Jeg tillader mig at oprette en separat tråd om ovenstående. Der var en som refererede til det for et par dage siden her på
jernbanen.dk. Jeg havde ikke tidligere set omtale af denne omfattende rapport/konference her på
jernbanen.dkEt sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen Jeg har nu læst/skimmet rapporten.
Den er udarbejdet af kommuner og regioner omkring Øresund. Man har fremlagt forslag til trafikering i forskellige årstal frem til 2050, og fremhævet hvilke infrastrukturprojekter dette kræver. Man forudsætter at HH-forbindelsen og øresundsmetroen anlægges. (Landskrona kommune var ikke med i projektet
). Og forudsætter desuden at der i 2050 er 2 ekstra perronspor på Kbh. H og i Malmø.
Rapporten udkom i 2021 omtrent samtidig med at transportministeren satte foden i jorden og meddelte at Danmark ikke vil acceptere svenske tog på kystbanen, og som jeg forstår det, dermed lagde HH-forbindelsens jernbanedel i den nuværende form i graven.
Det er interessant at man i rapporten beretter (åbenbart til stor overraskelse for svenskerne) at der i Danmark lægges stor vægt på punktlighed. Og på basis af denne "nye viden" ligefrem foreslår nedsat en dansk-svensk gruppe som skal se herpå.
Et af mange interessante trafikeringsforslag er at lade ring syd i 15 minutters drift udgå fra Odense og andre vestdanske byer og fortsætte (via CPH selvfølgelig) til forskellige svenske byer. (Man kan forestille sig at diskussionen om punktlighed begyndte ved den lejlighed :-) ).