Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Nogle spm om hastighed Roskilde - København H og retur
Hej

Jeg har siden starten af året pendlet dagligt frem og tilbage mellem Roskilde og København H, og det synes jeg fungerer godt. Nu er der så som bekendt sporarbejde mellem Høje Taastrup og Glostrup, hvilket givet nogle andre udfordringer, men i normale tider er mine erfaringer med togdriften god. Sporarbejdet skulle så vidt vides til gengæld få fjernet den hastighedsnedsættelse, der er omkring Glostrup station.

Anyways... Der er noget omkring hastigheden andre steder på strækningen der undrer (irriterer) mig:

1) Udkørsel fra Roskilde st. i retning mod København er meget langsommelig. Toget skal ofte et godt stykke ud førend acceleration for alvor påbegyndes. Hvorfor?

2) Stykket mellem Høje Taastrup og Hedehusene i retning mod Hedehusene... også her synes der at være en eller anden form for begrænsning, for ofte accelereres der kun op mod 120 km/h for dernæst at vente til efter Hedehusene st. med at accelerer op mod 160/180 km/h. Det bevirker i kombination med 3), at Holbæk-togene umuligt kan nå at køre fra Høje Taastrup til Roskilde på 6 minutter, som køreplanen foreskriver (og fuldt ud burde være muligt). Kan det passe at der er en hastighedsnedsættelse her? Og gælder det kun det nordligste spor (for det er i hvert fald ikke tilfældet i retning mod Høje Taastrup).

3) Min største undren er imidlertid indkørslen til Roskilde st. fra Trekroner. Her er indkørslen ekstremt langsom allerede fra Trekroner, hvor der ofte bremses helt ned til 60 km/h i meget god tid før stationen og i øvrigt ofte bremses ned for dernæst at accelerere igen. Det virker meget uhensigtsmæssigt.

Er ovenstående midlertidige begrænsninger? Er det overhovedet begrænsninger? Hvis det er midlertidige begrænsninger, hvornår bliver de så fjernet igen?

mvh


Citat fra: Castrol Dato 12/06-22, 22:421) Udkørsel fra Roskilde st. i retning mod København er meget langsommelig. Toget skal ofte et godt stykke ud førend acceleration for alvor påbegyndes. Hvorfor?

Det afhænger af hvilke spor, toget afgår fra, og hvilket hovedspor det skal køre ud på. Eller rettere sagt, hvilke sporskifter det skal køre igennem. Nogle sporskifter tåler kun hastigheder på 60 km/t eller 40 km/t i det krumme spor.

Citat fra: Castrol Dato 12/06-22, 22:422) Stykket mellem Høje Taastrup og Hedehusene i retning mod Hedehusene... også her synes der at være en eller anden form for begrænsning, for ofte accelereres der kun op mod 120 km/h for dernæst at vente til efter Hedehusene st. med at accelerer op mod 160/180 km/h. Det bevirker i kombination med 3), at Holbæk-togene umuligt kan nå at køre fra Høje Taastrup til Roskilde på 6 minutter, som køreplanen foreskriver (og fuldt ud burde være muligt). Kan det passe at der er en hastighedsnedsættelse her? Og gælder det kun det nordligste spor (for det er i hvert fald ikke tilfældet i retning mod Høje Taastrup).

Lige nu er der en La, det vil sige en midlertidig hastighedsnedsættelse, på 120 km/t netop i det nordligste spor mellem Høje Taastrup og Hedehusene, det der på Hedehusene er benævnt spor 4. Den ligger så tilpas tæt på Høje Taastrup at det dårligt kan svare sig at accellerere over 120 km/t.

Citat fra: Castrol Dato 12/06-22, 22:423) Min største undren er imidlertid indkørslen til Roskilde st. fra Trekroner. Her er indkørslen ekstremt langsom allerede fra Trekroner, hvor der ofte bremses helt ned til 60 km/h i meget god tid før stationen og i øvrigt ofte bremses ned for dernæst at accelerere igen. Det virker meget uhensigtsmæssigt.

Lige efter perronen på Trekroner står det sidste AM-signal inden Roskildes indkørselssignal. Togene mod Holbæk ankommer som regel i spor 1 på Roskilde station. For at komme derind, skal det gennem et sporskifte, hvor højeste tilladte hastighed er 60 km/t.

Derfor vil indkørselssignalet til Roskilde vise et signal, der hedder "Kør med begrænset hastighed, 60 km/t". Det førnævnte AM-signal vil forsignalere dette ved at vise "kør". Men "kør" er også det signal, der vil blive vist i AM'eren, hvis indkørselssignalet viser "stop", og derfor skal lokomotivføreren forholde sig som om dette var tilfældet.

Der er cirka 1,5 km fra Trekroner til Roskildes indkørselssignal, og derfor er det begrænset hvor meget fart man kan nå at få på, hvis man også skal kunne stoppe foran et evt. stopsignal.


Nogle spm om hastighed Roskilde - København H og retur
Af hummel_62, Biltris trinbræt. 13/06-22, 08:10.
Hvad er top hastigheden på et normalt sporskift/ normal forhold??


Citat fra: hummel_62 Dato 13/06-22, 08:10Hvad er top hastigheden på et normalt sporskift/ normal forhold??

Hastigheden i afvigende gren er mellem 40 og 130 km/t afhængig af typen. For de typer der oftest har været anvendt på stationer er det 40, 50 eller 60 km/t.

Angående den midlertidige hastighedsnedsættelse omkring Hedehusene virker den nu til at være ophørt. Er der noget sted hvor vi dødelige kan finde information om varigheden og placeringerne af sådanne hastighedsnedsættelser?

Angående sporskifter: Ville den langsomme gennemkørselshastighed være noget man kunne overveje at ændre ved fremtidige sporarbejder? Og er standarden en anden i dag (naturligvis afhængig af forhold, men nu slår Roskilde st. mig ikke som en station der behøver meget krumme sporskifter).

Banedanmark offentliggør LA Strækningsinformation for de enkelte strækninger hver dag, men de fortæller kun, hvad der er aktuelt et givent døgn.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Den langsomme fremfart mellem Trekroner og Roskilde er et fænomen jeg har oplevet hyppigt siden stationen og spor 3-4 åbnede i det herrens år 1988. Jeg har aldrig forstået hvorfor, men tit har jeg siddet og været stresset over hvornår mon toget nåede til perron

Citat fra: Castrol Dato 15/06-22, 23:13Angående sporskifter: Ville den langsomme gennemkørselshastighed være noget man kunne overveje at ændre ved fremtidige sporarbejder? Og er standarden en anden i dag (naturligvis afhængig af forhold, men nu slår Roskilde st. mig ikke som en station der behøver meget krumme sporskifter).
Krumme sporskifter ser ud til at være undgået på Roskilde st. ved at have mange krydsningssporskifter i den vestlige ende af stationen.

Højere hastighed i sporskifterne vil jeg mene vil medføre at man mister noget fleksibilitet i forhold hvilke spor der har adgang til de forskellige strækninger. I dag er adgang fra alle 4 hovedspor fra København til alle 7 perronspor. Det samme er gældende fra vest hvor der er adgang fra de 5 spor fra Kalundborg, Ringsted og Køge til alle 7 perronspor. En højere hastighed kunne betyde f.eks. at Lille Syd kun har adgang et begrænset antal perroner.

Gå op Sider:[1]

Jernbanebøger

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982. Pris 340 kr.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak