Kære kyndige tog-entusiaster
På Det Danske Filminstitut er vi ved at lægge de første skinner til et stort tema om tog på film på hjemmesiden
www.danmarkpaafilm.dk og i biografen Cinemateket i Kbh
For at det bliver rigtig godt, har jeg brug for hjælp fra jer. Derfor ville jeg høre om to ting:
1. Hvilke togfilm (altså film, hvor tog spiller en vigtig rolle) kunne I tænke jer at se/gense i biografen?
2. Har I nogen gode bud på kulturpersoner, entusiaster, eksperter, andre som kunne være gode oplægsholdere til et togfilms-arrangement? Og som I kunne have lyst til at komme og se? Det kunne f.eks. være nogen, som ved meget om netop sammenspillet mellem tog og film, eller nogen, der kunne deltage i en debat omkring klima og tog eller noget helt tredje.
Her er en liste over film og arrangementer, vi på nuværende tidspunkt overvejer:
- Toget (The Train) (1964)
- Mordet i Orient-ekspressen (1974) - evt. med oplæg om Agatha Christie
- The Polar Express (2004: - til børnene!
- Snowpiercer (2013) - evt. med debat om klima og tog!
- Visning af NRK tog-tv - med oplæg om slow cinema
- Arkivfilm fra
www.danmarkpaafilm.dk - gamle kampagnefilm fra DSB, private optager m.m. med oplæg om filmene og jernbanens historie
- Train to Busan (2016)
- Natekspressen (1942)
- Olsen-banden på sporet (1975)
- Runaway Train (1985)
- The Great Train Robbery (1979)
- Night Train to Lisbon (2013) - evt med intro om Pascal Mercier
- Kupe nr. 6 (2021)
- Unstoppable (2010) - evt med oplæg om toglyd på film ved Peter Albrechtsen
Mulige dokumentarer:
- Her er banerne (1948)
- Night Mail (1936)
- Notater fra Kina (1987)
Bh
Sara Prahl