Nu skal med bogudgivelser og andet dels se på hvem der skriver anmeldelsen (baggrund) og dels skal man se på målgruppen for bogen. Jeg har ikke haft lejlighed til at læse den, men umiddelbart viser anmeldelsen at den italesætter en målgruppe udenfor den kreds af strengt jernbaneteknisk interesserede, som nok de fleste deltagere i dette forum omfatter.
Men der skal den slags publikationer til, hvis jernbanen og jernbanehistorien skal fænge i en bredere offentlighed og umiddelbart ser det ud til at den italesætter dette. Det kan "videregående alment interesserede" i både kultur- og jernbaneforhold få noget ud af og det er noget som styrker den bredere viden om jernbanen i samfundet. Man skal i den forbindelse huske på at "vi" eksellerer i marginallitteratur, hvor detaljen går forud for italesættelsen af jernbanen som samfundsinstrument. Desuden er det værd at bemærke anmeldelsens "En del stationsbygninger og broer er fredede, men generelt ligger de fleste spor, miljøer og bygninger ubeskyttet og sårbare i forhold til en fremtidig bevaringshorisont" og netop dette forhold kan godt begrunde en bredere kulturbeskrivelse af "det man ser", fordi der netop ikke er bevaringsindsats for disse industrianlæg i Danmark. Dette forhold svarer fuldstændig til beskrivende naturbøger, som ofte går forud for bevaring af natur- og kulturlandskaber i øvrigt.
De bredere beskrivelser skal gerne stimulere nysgerrigheden og det jeg vil kigge efter i bogen er hvilke spørgsmål forfatterne stiller sig selv og hvordan de besvarer dem. Dvs pointer, konklusioner og budskaber udover ren beskrivelse. Sidstnævnte har afgjort sin berettigelse, hvis der er sammenhæng med de tre svarpunkter.