Citat fra: bth Dato 18/01-24, 08:38Hej Lasse!
Er det din opfattelse at det rent faktisk er blevet lettere ?
Ja jeg syntes det ikke, der har efter min opfattelse aldrig været så mange forhindringer som nu, men jeg erkender at mit perspektiv er snævert.
/Bjørn
Nej det er det bestemt ikke. Men det var hensigten :-)
Man behøver bestemt ikke at have et snævert perspektiv for at se, at flere dele bør laves om. Men det bliver flere dele jo også (med tiden). Udfordringen består ofte i, hvordan man ender med at oversætte ambitionerne til regler og igen, hvordan man fortolker disse - og i flere tilfælde, hvornår man implementerer dem...og det gælder formentlig for alle brancher, og kan variere fra land til land.
Det var tilbage i 1969 at daværende EF ville gøre det muligt at køre internationale tog "uafhængigt" på tværs af Europa, men herhjemme ejer DSB eksempelvis stadig toilettømningsanlæggene og stationsbygningerne, så du kan tidligt køre "uafhængigt" af en national operatør fra 2033...64 år senere.
Hele ERTMS delen var også "noget man har været uheldig med" som ERAs præsident sagde for nogle år siden, men her er de nye regler ved at være på plads, så der kun bliver een version, som alle skal kunne køre på, mens højere versioner er tilladt, men ikke må blokere for andre.
Ændringen til CSM-RA og godkendelsesprocesser via ERA, skal nok også lige "nulres" lidt mere...Men det gør det potentielt nemmere at få flere lande med i godkendelser af nyt materiel fra start.
Så nogle ting bliver også bedre, men det går vildt langsomt, og foregår ukoordineret. Det var eksempelvis i 2001 at EU lancerede strategien om jernbanegods markedsandel på op til 50%, men mange regler er endnu ikke indført, og samtidig vil man godkende de famøse dobbelt-trailer lastbiltog, hvor der ikke engang er krav til at trailerne skal være intermodale, eller trækkerne emissionsfrie...
/Lasse