Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Generelt

- To nye rapporter fra Havarikommissionen
Havarikommissionen har i denne uge offentliggjort rapporter fra de to toguheld i København i juli 2021. Det drejer sig om kollissionen ved Københavns Lufthavn og afsporingen på København H.

Afsporing Københavns Hovedbanegård, spor 7 d. 07-07-2021

Kollision under rangering i Kastrup d. 18-07-2021

Anders

WOW.

Forkortede resumeer:

"I 2020 skiftede Banedanmark målevognsleverandør, og i den forbindelse blev udført en ekstraordinær måling for at sikre, at den nye målevogn var kalibreret som den gamle. Ved denne ekstraordinære målevognskørsel d. 05-08-2020 registreredes en klasse max fejl på det omtalte sted i spor 7. Klasse max fejlen krævede jf. banenormen en øjeblikkelig indgriben i form af enten at lukke sporet, at nedsætte hastigheden, eller at rette fejlen. Af ukendte årsager blev fejlen ikke videregivet, og dermed heller ikke reageret på."

hhv

"Et togsæt Litra ET (tog B), var under rangering fra parkeringsområdet ved klargøringscenteret (KAC) til Københavns Lufthavn Kastrup station spor 2, da det kolliderede med materiel (tog A) bestående af tre togsæt, som holdt og ventede på køretilladelse. Kort før kollisionen var lokomotivførerens (lkf) opmærksomhed kortvarigt blevet afledt af en hændelse inde i førerrummet. Lkf fik ikke i tide afpasset hastigheden, og kunne ikke nå at standse, da han efter hændelsen bemærkede det holdende tog A. Kollisionen skete ved en hastighed på ca. 29 km/t og medførte mindre skader på infrastrukturen, samt omfattende skader på de involverede togsæt."

"Banedanmark har oplyst, at sveller og ballast omkring afsporingsstedet var fra 1969 og selve skinnerne fra 1998. Nogle af træsvellerne var senere udskiftet med andre træsveller med svellesøm, som angav M01. Dvs. sveller fra 2001."

Hvordan kan sporene, være så gamle og slidte, når vedligeholdelsesbudgettet, for Banedanmark, aldrig har været højere? Ballast og sveller fra 1969 er jo helt vildt.

Jeg synes, når man kigger på diverse førerrumsvideoer på Hovedbanegården, ser sporene godt nok også slidte ud, og trænger til fornyelse.

Hvorfor bruger man iøvrigt stadig træsveller, på perronsporene og andre steder på Hovedbanegården? Jeg troede kun, at man brugte træsveller, i sporskifteområder?

Citat fra: frederikhk Dato  9/07-22, 14:35"Hvordan kan sporene, være så gamle og slidte, når vedligeholdelsesbudgettet, for Banedanmark, aldrig har været højere?

Det er nu ikke helt den opfattelse man får i den daglige drift. At dømme ud fra antallet af defekte linjeledere, baliser, bogstavvisere og bump i sporet der meldes ind gentagende gange så er det i hvert fald ikke her man bruger vedligeholdelsesbudgettet.

Citat fra: frederikhk Dato  9/07-22, 14:35Hvorfor bruger man iøvrigt stadig træsveller, på perronsporene og andre steder på Hovedbanegården? Jeg troede kun, at man brugte træsveller, i sporskifteområder?

Træsveller er væsentligt billigere og kan være fint tilstrækkelige i områder med lav hastighed (40 km/t).

Derudover behøver sporkassen med ballast osv ikke at være lige så dyb under træsveller, hvorfor man ofte ser dem over gangtunneller og den slags.

Måske er der nogle praktiske udfordringer omkring at grave dybt nok til betonsveller.

Gå op Sider:[1]
Sakskøbing Sukkerfabrik
Sakskøbing Sukkerfabrik

Sakskøbing Sukkerfabrik opførtes i årene 1909-10 og der blev etableret et ret omfattende 700 mm smalsporet roebanenet omkring fabrikken. Inden nedlæggelsen af roebanerne i 1966 nåede banerne at blive Danmarks største private jernbanesystem.

Læs mere

Jernbanebøger

På Sporet Af 2021

På Sporet Af 2021. Pris 240 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak