God morgen Baumann - og øvr.,Mange tak for supplerende fotos fra min yndlingsprivatbane "syd for Kongeåen". De viste togsæt, som bestrider størsteparten af banens persontrafik, er begge formeret som VT/VT, altså 2 motorvogne koblet "ryg mod ryg", men ingen af dem har været ejet af DB.
VT 71A/
VT 71B: Togsættet blev i 2010 anskaffet fra Frankfurt-Königsteiner Eisenbahn, hvortil det blev leveret af Duewag i 1995. Med konfigurationen VT/VT kan togsættet henføres til "Baureihe 628/629" og er klassificeret som "Steilstreckentauglich". VT 71A har et 1. kl. afsnit op mod pakrummet.
VT 505/
VT 506: Société Nationale des Chemins de Fer Luxembourgeois (CFL) anskaffede i 1994 to togsæt VT/VS af typen "Baureihe 628.4" fra LHB til en fællespulje med DB for betjening af den grænseoverskridende trafik Luxembourg-Trier. I 2014 overførtes de 2 sæt til
neg Niebüll, hvor man udrangerede styrevognene (VS) og koblede motorvognene ryg mod ryg, hvorved man fik endnu ét "Baureihe 628/629". Der er ikke 1. kl. i togsættet.
Herudover har
neg "østrigeren" T 4, der som fabriksny blev leveret til NVAG i 1995. Den svarer til ÖBB Baureihe 5047 og har et 1. kl. afsnit, men har altså ikke været ejet af nogen østrigsk jernbaneforvaltning.
Se en oversigt over
neg-driftsmateriellet her:
https://www.neg-niebuell.de/index.php/ueber-uns/fahrzeuge .
Ved mit nylige besøg i Niebüll påtraf jeg:
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.Ex DB 628 573 (AEG 1994) og ex EVB VT 154 (LHB 1993), Niebüll 21.07.2022 (nm).Også her har man sat styrevognene til side og skabt endnu et VT/VT, som dog endnu ikke er i drift.
Det bliver spændende at se, om den bordeaux-røde CFL-farve ved
neg erstattes af den RDC-blå nu, hvor RDC Deutschland har aktiemajoriteten i
neg.
Bedste hilsener
Niels