt på 7 vogne der kan koble med hinanden, 50 togsæt med 12 vogne og 50 togsæt med 13 vogne.
Der er desuden leveret to ekstra endevogne, en med første klasse og en med anden klasse. Det er for at undgå at hele togsættet skal tages ud af drift, hvis der sker en påkørsel eller lignende der gør at en af endevognene skal tages ud af drift i længere tid.

Ovenstående er så nyt at DB endnu ikke selv har meldt noget ud. Men Railcolor News spottede det sidste togsæt under leveringskørslen tidligere på ugen: https://railcolornews.com/2024/02/19/passenger-the-final-one-siemens-and-alstom-conclude-ice4-production/

Citat fra: andersj Dato  5/10-22, 14:30Stadler skal levere 40 bybanetog til Stuttgart

Stadler vinder udbuddet på 40 nye togsæt + option på yderligere 30 til Stuttgarter Straßenbahnen AG (SSB). De nye togsæt får betegnelsen DT 8.16 og skal erstatte de 40 DT 8.4 der blev leveret i 1985 og 1986.

SSB's bestyrelse har nu godkendt bestillingen på de 30 togsæt fra optionen, så der skal i alt leveres 70 togsæt. Derudover er designet på togsættene også blevet præsenteret.

Mere info om togene: https://www.ssb-ag.de/unternehmen/informationen-fakten/fahrzeuge/s-dt-816/
Pressemeddelelse SSB: https://www.ssb-ag.de/unternehmen/presse/detail/aufsichtsrat-der-ssb-tagte-am-19-februar-2024/




Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 29/02-24, 12:28.
Siemens Mobility og det polske leasingselskab Cargounit underskriver aftaler om levering af op til 100 lokomotiver

Cargounit, det største uafhængige lokomotivleasingselskab i Polen, har underskrevet en rammeaftale med Siemens Mobility om køb af 90 Vectron MS-lokomotiver, hvoraf 30 straks er kaldt. Derudover blev der underskrevet en anden kontrakt om levering af ti Smartron-lokomotiver. De første leverancer er planlagt til 2025. Siemens Mobility og Cargounits samarbejde går tilbage til 2018, hvor et enkelt Vectron MS-lokomotiv blev købt. Cargounit er den største kunde for Siemens Mobility lokomotiver i Polen. Med denne nye ordre vil virksomheden have i alt 66 Vectrons og 18 Smartrons i sin flåde.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Grafik: Siemens Mobility.

Klik på grafikken for Siemens Mobility's uddybende pressemeddelelse af 28.02.2024.

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 29/02-24, 17:22.
Vi bliver i lokomotivverdenen:

Stadler skal leverer 24 rangerlokomotiver og yderligere 9 strækningslokomotiver til KiwiRail i New Zealand

Stadler vandt i 2021 en kontakt på 57 smalsporslokomotiver til KiwiRail, hvoraf det første er færdigbygget nu. Der bestilles i denne omgang 9 ekstra lokomotiver med ETCS og kontrakten indeholder også ETCS udrustning af 10 lokomotiver fra den oprindelige kontrakt der endnu ikke er bygget. Lokomotiverne er alle dieseldrevne.

De 24 rangerlokomotiver kommer til at kunne køre på både diesel og på el fra batterier.

Pressemeddelelse Stadler: https://www.stadlerrail.com/media/pdf/2024_0227_media%20release_kiwirail_and_stadler_strengthen_partnership_en.pdf

Bemærk de forskellige sporvidder der er i fabriksgulvet:
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. 

Anders

Kort materiel nyt
Af MBRrail. 8/03-24, 09:19.
Så blev det forventede offentliggjort, 20 af ČDs ny Vectron230 lokomotiver bliver udstyret til drift med Vectrain/Comfortjet i Danmark. 8)
Kilde; Railcolor

Mvh Marc

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 8/03-24, 11:43.
Citat fra: MBRrail Dato  8/03-24, 09:19Så blev det forventede offentliggjort, 20 af ČDs ny Vectron230 lokomotiver bliver udstyret til drift med Vectrain/Comfortjet i Danmark. 8)
Kilde; Railcolor

Mvh Marc


Ifølge DSB var planen ellers lokomotivskifte til/fra EB i Hamburg på Prag-togene. Men det kræver da næsten også at styrevognene bliver godkendt til fremførsel i Danmark også, hvis man skal undgå omløb.

Anders

Kort materiel nyt
Af Time will tell. 8/03-24, 19:31.
Citat fra: andersj Dato  8/03-24, 11:43
Citat fra: MBRrail Dato  8/03-24, 09:19Så blev det forventede offentliggjort, 20 af ČDs ny Vectron230 lokomotiver bliver udstyret til drift med Vectrain/Comfortjet i Danmark. 8)
Kilde; Railcolor

Mvh Marc


Ifølge DSB var planen ellers lokomotivskifte til/fra EB i Hamburg på Prag-togene. Men det kræver da næsten også at styrevognene bliver godkendt til fremførsel i Danmark også, hvis man skal undgå omløb.

Ting tager tid, så der går lige et par år før godkendelsen til Danmark kommer og dermed EB i starten. Men både lokomotiv og styrevogn bliver godkendt til Danmark inkl. STM på sigt.

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 12/03-24, 21:18.
DB Regio vandt i 2013 udbuddet på bl.a. RE1 mellem München-Ingolstadt-Nürnberg, der kører på højhastighedsstrækningen og derfor skulle køre mindst 189 km/t og med tryktæt materiel. Indtil da havde DB kørt forbindelsen med IC1-vogne med BR 101 lokomotiver.
DB Regio bestilte derfor 6 lokomotivtrukne dobbeltdækkertog hos tjekkiske Skoda til levering i december 2016. Togene blev først indsat i persontrafikken i november 2020 og har så vidt jeg kan forstå aldrig kørt pålideligt.

Ny udbydes bl.a. RE1 igen fra december 2028 og trafikkøberen Die Bayerische Eisenbahngesellschaft har sørget for at DB Regio i hvert fald ikke kan byde ind med de problematiske Skoda tog, da der kræves 7 togstammer der ikke er ældre end 2020.
Det bliver dog heller ikke noget problem for byderen at finde et hurtigt dobbeltdækkertog, da både Stadler KISS, Alstom Coradia Max og Siemens Desiro HC er bygget/bygges i en variant til 200 km/t (Desiro HC dog kun 190 km/t).
Det bliver spændende hvad der så skal ske med de 6 dobbeltdækkertog fra Skoda, der så vil have været "i drift" i kun 8 år.

Alstom skal levere yderligere 103 MF19 metrotog til Paris

I 2019 vandt et konsortium bestående af Bombardier og Alstom en rammeaftale på op til 410 MF19 metrotogsæt til metroen i Paris. En fast ordre på 44 togsæt blev dengang indgået og de første togsæt ventes i drift i slutningen af 2025, mindst et år senere end aftalt.
Med dette kald fra rammeaftalen kommer den samlede bestilling op på 147 togsæt.

Pressemeddelelse Alstom: https://www.alstom.com/press-releases-news/2024/3/alstom-receives-additional-order-103-mf19-new-generation-metros-modernise-paris-region-network

Alstom skal levere yderligere 30 Movia C30 metrotog til Aktiebolaget Storstockholms Lokaltrafik (SL)

Bombardier vandt i 2013 kontrakten på levering af 96 metrotog til Stockholm, med option på yderligere 80. Hvert togsæt består af fire vogne og er 70 meter langt.
Optionen der er kaldt nu skal sikre plads til det stigende antal passagerer. Flere togsæt vil sandsynligvis blive kaldt når udvidelserne af Grøn og Blå linje tages i brug frem mod 2030.

Pressemeddelelse Alstom: https://www.alstom.com/press-releases-news/2024/3/alstom-supply-20-additional-movia-c30-metro-trains-sl-sweden

H. Cegielski - Fabryka Pojazdów Szynowych sp. z o. o. skal levere 300 personvogne til PKP InterCity

Der er option på yderligere 150 vogne til de polske statsbaner. Vognene er traditionelle bogievogne og den faste bestilling er sammensat af følgnede vogntyper:
  • 38 1. klasse blandet kupé og storrumsvogn
  • 40 2. klasse kupévogne
  • 80 2. klasse storrumsvogne
  • 38 2. klasse kupévogne med faciliteter til handicappede
  • 40 2. klasse storrumsvogne med flexrum til cykelbefordring
  • 38 spisevogne
  • 26 "Dag og nat vogne"

Vognene skal kunne køre 200 km/t og være godkendt til kørsel i Polen, Tjekkiet, Tyskland, Østrig, Slovakiet, Ungarn og Litauen.

Pressemeddelelse PKP Intercity: https://www.intercity.pl/pl/site/o-nas/dzial-prasowy/aktualnosci/pkp-intercity-rozstrzygnelo-najwiekszy-pod-wzgledem-liczby-pojazdow-przetarg.html

Stadler skal levere yderligere fire ABeh 4/8 togsæt til Berner Oberland-Bahnen AG (BOB)

I 2022 bestilte BOB, der betjener strækningen Interlaken Ost-Grindelwald, 6 nye togsæt med tre vogne hver hos Stadler Bussnang. Efterbestillingen på fire togsæt betyder at de tre ABeh 4/4 II fra 1986 kan udrangeres.
Togsættene har 140 siddepladser og kan køres i dobbeltraktion.

Pressemeddelelse Jungfraubahnen Management AG: https://www.jungfrau.ch/de-ch/unternehmen/news/die-bob-flotte-wird-erweitert-und-modernisiert-neue-triebzuege-bestellt/


Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 14/03-24, 19:55.
Seneste redigering: 14/03-24, 19:57 af Niels Munch
Nye CAF EMU'er ankommet til Mallorca

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
(Pressefoto: CAF).

Primo marts 2024 ankom det første sæt af fem nye CAF-byggede EMU'er til Mallorcas metersporede jernbaner Serveis Ferroviaris de Mallorca (SFM) for test på SFM-netværket med henblik på kommerciel drift i juni, hvorefter de resterende fire tog vil blive leveret.

I 2022 tildelte SFM CAF en kontrakt på 54,6 millioner EUR for fem 4-vogns 100 km/t EMU-sæt inkl. vedligeholdelse de første to år. Togene er 90 % medfinansieret af EU. De er de første SFM-tog med aluminiumsvognkasser og er dermed lettere end de tidligere CAF-byggede Class 8100 EMU på øen.

Læs mere om togene her: https://www.railway.supply/en/the-first-narrow-gauge-electric-train-from-caf-has-arrived-in-mallorca/ .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 26/03-24, 10:11.
STADLER i Guiness' rekordbog

Stadler-brinttoget opnåede en ny rekord for autonom kørsel og dækkede 2803 km uden påfyldning. Rekorden, der blev bekræftet af Guinness' repræsentanter på testbanen i Pueblo, USA, er nu optaget i Guiness World Records.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Stadler FLIRT H2 til California's San Bernardino County, USA. InnoTrans 2022 (ots).

Hermed overgås tidligere milepæle på dette felt.

I 2022 kørte det franske Alstom-tog 1175 km uden tankning i Tyskland, og i år rapporterede spanske CAF om et togs autonome distance på 804 km.

Derudover afsluttede det kinesiske CRRC for nylig forsøg med sit brinttog med en autonom rækkevidde på over 1.000 km.

Kilde: https://www.railway.supply/en/the-record-for-the-autonomous-range-of-the-stadler-hydrogen-train-has-been-entered-into-the-guinness-world-records/ .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 29/03-24, 10:45.
Seneste redigering: 29/03-24, 10:50 af Niels Munch
GySev bestiller STADLER "næste generation" intercity-EMU

UNGARN: Den ungarsk-østrigske grænseoverskridende operatør GySEV har underskrevet kontrakt med Stadler om levering af ni elektriske intercity-togsæt med option på yderligere fire. GySev har 3 måneder efter kontraktens ikrafttræden til at kalde optionen.

EMU'erne skal indsættes på ruterne Sopron - Győr - Budapest og Szombathely - Győr og godkendes til drift i Østrig.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Togsættet, der består af 5 lavtgulvsvogne, bliver 106,2 m langt og får en maksimal hastighed på 160 km/t. (Pressefoto: Stadler).

Togets vogne udføres i aluminium på Stadlers ungarske fabrik i Szolnok. Det første togsæt skal leveres inden for 36 måneder og det sidste inden for 44 måneder. Stadler har derefter to år til at opnå certificering til drift i Østrig.

Stadler's uddybende pressemeddelelse af 27.03.2024: https://www.stadlerrail.com/media/pdf/20240327_gysev_ic_eng.pdf .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 29/03-24, 11:52.
Djævlen ligger i detaljen, bemærk at Stadler skriver "signed agreement" og ikke "signed contract" i pressemeddelelsen. Bestillingen er nemlig betinget af at GYSEV kan låne pengene til anskaffelsen hos EIB:

The supplier contract will enter into force after the conclusion of the financing contract. The purchase is financed by GYSEV with loan provided by European Investment Bank EIB.

Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 29/03-24, 12:21.
Citat fra: andersj Dato 29/03-24, 11:52Djævlen ligger i detaljen, bemærk at Stadler skriver "signed agreement" og ikke "signed contract" i pressemeddelelsen. Bestillingen er nemlig betinget af at GYSEV kan låne pengene til anskaffelsen hos EIB:

The supplier contract will enter into force after the conclusion of the financing contract. The purchase is financed by GYSEV with loan provided by European Investment Bank EIB.

Nemlig, "djævelen" er (godt) gemt i min formulering "efter kontraktens ikrafttræden".

M.v.h.
Niels

Gå op Sider: 1 ... 10 11 [12] 13 14 15
DSB MO 1829
25 år med IC 3 togsæt på tyske skinner
25 år med IC 3 togsæt på tyske skinner

Tidligere værkmester på IC 3 værkstedet i Aarhus Hans Werner Hansen fortæller i denne artikel om indsættelsen af IC 3 togsæt som EuroCity tog mellem København H til Hamburg Hbf ved køreplanskiftet den 23. maj 1993. Læs også om den olympiske flammes tur i IC 3.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak