Citat fra: Steff Dato 30/06-22, 07:59Yderligere forstærkes denne negative holdning af trådstarters manglende kontrol, med at sammenholde informationer i anmeldelse med bogen
Kære SteffIdet det er mig, der er trådstarter, kalder din kommentar på en uddybende kommentar:
Det fremgår, synes jeg, tydeligt af mit oprindelige indlæg, at jeg "går efter" anmeldelsen og ikke efter hverken bogen eller forfatterne bag bogen eller efter Danmarks Jernbanemuseum. Jeg skriver blot, at jeg ikke er enig med anmelderen i, at det viste i anmeldelsen skulle være det, der nævnes i anmeldelsen. Jeg kan ikke ved at læse anmeldelsen se, om fejlen er hentet i bogen eller om den skyldes anmelderens manglende viden.
Og så er den fra min side sådan set ikke længere. Jeg kan ikke se, at jeg som læser af en anmeldelse har en forpligtigelse til at finde ud af, hvorfor anmeldelsen indeholder en fejl. Når jeg i det hele taget reagerede på anmeldelsen skyldes det udelukkende, at det "skreg til himlen" at det viste billede skulle være fra Ryomgaard.
Disclaimer (ikke henvendt til dig):
Jeg har bestilt bogen for uger siden, men har endnu ikke modtaget den. Af de to forfattere kender jeg den ene - Lars Bjarke Christensen - som en yderst dygtig og meget grundig forfatter, der har 100% styr på kilderne. Den anden forfatter - René Schrøder Christensen - kender jeg ikke. Jeg deltager ikke i den museumsbashing af Danmarks Jernbanemuseum, som nogle ynder.
Bedste hilsner
Thomas