Citat fra: anho Dato 24/06-22, 17:03Du er godt klar over at projekter skal igennem en samfundsøkonomisk vurdering før de bliver bygget, ikke?
Det er ekstremt tvivlsomt om en tunnel fra Fynshav til Horne Næs kan slæbe sig bare tilnærmelsesvist tæt på den magiske 3,5 % grænse. Tanken er sjov, og forbindelsen ville utvivlsomt hjælpe på at binde landet bedre sammen og forbedre København-Odense-Sønderborg samt Odense-Hamborg relationerne... men rækker passagertallet virkelig til at det bliver finansielt forsvarligt at bygge en 11 km sænketunnel med dertilhørende jernbane over Als og Odense-Faaborg? Man ville også blive nødt til at dobbeltspore Svendborgbanen mellem Odense og Ringe (hvilket dog er en god ide under alle omstændigheder).
Tilsvarende med dit fantasifoster fra Limhamm til Mosede - hvordan pokker skal jernbanegodstrafikken kunne betale for 40 kilometer sænketunnel? Vi taler om maksimalt 4 godstog pr time pr retning, for det er hvad der er plads til over Femern+Storebælt tilsammen.
Hvad har du tænkt dig at gøre med godstogene når de kommer til Danmark - køre dem ud på vores pæne højhastighedsbane med tilhørende reduktion i passagertogskapacitet og faldende punktlighed? Eller vil du bygge en tilslutningsbane der fører helt til Ringsted og dermed stadig ende med at bygge et større landanlæg på dansk side, hvilket fuldstændigt undergraver din oprindelige pointe med forslaget?
En ren godstunnel der er 15 kilometer længere end det næstlængste alternativ har ingen gang på jorden.
En vejforbindelse fra Fyn til Als aflaster motorvejen fra Åbenrå over Lillebælt til Odense.
Så man skal huske at indregne besparelsen på udvidelsen af sønderjyske motorvej og en ny vej og evt. jernbanebro over Lillebælt.
Godstogene til og fra Sjælland/Skandinavien kan benytte denne nye forbindelse og dermed udskyde behovet for ny jernbane over Lillebælt.
Så samfundsøkonomisk tvivler jeg ikke på at det kan hænge sammen.
Du tror vel ikke at det bliver billigere med en H-H forbindelsen og ny jernbane i Nordsjælland eller en tunnel til Tuborg og formentlig tunnel under det halve af København for at køre godstog mellem Skandinavien og Tyskland via Danmark?
Fra Mosede til Ringsted skal der anlægges nyt dobbeltspor.
Men lader man godstogene køre på de eksisterende skinner og ombygger banen til 300-320 km/h så vil modkørende højhastighedstog kunne passere hinanden UDEN at sænke farten.
Igen win-win.
Men det forudsætter at man gider tænke på hvor mange man vil genere med godstoge og hvor man får mest sikkerhed for fortsat jernbanedrift ved uheld /reparationer/ombygninger.